Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for knoglemetastaser

Man kan blive undersøgt for metastaser i knoglerne ved hjælp af blodprøver, røntgenundersøgelse, CT-scanning, MR-scanning eller knogleskintigrafi eller ved at få taget en vævsprøve (biopsi) af knoglen.

Blodprøver

Man får taget blodprøver, for at lægen kan undersøge, om der er noget unormalt i blodet – f.eks. forhøjet kalkindhold, blodmangel eller nedsat antal blodplader. Blodet undersøges også for at udelukke, at der er tale om andre sygdomme.

Blodprøver

Røntgen

Normalt tager lægen et røntgenbillede af den knogle, hvor der er mistanke om, at der kan være en metastase. Man vil ofte kunne se en knoglemetastase på et almindeligt røntgenbillede. Ofte tager lægen også et billede af lungerne for at se, om kræften har spredt sig dertil.

Røntgenundersøgelse

CT-scanning

Ved en CT-scanning er det muligt at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse. Lægen kan som regel se små metastaser, der ved en almindelig røntgenundersøgelse ikke kan ses tydeligt.

CT-scanning

MR-scanning

MR-scanning er den mest effektive (følsomme) metode til at give et præcist billede af knoglemetastaser.

En MR-scanning viser metastasernes størrelse og placering. Disse oplysninger kan være vigtige, hvis lægen skal tage en vævsprøve af metastasen.

MR-scanning er også en vigtig undersøgelsesmetode ved behandling af tryk på nerverne i rygmarven (medullært tværsnitssyndrom).

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Knogleskintigrafi

Knogleskintigrafi er en undersøgelsesmetode, hvor man får en indsprøjtning med et radioaktivt stof (en isotop). Det radioaktive stof binder sig til de steder, hvor der er størst aktivitet i knoglerne. På den måde kan lægen se de steder i knoglen, hvor der sker ændringer.

Efter indsprøjtningen kan lægen med et særligt kamera se de steder i knoglen, hvor ændringerne sker. En lang række tilstande vil kunne ændre knoglen – f.eks. slidgigt, følger efter stød, brud og lignende. Lægen kan derfor blive nødt til at undersøge årsagen til ændringerne nærmere (f.eks. ved almindelig røntgenundersøgelse eller CT-scanning), før man ved, om der er tale om knoglemetastaser.

Skintigrafi

Vævsprøve (biopsi)

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve (biopsi) af det syge område i knoglen. Billeder fra CT- og MR-scanning er en stor hjælp, når lægen skal tage en vævsprøve. Vævsprøven bliver ofte taget ved en lille operation, hvor man er i fuld bedøvelse.

I andre tilfælde er det tilstrækkeligt med en såkaldt nålebiopsi. Her bliver man blot lokalbedøvet, mens lægen tager en lille prøve af vævet med en nål. Man behøver ikke at være indlagt for at få taget en nålebiopsi.

Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller. Det tager 1 til 2 uger, før man får svar, da prøven først skal bearbejdes på forskellig måde.

Vævsprøve – biopsi

Læs alt om knoglemetastaser

Knoglemetastaser – forsiden

 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende