Gå til sygdomsliste

Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbær

Portioner: 4
  •  
    Mild og blød
  •  
    Let at synke

En rigtig mormor-dessert i en nyfortolkning med hyldeblomstsaft. Spis den som den er eller med friske bær, ristede nødder eller frugtsauce.


Sådan gør du:

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog fløden forsigtigt op, og pisk hyldeblomstsaft i. Tag gryden af blusset, vent et øjeblik, og rør så den udblødte husblas ud i fløden. Lad det køle af til stuetemperatur. Hæld derefter fløde og husblas over i kærnemælken, mens du pisker. Fyld massen i en skål, og stil den på køl i minimum 4 timer, til randen har sat sig. Pynt randen med friske hindbær, og servér.

Tip:
  •  
    Mild og blød
  •  
    Let at synke

Hvis de friske bær er for voldsomme at synke, kan du spise kærnemælksranden som den er eller med mose hindbærrene med til en coulis med lidt sukker. 

Skal desserten være helt mild og blød, så undlad bær.

Tip:

Der er rig mulighed for at eksperimentere med denne dessert, når først du har styr på metoden. Behold det grundlæggende: fløde, kærnemælk og husblas, men prøv med andre typer saft og andre bær eller frugter.

Ingredienser

2 blade husblas
1 dl piskefløde
3 dl kærnemælk
1 dl hyldeblomstsaft
100 g hindbær