Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
CT-scanning (computer tomografi) er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Ved en CT-scanning opsamles et meget stort antal måledata. Disse målinger afhænger af, hvor meget de forskellige typer væv optager.
Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.
CT-scanneren kan tage detaljerede røntgenfotografier af kroppens indre.
Man må ikke have metal på den del af kroppen, der skal fotograferes, da det virker forstyrrende på billedoptagelsen.
Det er vigtigt, at kvinder siger til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. I så fald kan man som regel vælge en anden undersøgelsesform for at undgå, at barnet bliver bestrålet.
I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give anledning til alvorlige bivirkninger. Er man tidligere blevet behandlet for en bivirkning til et eller flere kontraststoffer, bør man sige det til den læge, der henviser til undersøgelsen og til personalet på radiologisk afdeling. Det er også vigtigt, at man informerer om eventuelt ubehandlet allergi og astma.
Hvis man har tegn på nedsat nyrefunktion, skal man have kontrolleret nyrefunktionen med en blodprøve inden CT-scanning. Hvis man har lav nyrefunktion, kan det være nødvendigt at få en anden undersøgelse, f.eks. MR-scanning eller ultralydsscanning. Til de undersøgelser bruges der anden form for kontraststof, som ikke påvirker nyrerne på samme måde. Generelt gælder det, at hvis man har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen i en periode blive dårligere på grund af indsprøjtning af kontraststof til CT-scanninger. For at undgå dette vil man blive bedt om at drikke rigeligt med vand.
Ofte er det nødvendigt at give et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen for bedre at kunne bedømme organer eller blodkar.
Når lever, bækken, nyrer, milt eller hjerne skal undersøges, vil man ofte få kontraststoffet direkte i en blodåre på armen eller hånden. Kontraststof gives ved cirka to tredjedele af alle CT-scanninger.
Det er vigtigt, at man fortæller den henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling, hvis man tidligere er blevet behandlet med medicin for en bivirkning efter at have fået kontraststof. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man har ubehandlet allergi eller astma.
Mange oplever en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden, mens kontraststoffet bliver sprøjtet ind.
Der er en meget lille risiko for, at man reagerer på kontraststoffet. En hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) er langt det hyppigste. Rigtige allergiske reaktioner forekommer næsten ikke.
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen, fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
Her er en person på vej gennem CT-scanneren.
Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.
Mens man ligger i scanneren, roterer et røntgenrør rundt inde i selve apparatet og tager billeder og opsamler billedinformationen. Det er vigtigt, at man ligger helt stille, mens der bliver taget billeder. Man er alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet via et samtaleanlæg under undersøgelsen, ligesom personalet kan se ind til en igennem en rude.
Radiografen kan hele tiden se ind i undersøgelsesrummet gennem en rude.
Der bruges røntgenstråler ved en CT-scanning, men stråledosis ved CT-scanning er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Stråledosis varierer, idet den er afhængig af protokol og patient. Ved CT-scanning for urinveje og mave/tarm får man i dag under 10 mSv (millisievert). 10 mSv svarer til den mængde gennemsnitlige naturlige stråling, man på 3 år får fra det omgivende miljø, f.eks. vand, jord og kosmos.
En CT-scanning af hovedet kræver endnu mindre stråling. Statistisk set er risikoen for at få kræft af en CT-scanning meget lille og ligger på mellem 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000. På radiologisk afdeling er personale uddannet til at holde stråledoserne så lave som muligt.
Hvis man tidligere har fået foretaget CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser, kan man spørge sin læge om:
Hos børn og unge vil lægen altid nøje overveje om CT-scanning er den bedste undersøgelse i situationen. Det er fordi, at man generelt gerne vil begrænse brugen af røntgenstråling fra CT-scanningen. Derfor vil lægen i nogle tilfælde i stedet anvende MR- eller ultralydsscanning til undersøgelse af børn.
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen. Især fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
I visse tilfælde findes der ikke andre lige så gode undersøgelsesmuligheder som en CT-scanning.
Billederne bliver gennemgået og efterfølgende beskrevet af en speciallæge.
Du får svaret på undersøgelsen hos den læge, der har henvist dig.