Gå til sygdomsliste

Online mindfulness for kræftpatienter og pårørende

Dato/tid:
1. april 2022 10:00 - 11:00

Online Mindfulness for kræftpatienter og pårørende


Mindfulness betyder bevidst nærvær eller tilstedeværelse i nuet.

En måde at være tilstede på, som har vist sig at være hjælpsom, når vi oplever psykiske og fysiske gener som følge af stress, angst og uro.

Livet som kræftpatient og som pårørende er ofte præget af stress, angst og uro.

Som kræftpatient oplever du måske angst, uro og smerter samtidig med mange forskellige slags tab. Du kan blive overopmærksom på din krop eller måske forsøge helt at tage afstand fra den.

Som pårørende kan du have mange ekstra opgaver, samtidig med at du er bekymret og strømmen af tanker kan være svær at stoppe. Du vil gerne hjælpe bedst muligt, og det kan i længden betyde, at du oplever forskellige stressreaktioner. 

Erfaringerne viser, at træning i mindfulness kan hjælpe med at reducere nogle af disse psykiske og fysiske gener, og du kan gennem træningen lære at blive mere nærværende og bevidst om dine egne måder at reagere på.

Indhold
Vi laver nogle af de grundlæggende øvelser fra Mindfulness Based Stress Reduction-programmet, som omfatter opmærksomhedsøvelser, guidede meditationer og lette yogaøvelser.

Hver gang følger vi en fast struktur. Du kan nemt følge med, selvom du ikke har deltaget før eller springer nogle uger over. Du vil oftest opnå større udbytte, hvis du deltager flere gange.

Hvem kan deltage?
Mindfulness er for kræftpatienter og for pårørende til kræftpatienter.

Du behøver ikke have forudgående kendskab til mindfulness, meditation eller yoga for at deltage. Du skal have adgang til en computer eller tablet med kamera og højtaler for at deltage.

Tidspunkt
Hver 2. fredag i ulige uger fra kl. 10.00 - 11.00 

Linket modtager du den pågældende dag ca. 1 time før start.

HUSK at tjekke dit spamfilter, af og til ligger linket sig her.

Datoer
Fra den 7. januar—24. juni, JULI og AUGUST FERIE og igen fra den 2. september - 9. december 2022

Sted
Foregår online via Teams

Underviser Psykoterapeut og mindfulnessinstruktør Majken Kaznelson.

Tilmelding
Skriv til koebenhavn@cancer.dk og oplys, at du ønsker at deltage i Online Mindfulness. Herefter får du tilsendt en link på mail, som du skal klikke på for at kunne deltage i mødet. Læs mere om kurset og hvordan du logger ind på Teams i denne pdf:

online-mindfulness-for-kraeftpatienter-og-paaroerende.pdf

Foregår online

Foto: Kræftrådgivningen i København, Center for Kræft og Sundhed

Kræftrådgivningen i København

Center for Kræft og Sundhed København
Nørre Allé45
2200 København N


Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00

Fredag kl. 10.00-13.00

Telefonisk

Mandag-torsdag kl. 09.30-15.00

Fredag kl. 09.30-13.00

Tlf. 82 20 58 05 

Du er velkommen til at kigge forbi til en snak i vores åbne rådgivning, mandag - torsdag fra kl. 10.00 - 13.00 og fredag fra kl. 10.00 - 12.00, eller du kan ringe og høre nærmere og bestille en tid. 


Se flere begivenheder fra denne rådgivning

Kontaktperson


Center for Kræft & Sundhed

82205805

koebenhavn@cancer.dk