Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
CT-scanning
CT-scanning (computer tomografi) er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Ved en CT-scanning opsamles et meget stort antal måledata. Disse målinger afhænger af, hvor meget de forskellige typer væv optager.
Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.
CT-scanneren kan tage detaljerede røntgenfotografier af kroppens indre.
En CT-scanner er velegnet til at undersøge:
- Størrelse og placering af kræftknude samt knudens relationer til det omkringliggende væv
- Akutte skader f.eks. knogleskader og indre blødninger
- Lungerne
- Forkalkninger, f.eks. i urinvejene
- Visse knogleændringer f.eks. knogletumorer
- Akutte blødninger
Specielt ved kræftsygdomme kan CT-scanning:
- Pege præcist på, hvilket område der skal strålebehandles
- Pege præcist på, hvilket område man skal tage en vævsprøve fra
- Gøre det muligt at planlægge omfanget af kirurgiske indgreb
- Anvendes til at bedømme effekten af behandling
Forholdsregler før undersøgelsen
Man må ikke have metal på den del af kroppen, der skal fotograferes, da det virker forstyrrende på billedoptagelsen.
Det er vigtigt, at kvinder siger til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. I så fald kan man som regel vælge en anden undersøgelsesform for at undgå, at barnet bliver bestrålet.
I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give anledning til alvorlige bivirkninger. Er man tidligere blevet behandlet for en bivirkning til et eller flere kontraststoffer, bør man sige det til den læge, der henviser til undersøgelsen og til personalet på radiologisk afdeling. Det er også vigtigt, at man informerer om eventuelt ubehandlet allergi og astma.
Hvis man har tegn på, at nyrerne ikke fungerer
Hvis man har tegn på nedsat nyrefunktion, skal man have kontrolleret nyrefunktionen med en blodprøve inden CT-scanning. Hvis man har lav nyrefunktion, kan det være nødvendigt at få en anden undersøgelse, f.eks. MR-scanning eller ultralydsscanning. Til de undersøgelser bruges der anden form for kontraststof, som ikke påvirker nyrerne på samme måde. Generelt gælder det, at hvis man har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen i en periode blive dårligere på grund af indsprøjtning af kontraststof til CT-scanninger. For at undgå dette vil man blive bedt om at drikke rigeligt med vand.
Kontraststof i to ud af tre scanninger
Ofte er det nødvendigt at give et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen for bedre at kunne bedømme organer eller blodkar.
Når lever, bækken, nyrer, milt eller hjerne skal undersøges, vil man ofte få kontraststoffet direkte i en blodåre på armen eller hånden. Kontraststof gives ved cirka to tredjedele af alle CT-scanninger.
Fortæl om dine allergier
Det er vigtigt, at man fortæller den henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling, hvis man tidligere er blevet behandlet med medicin for en bivirkning efter at have fået kontraststof. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man har ubehandlet allergi eller astma.
Bivirkninger til CT-urografi
Mange oplever en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden, mens kontraststoffet bliver sprøjtet ind.
Der er en meget lille risiko for, at man reagerer på kontraststoffet. En hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) er langt det hyppigste. Rigtige allergiske reaktioner forekommer næsten ikke.
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen, fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
Her er en person på vej gennem CT-scanneren.
Man skal ligge stille, mens scanneren tager billeder
Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.
Mens man ligger i scanneren, roterer et røntgenrør rundt inde i selve apparatet og tager billeder og opsamler billedinformationen. Det er vigtigt, at man ligger helt stille, mens der bliver taget billeder. Man er alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet via et samtaleanlæg under undersøgelsen, ligesom personalet kan se ind til en igennem en rude.
Radiografen kan hele tiden se ind i undersøgelsesrummet gennem en rude.
Risici ved CT-scanning
Der bruges røntgenstråler ved en CT-scanning, men stråledosis ved CT-scanning er højere end ved mange almindelige røntgenundersøgelser. Stråledosis varierer, idet den er afhængig af protokol og patient. Ved CT-scanning for urinveje og mave/tarm får man i dag under 10 mSv (millisievert). 10 mSv svarer til den mængde gennemsnitlige naturlige stråling, man på 3 år får fra det omgivende miljø, f.eks. vand, jord og kosmos.
En CT-scanning af hovedet kræver endnu mindre stråling. Statistisk set er risikoen for at få kræft af en CT-scanning meget lille og ligger på mellem 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000. På radiologisk afdeling er personale uddannet til at holde stråledoserne så lave som muligt.
Hvis man tidligere har fået foretaget CT-scanning eller andre røntgenundersøgelser, kan man spørge sin læge om:
- Hvorfor en ny scanning er vigtig
- Om der findes en ligeså god undersøgelse uden røntgenstråling
- Om de gamle røntgenbilleder eventuelt kan genbruges
Børn og unge bør først og fremmest blive MR- eller ultralydsscannet, da selv små mængder stråling fra CT-scanning kan skade deres intellektuelle udvikling og øge risikoen for kræft.
De risici, man udsætter sig selv for, bør ses i forhold til, hvad fordelen ved at få udført undersøgelsen er
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen. Især fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.
I visse tilfælde findes der ikke andre lige så gode undersøgelsesmuligheder som en CT-scanning.
Svar fra undersøgelsen
Billederne bliver gennemgået og efterfølgende beskrevet af en speciallæge.
Du får svaret på undersøgelsen hos den læge, der har henvist dig.