CT-scanning

En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Ved en CT-scanning opsamles et meget stort antal måledata. Disse målinger afhænger af, hvor meget de forskellige typer væv optager. 

Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.

En CT-scanner er velegnet til at undersøge:

• Størrelse og placering af kræftknude samt knudens relationer til det omkringliggende væv
• Akutte skader – f.eks. knogleskader og indre blødninger
• Lungerne
• Forkalkninger, f.eks. i urinvejene
• Visse knogleændringer f.eks. knogletumorer
• Akutte blødninger

Specielt ved kræftsygdomme kan CT-scanning:

• Pege præcist på, hvilket område der skal strålebehandles
• Pege præcist på, hvilket område man skal tage en vævsprøve fra
• Gøre det muligt at planlægge omfanget af kirurgiske indgreb
• Anvendes til at bedømme effekten af behandling

Før undersøgelsen

Man må ikke have metal på den del af kroppen, der skal fotograferes, da det virker forstyrrende på billedoptagelsen.

Det er vigtigt, at kvinder siger til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. I så fald kan man som regel vælge en anden undersøgelsesform for at undgå, at barnet bliver bestrålet.

I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give anledning til alvorlige bivirkninger Er man tidligere blevet behandlet for en bivirkning til et eller flere kontraststoffer, bør man sige det til sin henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling. Det er også vigtigt, at man informerer om eventuelt ubehandlet allergi og astma. 

Hvis man har sukkersyge, skal man huske at fortælle det til sin henvisende læge og til personalet på radiologisk afdeling. I så fald skal man inden CT-scanningen have taget en blodprøve for at kontrollere ens nyrefunktion.

Det er vigtigt, at man medbringer navnet på sin sukkersygemedicin, da det kan være, man skal holde en pause med medicinen et par døgn før og efter undersøgelsen med kontraststof.

Undersøgelsen

Ofte er det nødvendigt at give et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen for bedre at kunne bedømme organer eller blodkar. Hvis man skal have undersøgt maven og tarmen, kan det være, at man skal drikke kontrastmidlet eller noget vand.

Når lever, bækken, nyrer, milt eller hjerne skal fotograferes, vil man ofte få kontraststoffet direkte i en vene på armen eller hånden. Kontraststof gives ved cirka to tredjedele af alle CT-scanninger.

Man kan opleve en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden. Enkelte kan få en hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) i forbindelse med, at man har fået kontraststoffet ind i kroppen. Kun i meget få tilfælde er der tale om allergiske reaktioner. I langt de fleste tilfælde er der tale om lette reaktioner, der forsvinder relativt hurtigt. Men i sjældne tilfælde er der tale om en alvorlig reaktion, der kræver behandling – skulle det ske, kan man behandle sådanne problemer på radiologisk afdeling.

Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.

Mens man ligger i scanneren, roterer et røntgenrør rundt inde i selve apparatet og tager billeder og opsamler billedinformationen. Det er vigtigt at ligge helt stille, mens der bliver taget billeder. Man er alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet via et samtaleanlæg under undersøgelsen, ligesom personalet kan se ind til en igennem en rude.

Pårørende må eventuelt gerne være med inde i undersøgelsesrummet – i så fald skal de have et skærmende blyforklæde på for at undgå unødig bestråling. 

Undersøgelsen er smertefri og varer fra 5 til 15 minutter, afhængig af scannertype og hvad der skal undersøges.

Risiko ved CT-scanning

Ved en CT-scanning bruger man almindelige røntgenstråler, men stråledosis ved CT-scanning er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Det vil sige omkring 10 mSv (millisievert). Dette svarer til den mængde gennemsnitlige naturlige stråling, man på 3 år får fra det omgivende miljø – f.eks. vand, jord og kosmos (baggrundsstrålingen). 

En CT-scanning af hovedet kræver endnu mindre stråling. Statistisk set er risikoen for at få kræft af en CT-skanning meget lille – og ligger på mellem 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000. På radiologisk afdeling prøver man altid på at holde stråledoserne så lave som muligt.

Hvis man tidligere har fået foretaget CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser, kan man spørge sin læge om:

• Hvorfor en ny scanning er vigtig
• Om der findes en ligeså god undersøgelse uden røntgenstråling
• Om de gamle røntgenbilleder eventuelt kan genbruges

Ved scanning af børn og unge bør man fortrinsvis anvende MR- eller ultralydsscanning, da selv små mængder stråling fra CT-scanning kan skade børns intellektuelle udvikling og øge risikoen for kræft.

De risici, man udsætter sig selv for, bør ses i forhold til, hvad man kan opnå ved at gennemføre undersøgelsen.

Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er således meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen – især fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.

I visse tilfælde findes der ikke andre lige så gode undersøgelsesmuligheder som en CT-scanning.

Efter undersøgelsen

Billederne bliver gennemgået og efterfølgende beskrevet af en speciallæge.

Du får svaret på undersøgelsen hos den læge, der har henvist dig.