Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Polypper på blærens slimhinde kan indeholde celleforandringer, der kan videreudvikle sig til kræft. Hyppig og smertefuld vandladning er et af symptomerne på forstadier til kræft i blæren.
Blæren er på indersiden dækket af en tyk og foldet slimhinde. Cellerne i blærens slimhinde kan begynde at vokse og danne polypper. Polypperne kan indeholde celleforandringer, som kan videreudvikle sig til kræft.
Omkring halvdelen af alle tumorer i blæren er godartede polypper på det tidspunkt, de bliver opdaget. Den anden halvdel har udviklet sig til kræft i blæren, som er vokset ned i blærevæggen.
Celleforandringer og polypper kan kontrolleres og behandles, så det kun er meget sjældent, de udvikler sig til kræft. Hold derfor øje med symptomerne:
De samme symptomer optræder også ved andre sygdomme, f.eks. forstørret prostata, betændelse i prostata, blærebetændelse og underlivssygdomme.
Urin bliver dannet i nyrerne og bliver derefter ført gennem urinlederne ned i blæren, der ligger fortil i bækkenet.
Blæren er et muskuløs organ, der kan rumme 300-500 ml urin. Normalt får man vandladningstrang, når der er 125-250 ml urin i blæren. Men kan man ikke tømme blæren, f.eks. på grund af forstørret prostata, kan blæren udvide sig meget og indeholde flere liter.
Vandladningen foregår ved, at urinrørets lukkemuskel afslappes, og blæremusklen trækker sig sammen, hvorefter urinen presses ud gennem urinrøret.
Cellerne i blærens slimhinde kan begynde at vokse og danne polypper. Polypperne kan indeholde celleforandringer, som kan videreudvikle sig til kræft.
Sidst ændret:26.03.2018
Professor, overlæge dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urolog) og overlæge dr.med. Lisa Sengeløv (onkolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaBlaCa
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17