Gå til sygdomsliste

Bronkoskopi

En bronkoskopi er en kikkertundersøgelse af lungerne, som bruges ved mistanke om kræft i lungerne. Man kan også få en undersøgelse med et særligt bronkoskop med ultralydssonde i spidsen – denne undersøgelse kaldes EBUS.

Et bronkoskop er en tynd, blød kikkertslange, som føres gennem næse eller mund og videre ned i svælg, luftrør og lunger. I bronkoskopet er der indbygget lys, og der sidder et lille digitalt kamera i spidsen.

Der er også en kanal til sug og en stålwire med en lille tang i enden, som lægen bruger til at tage vævsprøver med.

Mens undersøgelsen foregår, kan lægen se billeder fra luftrør og bronkier på en skærm. Lægen kan så systematisk efterse luftrør og begge lunger og tage vævsprøver fra forandringer, som kræver nærmere undersøgelse i mikroskop. Mere end halvdelen af alle kræftsvulster i lungerne kan nås med et bronkoskop.

Stillbillede af læge fra video om bronkoskopi

Se film om hvordan en kikkertundersøgelse af lungerne, bronkoskopi, foregår. 5:23 min.

Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse

Undersøgelsen bliver som regel gennemført i lokalbedøvelse og varer omkring en halv time. I nogle tilfælde kan undersøgelsen foregå i fuld bedøvelse.

Man får en indsprøjtning med et beroligende stof, som gør, at ubehaget ved undersøgelsen ikke er slemt.

Derefter bliver næseslimhinden og svælget bedøvet med en spray. Det mest følsomme område er stemmebåndene, som sidder ved indgangen til luftrøret.

Når bronkoskopet er ført gennem næse og svælg, sprøjter lægen en bedøvende væske gennem bronkoskopet ned på stemmebåndene. Det føles som at få lidt vand i 'den gale hals' og kan gøre, at man kommer til at hoste.

Bedøvelsen virker i løbet af nogle sekunder, hvorefter bronkoskopet kan passere stemmebåndene og føres gennem luftrøret ned i lungerne, hvor man ikke kan føle smerte.

Dog kan berøring af luftvejenes slimhinder gøre, at man kommer til at hoste, men det betyder dog sjældent noget for, om undersøgelsen kan gennemføres.

Man kan trække vejret, men ikke tale, mens undersøgelsen foregår

Bronkoskopet er meget tyndere end luftrøret, og der er derfor rigelig plads til at trække vejret. Men fordi slangen passerer stemmebåndene, kan man ikke tale, mens undersøgelsen står på.

Vævsprøve (biopsi) 

Når bronkoskopet er ført frem til lungen, tager lægen en vævsprøve fra kræftknuden. Dette kan man som regel ikke mærke.

I samme forbindelse undersøger lægen de lymfeknuder, der ligger langs luftrør og hovedbronkier. Det sker ved hjælp af et særligt bronkoskop, der er forsynet med en ultralydssonde i spidsen – en EBUS-undersøgelse.

Lægen tager nålebiopsier fra alle unormalt forstørrede lymfeknuder. Mere end halvdelen af al lungekræft kan ses med et bronkoskop.

Ofte skyller lægen også med lidt saltvand, som efterfølgende bliver sendt til undersøgelse for kræftceller og bakterier.

Vævsprøve og eventuelt saltvand bliver undersøgt nærmere i mikroskop. Læs mere om vævsprøver:

Vævsprøve – biopsi

Efter undersøgelsen

Efter bronkoskopien må du hverken drikke eller spise, før du får lov af lægen. Lokalbedøvelsen af svælget holder nemlig et par timer, og hvis du forsøger at drikke, risikerer du at få væsken i den gale hals.

Det er almindeligt at hoste små blodklatter op i timerne efter undersøgelsen, hvis man har fået taget en vævsprøve. Det er ufarligt.

Som regel får man svar på undersøgelsen efter nogle dage.

Læs alt om undersøgelser for kræft: 

Undersøgelser - forsiden

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft