Gå til sygdomsliste

Hindbærsmoothie med lime

Hurtig tilberedning
Portioner: 2
Fryseegnet
  •  
    Energiindhold kan øges
  •  
    God ved kvalme
  •  
    Let at synke

Skøn, enkel hindbærsmoothie uden mælkeprodukter. Den består kun af hindbær, limesaft, lidt sirup og vand. Hvis du bedre kan lide smoothies med yoghurt eller lignende, kan du erstatte vandet af den væske, du bedst kan lide.

 

 

 


Sådan gør du:

Hvis du bruger frosne bær, skal de koges op før brug. Kom bærrene i en gryde med en smule vand, bring dem i kog og lad dem boble et minut. Tag dem af varmen, og lad dem køle af før brug, gerne i køleskabet.

Kom alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og blend, til du har en tyk og lækker smoothie. Juster konsistensen, så den er som du bedst kan lide den, ved at tilsætte mere vand om nødvendigt.

Pynt evt. med lidt frisk mynte, og nyd smoothien, mens den er iskold.

Tip:
  •  
    Energiindhold kan øges

Hvis du skal spise mad med højt energiindhold er det en god idé at tilsætte lidt ekstra kalorier til din smoothie. Erstat helt eller delvist vandet med græsk yoghurt eller vaniljeis. Det giver en skøn, lyserød milkshake.

Alternativt kan du bevare drikken, som den er, og i stedet blande energipulver i din smoothie.

 

Tip:

Hvis du har smoothie til overs, kan du fryse den i små bokse. Tø en boks op, når du trænger til et lille frugt-shot eller blend den frosne smoothie-klump med is, juice, mælk, yoghurt eller lignende til en lækker cremet smoothie eller milkshake.

Ingredienser

200 g friske eller frosne hindbær
4-5 isklumper (eller flere)
1 limefrugt, saft af 
lidt ahornsirup, efter smag
3-4 dl vand
evt. friske mynteblade til pynt