- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfeknudekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
-
Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
-
Forebyg kræft
-
Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
-
Forskning
-
Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
Nyheder
-
» -
»
-
-
Nyheder
-
Nyheder
-
»
-
»
-
»
-
Sociale medier
-
»
-
»
-
»
-
Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Baggrund
-
»
-
-
Støt os
-
Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Din støtte
-
»
-
»
-
Events og arrangementer
-
»
-
-
Til fagfolk
-
Til dig, der arbejder med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose ved Familiær Adenomatøs Polypose
Diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose stilles ved gentest af en blodprøve og ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen med en lang, bøjelig kikkert (også kaldet en sigmoideoskopi).
Polypose er primært en sygdom i tyk- og endetarmen, men polyposepatienter kan også udvikle en række forandringer andre steder i kroppen. De fleste forandringer er dog harmløse.
Polypper i tolvfingertarmen
Langt de fleste polyposepatienter udvikler også polypper i tolvfingertarmen (duodenum). Polypperne er af samme type som dem i tyktarmen, men risikoen for, at de udvikler sig til kræft, er meget mindre.
Knoglevækster
En andel af polyposepatienter får knoglefortætninger (osteomer), oftest i ansigtet. De er altid godartede, men kan i sjældne tilfælde vokse og på den måde give kosmetiske gener. Hvis de gør det, skal de opereres væk.
Talgknuder i huden
Nogle patienter får talgknuder (epidermoidcyster). De kan opstå overalt på kroppen og er altid godartede. De kan fjernes ved en lille operation, hvis de generer.
Tarmsystemet.
Læs alt om Familiær Adenomatøs Polypose
Sidst ændret 04.01.2016
Overlæge, leder af polyposeregistret Niels Jespersen
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: