- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedIn- Kræftsygdomme
- Metastaser (spredning)
- Forstadier til kræft
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose ved Familiær Adenomatøs Polypose
Diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose stilles ved gentest af en blodprøve og ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen med en lang, bøjelig kikkert (også kaldet en sigmoideoskopi).
Diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose får man, hvis en gentest viser, at man har arvet den sygdomsdisponerende genvariant (mutation) i familien, der er årsag til sygdommen.
Man kan godt få diagnosen, selvom man ikke har arvet genvarianten fra en af sine forældre. Det sker i sjældne tilfælde, hvor der hos nogle kan være opstået en ny genvariant, der har medført, at de har fået FAP.
Sygdommen vil på et tidspunkt være årsag til, at man udvikler polypper i tarmen. Hvis ikke polypperne bliver fjernet, er der stor risiko for, at de udvikler sig til kræft.
Familiær Adenomatøs Polypose er en sygdom, der primært udvikler sig i tyk- og endetarmen, men man kan også udvikle en række forandringer andre steder i kroppen. De fleste forandringer er dog harmløse.
Polypper i tolvfingertarmen
Langt de fleste, der har polypose, udvikler også polypper i tolvfingertarmen (duodenum). Polypperne er af samme type som dem i tyktarmen, men risikoen for, at de udvikler sig til kræft, er meget mindre.
Knoglevækster
En andel af polyposepatienter får knoglefortætninger (osteomer), oftest i ansigtet. De er altid godartede, men kan i sjældne tilfælde vokse og på den måde give kosmetiske gener. Hvis de gør det, skal de opereres væk.
Talgknuder i huden
Nogle patienter får talgknuder (epidermoidcyster). De kan opstå overalt på kroppen og er altid godartede. De kan fjernes ved en lille operation, hvis de generer.
Når man har fået diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose, er det vigtigt, at man regelmæssigt får kikkertundersøgelser af tarmen, så man kan få fjernet polypperne, inden de udvikler sig til kræft. Læs mere om kikkertundersøgelse for polypper:
Læs mere om årsager til sygdommen:
Læs alt om Familiær Adenomatøs Polypose
Sidst ændret:17.04.2018
Overlæge Niels Jespersen, Polyposeregistret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: