Gå til sygdomsliste

Endoskopisk ultralydsundersøgelse

Endoskopisk ultralyd (EUS) er en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning. Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af en kikkert (et endoskop) kan lægen foretage en indvendig scanning af organerne.

Endoskopisk ultralyd kombinerer ultralydsscanning og endoskopi (kikkertundersøgelse). Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af et endoskop (en kikkert) kan lægen scanne patientens organer indvendig og dermed komme meget tæt på de områder, man ønsker at undersøge.

Denne type undersøgelse giver høj billedkvalitet, og lægen kan derfor tage celleprøver med stor nøjagtighed selv fra meget små områder.

Hvad er et ultralydsendoskop?

Ultralydsendoskopet er en cirka 125 cm lang, bøjelig, styrbar kikkert med en diameter på 12 mm. I spidsen er anbragt et ultralydshoved, der sender og modtager ultralyd – ligesom en almindelig ultralydsscanner til udvendige undersøgelser.

I spidsen af endoskopet sidder også en lille nål, som kan bruges til at tage celleprøver med.

Et sort/hvidt ultralydbillede af en endoskopisk undersøgelse af en lymfeknude.

Billedet viser en scanning af en lymfeknude, hvorfra lægen tager en celleprøve. Celleprøven kan vise, om kræftsygdommen har spredt sig til lymfeknuden. Afstanden mellem de hvide prikker angiver 1 centimeter.

Hvorfor foretage endoskopisk ultralydsundersøgelse?

Undersøgelsen bruges især ved mistanke om kræft i spiserør, mavesæk, galdeveje, bugspytkirtel, lunger og endetarm.

Ved mange kræftformer i den øvre fordøjelseskanal er det vigtigt at finde ud af, hvor stor knuden er og undersøge, om sygdommen har spredt sig til naboorganer, blodkar eller lymfeknuder. Lægen bruger den endoskopiske ultralydsundersøgelse til at finde ud af, om behandlingen skal være operation, stråleterapi eller kemoterapi.

Endoskopisk ultralyd er en god metode til at komme helt tæt på organerne, og undersøgelsen bliver ikke forstyrret af luft i tarmsystemet.

Billederne har en høj kvalitet, som gør det muligt for lægen at vurdere, hvor dybt kræften er vokset ned i slimhinden. Hvis lægen har mistanke om, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne, kan han tage celleprøver, som kan vise, om kræften har spredt sig.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Når man skal have foretaget en endoskopisk ultralydsundersøgelse, må man ikke spise og drikke fra midnat dagen før undersøgelsen. Undersøgelsen foregår ambulant, det betyder, at du ikke bliver indlagt.

Hvis lægen skal tage celleprøver ved undersøgelsen, får man taget blodprøver inden undersøgelsen. Blodprøverne bruger lægen til at vurdere, om man har risiko for større blødninger, når der bliver taget celleprøver. Hvis man har det, får man ikke taget celleprøver.

Undersøgelsen varer mellem 10 og 45 minutter, afhængig af om der skal tages celleprøver, og om det er vanskeligt for lægen at finde det sted, der skal undersøges.

Undersøgelsen sker under lokalbedøvelse, og derfor vil man blive bedt om at blive på afdelingen til observation i kort tid lige efter undersøgelsen 

En endoskopisk ultralydsundersøgelse gør ikke ondt

Det gør ikke ondt at få lavet en endoskopisk ultralydsundersøgelse, men som ved andre kikkertundersøgelser kan det være ubehageligt at få endoskopet ind i kroppen.

Hvis man bliver undersøgt for kræft i spiserør, mavesæk, galdeveje eller bugspytkirtel, bliver endoskopet ført ind gennem munden og videre gennem svælget ned til det sted, der skal undersøges. Inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet med enten spray eller ved at drikke en lokalbedøvende væske.

Derudover kan man få en beroligende indsprøjtning med et stesolidlignende præparat, som sprøjtes ind gennem en nål, der er lagt i hånden. Det gør, at man ikke mærker, når der bliver taget celleprøver. Hvis der er forsnævringer på spiserøret, kan det dog gøre lidt ondt, når endoskopet skal passere.

Hvis man har normal hjerte- og lungefunktion, så er risikoen ved at få lavet en endoskopisk ultralydsundersøgelse meget lille. Som ved andre kikkertundersøgelser er der i meget sjældne tilfælde en risiko for, at der f.eks. går hul på tarmen, mavesækken eller spiserøret. Det kan f.eks. være, hvis der er forsnævringer i spiserøret.

Når man for taget celleprøver, kan der være en meget lille risiko for blødning. Ultralydsbølger er i sig selv ufarlige.

Hvornår får du svar på undersøgelsen?

Principielt kan du få svar på undersøgelsen med det samme, men oftest vil du få svar i ambulatoriet en uges tid efter undersøgelsen.

Det er der flere grunde til:

  • Hvis der f.eks. er taget celleprøver, skal de først farves og undersøges under mikroskop, inden lægen kan vurdere dem
  • På grund af den beroligende indsprøjtning kan de fleste patienter efterfølgende ikke huske, hvad de får at vide lige efter undersøgelsen
  • Lægen, der har undersøgt dig, vil i nogle situationer først vurdere undersøgelsens resultatet sammen med de læger, som står for behandlingen af dig.

Læs mere:

Ultralydsscanning


Læs alt om kikkertundersøgelser:

Kikkertundersøgelser


 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft