Gå til sygdomsliste

CT-urografi (scanning af nyrer og urinveje)

CT-urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren. CT-urografi bruges bl.a. til undersøgelse for blod i urinen og smerter i lænden og flanken.

En CT-scanner

CT-scanneren kan tage detaljerede røntgenfotografier af kroppens indre.

Undersøgelse med scanning af urinvejene

En CT-urografi bruges især til undersøgelse for blod i urinen (hæmaturi) eller til undersøgelse af problemer i urinvejene, f.eks. efter operation. 

Hos nogle få er det nødvendigt også at få lavet en MR-urografi og/eller at få taget en ultralydsvejledt biopsi. 

Selvom lægen kan se nyrerne, urinlederne og blæren kan ses ved CT-urografien, skal man også have taget en kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren.

Rødfarvning af urinen behøver ikke skyldes blod eller betyde, at man har kræft. Det kan skyldes stor indtagelse af rødbeder, indtagelse af medicin, nyresygdom eller sportsaktivitet (f.eks. maratonløb).

Blod i urinen inddeles i to grupper:

  • Blod som man kan se med det blotte øje (makroskopisk hæmaturi)
  • Blod der kun kan ses ved hjælp af et mikroskop (mikroskopisk hæmaturi)

Hvis man får konstateret mikroskopisk hæmaturi, er der en meget lille risiko for, at man har kræft og i så fald er det i blæren. Hos den slags patienter er det ikke nødvendigt at lave en CT-urografi. I stedet vil man få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).

Ved CT-urografi skal man igennem to CT-scanninger

Først en scanning uden kontrast og derefter en med kontrast. Denne del af undersøgelsen kaldes CT-urografi.

Sådan foregår undersøgelsen

Man lægger sig på lejet og bliver skannet fra mellemgulvet til kønsbenet. Derefter får man kontraststof i en blodåre i armen. Hvis ens nyrefunktion er normal, vil der efter 10 minutter være udskilt så meget kontraststof, at man kan blive scannet igen anden gang og få et samlet billede af urinlederere og blæren. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at blive scannet en tredje gang.

Det er vigtigt, at kvinder fortæller den læge, der henviser til undersøgelsen, om der er mulighed for, at de kan være gravide.

Hvis man har lav nyrefunktion

Hvis man har symptomer på nedsat nyrefunktion, skal man have kontrolleret nyrefunktionen med en blodprøve inden CT-urografien via den henvisende læge.

Hvis man har lav nyrefunktion, kan det være, at man ikke udskiller kontraststoffet hurtigt nok til, at CT-urografien kan anvendes.  

Hvis man har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen i en periode blive dårligere på grund af kontraststoffet. For at undgå dette vil man blive bedt om at drikke rigeligt med vand.

Fortæl om dine allergier

Det er vigtigt, at man fortæller den henvisende læge og personalet på radiologisk afdeling, hvis man tidligere er blevet behandlet med medicin for en bivirkning efter at have fået kontraststof. Det er også vigtigt, at man fortæller, hvis man har ubehandlet allergi eller astma. 

Bivirkninger til CT-urografi 

Mange oplever en kortvarig følelse af varme eller metallisk smag i munden, mens kontraststoffet bliver sprøjtet ind.

Der er en meget lille risiko for, at man reagerer på kontraststoffet. En hypersensitivitetsreaktion (overfølsomhedsreaktion) er langt det hyppigste. Rigtige allergiske reaktioner forekommer næsten ikke.

Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen, fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.

Kvinde på et leje på vej ind i scanneren

Her er en person på vej ind i CT-scanneren

Efter undersøgelsen 

Billederne bliver gennemgået af en speciallæge, som sammenfatter en skriftlig beskrivelse af, hvad man ser på billederne.

Du får svar på undersøgelsen af en læge fra den afdeling, der har bestilt CT-urografien.

Forskel på CT-scanning og CT-urografi

CT-scanning af urinvejene bruges til at diagnosticere og kontrollere sten i urinvejene. Ved en CT-scanning af urinvejene får man i modsætning til ved en CT-urografi ikke noget kontraststof.

CT-scanning 

Læs alt om undersøgelser for kræft: 

Undersøgelser for kræft

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft