Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Mammografiscreening
En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene. I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det kaldes også mammografiscreening.
Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.
Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.
Ved en mammografi bliver brystet fotograferet fra flere vinkler.
Hvor foregår en screeningsmammografi?
Er du blevet indkaldt til screening for brystkræft, vil du få foretaget en mammografi på en særlig mammografiklinik eller i en mobil klinik, som er indrettet i en bus.
Screening er egnet til kvinder uden symptomer fra brysterne, men har du symptomer på brystkræft, er en screeningsmammografi ikke tilstrækkeligt. I så fald skal du henvises til en klinisk mammografi.
En klinisk mammografi er en mere grundig undersøgelse af de konkrete symptomer, der foregår på hospitalet (beskrives nærmere længere nede på siden).
Hvordan foregår en screeningsmammografi?
Ved en screeningsmammografi får du taget to røntgenbilleder af hvert bryst i forskellige vinkler.
Hvis det er svært at få en tilstrækkelig god fremstilling af dine bryster, f.eks. hvis du har brystproteser, eller hvis du tidligere er opereret for brystkræft, kan der suppleres med ekstra røntgenbilleder.
For at få det bedst mulige billede med så lille en stråledosis som muligt presses brystet fladt mellem to plader.
Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Selve undersøgelsen tager dog kun et par minutter.
Røntgenbillederne bliver vurderet af to særligt uddannede røntgenlæger (radiologer).
Hvis du tidligere har fået taget en mammografi, og afdelingen har disse billeder, sammenligner lægerne de gamle billeder med de nye. Det gør de for bedre at kunne bedømme eventuelle ændringer i brystet.
I filmen kan du se, hvordan en mammografi foregår. (10:25 min.)
Svar på mammografien inden for ti hverdage
De fleste steder i landet får både du og din praktiserende læge et skriftligt svar på undersøgelsen inden for ti hverdage. Svaret bliver sendt til dig i din e-boks eller med posten.
En knude eller anden form for forandring i brystet kan vise sig at være kræft, men der kan også være tale om godartede forandringer.
- 95-98 pct. af de undersøgte kvinder får at vide, at der ikke er fundet tegn på kræft
- 2-5 pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt til en klinisk mammografi
- 20-30 pct. af de genindkaldte kvinder har enten kræft eller forstadier til kræft (celleforandringer, der endnu ikke har udviklet sig til kræft)
I enkelte tilfælde er tekniske fejl årsagen til, at man bliver genindkaldt. Det kan f.eks, være, at billedet er uegnet, og der derfor skal tages et nyt.
Røntgenbillede af brystvæv, hvor kræftknuden ses inde i firkanten.
Hvis screeningsmammografien giver mistanke om kræft
Giver røntgenbillederne mistanke om kræft eller forstadier til kræft, bliver du indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, som blandt andet består af en klinisk mammografi.
Klinisk mammografi
En klinisk mammografi er mere omfattende end en almindelig screeningsmammografi og bruges til at af- eller bekræfte mistanken om kræft eller forstadier til kræft.
Ved en klinisk mammografi får du taget røntgenbilleder fra tre forskellige vinkler. Der kan også blive suppleret med en ”snitbillede”-mammografi (tomosyntese - beskrives nedenfor), eller ”kontrast mammografi”, som er en ny form for mammografi, hvor der sprøjtes jodholdig kontrastvæske ind i blodbanen for bedre at kunne se kræftknuden.
Lægen føler også begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder og føle efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.
Den kliniske mammografi suppleres ofte med en ultralydsscanning, hvor brystet og armhulen undersøges ved hjælp af lydbølger. Læs mere:
Billedet viser en mammografi med tomosyntese, hvor kræftknuden træder frem i det markerede område.
Tomosyntese er mammografi med 3-dimensionelle billeder
Hvis mammografi viser en knude, vil man i nogle tilfælde få foretaget en såkaldt tomosyntese.
Tomosyntese er en teknik, der giver 3-dimensionelle billeder. Ved at tage millimetertynde snitbilleder af brystet, er det nemmere at se knudens afgrænsning. Denne metode er også velegnet til at undersøge kvinder, der har tæt kirtelvæv i brystet.
Lægerne bruger undersøgelsen som supplement til den almindelige mammografi.
Tomosyntese bliver også brugt til at undersøge nogle af de kvinder, som ikke har tegn på brystkræft, men som kan have øget risiko for at få brystkræft. Det kan f.eks. være, at familiens sygehistorie kan give lægerne mistanke om, at der kan være tale om arvelig brystkræft.
Mammografi og brystimplantat (brystprotese)
Det kan være sværere at få lavet en mammografiscreening, hvis man har brystimplantater. Og i nogle tilfælde kan det være vanskeligt for lægen at vurdere røntgenbilledet, hvis implantatet skygger for kirtelvævet i brystet.
Screeningsmammografi ved brystimplantater bag eller foran brystmuskulaturen
Mammografibillederne kan ofte blive gode, hvis implantatet er blevet lagt bag brystmuskulaturen, da det så som regel er muligt at skubbe proteserne væk fra kirtelvævet under undersøgelsen. Der bliver ofte taget to ekstra røntgenbilleder.
Brystimplantater, der sidder foran brystmuskulaturen, kan ikke skubbes væk. De vil derfor skygge for kirtelvævet i brystet, og røntgenundersøgelsen vil derfor være mindre sikker.
Du vil stadig blive inviteret til en screening men må forvente, at undersøgelsen ikke giver et sikkert resultat. Spørg eventuelt personalet på hospitalet om, hvor meget af brystet, der er fremstillet på billederne.
Samme undersøgelser for brystkræft hos kvinder med og uden brystimplantater
Hvis der er mistanke om brystkræft, bliver alle kvinder både med og uden implantater undersøgt med en såkaldt klinisk mammografi, hvor lægen mærker på brysterne og mammografien suppleres med ultralydsscanning.
Lægen tager muligvis også en vævsprøve med en nål. Dette gælder også for kvinder med brystproteser.
Der findes ikke klinikker eller hospitaler, som har specialiseret sig i at undersøge kvinder med brystimplantater, men erfaringen er generelt størst på brystcentrene på regionernes hospitaler.
I meget sjældne tilfælde er det rapporteret, at implantater kan være bristet i forbindelse en mammografi. Der er dog ingen kendte tilfælde i Danmark, hvor mammografi har været årsag til implantatbrist.
Hvis du alligevel er bekymret for, at det skal ske, kan du tale med personalet på hospitalet, der har inviteret dig til screeningen.
Tal med kirurgen, inden du får et brystimplantat
Tal med den læge, der skal indoperere dit brystimplantat, om dine muligheder for at blive mammografiscreenet efter at have fået brystimplantatet. Dit valg af operationsmetode og placering af implantatet kan være afgørende for, hvor sikker en fremtidig screening er.
Screeningen kan være medvirkende til, at brystkræft opspores tidligt. Det kan have afgørende betydning for, om brystkræften kan helbredes.
Prøve af knuden i brystet (biopsi)
Hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelsen viser en knude eller andet, der tyder på kræft, får du taget en celle- eller vævsprøve (biopsi).
Prøven vil oftest blive foretaget under em ultralydsscanning af brystet, men hvis forandringerne kun kan ses på mammografi, vil man få en røntgenvejledt (stereotaktisk) biopsi.
Nogle kvinder oplever dette som ubehageligt. Men det gør som regel ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.
Celle- eller vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop og kan vise, om der er tale om kræft eller forstadier til brystkræft.
Nogle gange kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan stille en sikker diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Knuden bliver derefter undersøgt i mikroskop. Læs mere:
Resultat af vævsprøven
Der kan gå op til en uge, før du får resultatet af celle- eller vævsprøven.
Hvis prøven viser, at der er kræftceller til stede, skal du igennem flere undersøgelser, der bl.a. kan vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først når den endelige diagnose foreligger, kan man få tilbudt den bedst egnede behandling.
Godartede forandringer
Prøven kan selvfølgelig også vise, at der er tale om godartede forandringer. Hvis der er tale om en godartet knude, vil den i nogle tilfælde blive opereret væk.
Men de fleste godartede forandringer kræver ingen behandling, og man vil blive indkaldt som vanligt til en ny mammografiscreening to år senere.
Når kvinder bliver 70 år, stopper mammografiscreening
Det er der to årsager til: Den ene er, at flere undersøgelser har vist, at det tager op til 10 år, før man oplever mammografiscreenings positive effekt på overlevelsen. Derfor giver det mening at stoppe screeningen på et tidspunkt.
Den anden er, at selvom screeningen skulle vise forstadier til brystkræft, vil det ikke kunne nå at få betydning for kvinden, da forstadier er flere år om at udvikle sig. Hvis undersøgelsen viser forstadier, vil det som regel skabe utryghed, og måske får kvinden en behandling, som ikke gør nogen gavn.
Læs mere:
Screening for brystkræft
Om formål samt fordele og ulemper ved screening
Brystkræft
Alt om symptomer, diagnose, undersøgelser og behandling
Selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi
Systematisk selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi. Men det kan være en god idé at kende sit bryst og vide, hvordan det føles. På den måde er det lettere at opdage eventuelle forandringer.