Gå til sygdomsliste

Endoskopisk ultralydsundersøgelse

Endoskopisk ultralyd (EUS) er en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning. Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af en kikkert (et endoskop) kan lægen foretage en indvendig scanning af organerne.

Endoskopisk ultralyd kombinerer ultralydsscanning og endoskopi (kikkertundersøgelse). Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af et endoskop (en kikkert) kan lægen scanne patientens organer indvendig og dermed komme meget tæt på de områder, man ønsker at undersøge.

Teknikken giver høj billedkvalitet, og lægen kan derfor tage celleprøver med stor nøjagtighed selv fra meget små områder.

Ultralydsendoskopet er en cirka 125 cm lang, bøjelig, styrbar kikkert med en diameter på 12 mm. I spidsen er anbragt et ultralydshoved, der sender og modtager ultralyd – ligesom en almindelig ultralydsscanner til udvendige undersøgelser.

I spidsen af endoskopet sidder en lille nål, som kan bruges til at tage celleprøver med. På billedet er nålen forstørret mange gange.

Hvorfor foretage endoskopisk ultralydsundersøgelse?

Undersøgelsen bruges især ved mistanke om kræft i spiserør, mavesæk, galdeveje, bugspytkirtel, lunger og endetarm.

Ved mange kræftformer i den øvre fordøjelseskanal er det af stor betydning at fastlægge udbredelsen af knuden og undersøge, om sygdommen har spredt sig til naboorganer, blodkar eller lymfeknuder. Resultatet er afgørende for, om kræften skal behandles med operation, stråleterapi eller kemoterapi.

For at kunne undersøge kræftsygdommen tilstrækkeligt kræves meget nøjagtige undersøgelsesmetoder. Endoskopisk ultralyd er en god metode til at komme helt tæt på organerne, og undersøgelsen bliver ikke forstyrret af luft i tarmsystemet.

Ved hjælp af billedernes høje kvalitet kan lægen vurdere, hvor dybt kræften er vokset ned i slimhinden. Hvis der er mistanke om spredning til lymfeknuderne, kan der tages celleprøver, som kan vise, om kræften har spredt sig.

Billedet viser en scanning af en lymfeknude, hvorfra lægen tager en celleprøve. Celleprøven kan vise, om kræftsygdommen har spredt sig til lymfeknuden. Afstanden mellem de hvide prikker angiver 1 centimeter.

Hvordan foretages undersøgelsen?

Hvis man skal have foretaget en endoskopisk ultralydsundersøgelse, må man ikke spise og drikke fra midnat dagen før undersøgelsen. Undersøgelsen foregår ambulant, så man bliver ikke indlagt.

Hvis lægen mener, at der skal tages celleprøver i forbindelse med undersøgelsen, skal man inden undersøgelsen have taget blodprøver. Blodprøverne bruger lægen til at vurdere, om man har risiko for større blødninger i forbindelse med, at der tages celleprøver – hvis man har, så er det ikke forsvarligt at tage celleprøverne.

Undersøgelsen varer mellem 10 og 45 minutter, afhængig af om der skal tages celleprøver, og om det er vanskeligt at finde det sted, der skal undersøges.

Da man bliver lokalbedøvet i forbindelse med undersøgelsen, vil man efter undersøgelsen blive observeret en kort tid på afdelingen. 

En endoskopisk ultralydsundersøgelse kan være ubehagelig

Det gør ikke ondt at få lavet en endoskopisk ultralydsundersøgelse, men som ved andre kikkertundersøgelser kan det være ubehageligt at få endoskopet ind i kroppen.

Hvis man skal undersøges for mistanke om kræft i spiserør, mavesæk, galdeveje eller bugspytkirtel, så skal endoskopet føres ind via munden og videre gennem svælget ned til det sted, der skal undersøges. Man bliver lokalbedøvet i forbindelse med undersøgelsen – enten med spray eller ved at drikke en lokalbedøvende væske.

Derudover kan man få en beroligende indsprøjtning med et stesolidlignende præparat, som sprøjtes ind gennem en nål, der er lagt i hånden. Det gør, at man ikke mærker, hvis der skal tages celleprøver. Hvis der er forsnævringer på spiserøret, kan det dog gøre lidt ondt, når endoskopet skal passere.

Risiko

Hvis man har normal hjerte- og lungefunktion, så er risikoen ved at få lavet en endoskopisk ultralydsundersøgelse meget lille. Som ved andre kikkertundersøgelser er der i meget sjældne tilfælde en risiko for, at der f.eks. går hul på tarmen, mavesækken eller spiserøret – specielt hvis der er forsnævringer i spiserøret.

Ultralydsbølger er i sig selv ufarlige.

Ved udtagelse af celleprøver er der en meget lille risiko for blødning.

Oftest vil du få svar 1 uge efter undersøgelsen

Principielt kan man få svar på undersøgelsen med det samme, men oftest vil man få svar i ambulatoriet en uges tid efter undersøgelsen.

Det er der flere grunde til:

  • Hvis der f.eks. er taget celleprøver, skal de først farves og mikroskoperes, inden lægen kan vurdere dem
  • På grund af den beroligende indsprøjtning så kan de fleste patienter efterfølgende ikke huske, hvad de får besked om lige efter undersøgelsen
  • Den læge, der har undersøgt dig, ønsker i nogle situationer at drøfte resultatet med de læger, som står for behandlingen af dig, inden der konkluderes på resultaterne

Læs mere

Ultralydsscanning

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft