- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser er som regel lokal strålebehandling. Andre former for behandling er antihormonbehandling, kemoterapi, operation og forebyggende behandling med bisfosfonater og antistof (denosumab).
Behandlingen af knoglemetastaser har til formål at lindre symptomer (oftest smerter) og forebygge komplikationer (f.eks. brud). Hvis man kun har én enkelt knoglemetastase, kan det i nogle tilfælde forsøges at behandle knoglemetastasen med store doser strålebehandling med helbredende formål.
Behandlingsmuligheder ved knoglemetastaser:
Strålebehandling
Strålebehandling er den mest anvendte form for lindrende behandling af knoglemetastaser.
Strålebehandling ved knoglemetastaser
Antihormonbehandling
Antihormonbehandling af knoglemetastaser kan være en mulighed, hvis den primære kræft opstod i prostata hos mænd eller i brystet hos kvinder.
Antihormonbehandling ved knoglemetastaser
Kemoterapi
Man kan få kemoterapi som lindrende behandling af knoglemetastaser. Formålet er at mindske metastaserne, så man har færre smerter, og at forebygge komplikationer.
Kemoterapi ved knoglemetastaser
Operation
Ved knoglemetastaser kan operation være en mulig lindrende behandling. Formålet med operationen er at stabilisere knoglen, forbedre kropsfunktioner og at mindske de smerter, man eventuelt har.
Operation ved knoglemetastaser
Forebyggende behandling
Knoglemetastaser og eventuelle komplikationer kan behandles med bisfosfonater (ibandronat og zolendronat) eller antistoffet denosumab (Xgeva®), som kan bremse nedbrydningen af knogler.
Læs mere
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs alt om knoglemetastaser
Sidst ændret:11.09.2017
Overlæge, dr.med. Claus Kamby
Hvis kræften kommer igen
Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?