Gå til sygdomsliste

Mammografi - røntgenundersøgelse af brystet

En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.

I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det kaldes også mammografiscreening.

Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere kræft opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed kan helbredes.

Kvinde med bar overkrop, som får foretaget en mammografi

Ved en mammografi bliver brystet fotograferet fra flere vinkler.

Hvor foregår en screeningsmammografi?

Er du blevet indkaldt til screening for brystkræft, vil du få foretaget en mammografi på en særlig mammografiklinik eller i en mobil klinik, som er indrettet i en bus.

Screening er egnet til kvinder uden symptomer fra brysterne, men har du symptomer fra brysterne, er en screeningsmammografi ikke tilstrækkeligt. I så fald skal du henvises til en klinisk mammografi på hospitalet.

Hvordan foregår en screeningsmammografi?

Ved en screeningsmammografi får du taget to røntgenbilleder af hvert bryst i forskellige vinkler. Hvis det er svært at få en tilstrækkelig god fremstilling af dine bryster, hvis du har brystproteser eller hvis du tidligere er opereret for brystkræft, kan der suppleres med ekstra røntgenbilleder.

For at få det bedst mulige billede med så lille en stråledosis som muligt presses brystet fladt mellem to plader. Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Selve undersøgelsen tager dog kun et par minutter.

Røntgenbillederne bliver undersøgt af to særligt uddannede røntgenlæger (radiologer).

Hvis du tidligere har fået taget en mammografi, og afdelingen har disse billeder, sammenligner lægerne de gamle billeder med de nye. Det gør de for bedre at kunne bedømme eventuelle ændringer i brystet.

Mammografi

I filmen kan du se, hvordan en mammografi foregår. (10:25 min.)

Svar på mammografien inden for ti hverdage

De fleste steder i landet får både du og din praktiserende læge et skriftligt svar på undersøgelsen inden for ti hverdage. Svaret sendes til dig i din e-boks eller med posten.

En knude eller anden form for forandring i brystet kan vise sig at være kræft, men der kan også være tale om godartede forandringer.

  • 95-98 pct. af de undersøgte kvinder får at vide, at der ikke er fundet tegn på kræft
  • 2-5 pct. af de undersøgte kvinder bliver genindkaldt til en klinisk mammografi

I enkelte tilfælde er tekniske fejl årsagen til, at man bliver genindkaldt. Hvis billedet er uegnet, skal der tages et nyt.

Røntgenbillede af bryst

Røntgenbillede af brystvæv, hvor kræftknuden ses inde i firkanten.

Hvis screeningsmammografien giver mistanke om kræft

Giver røntgenbillederne mistanke om forstadier til kræft eller kræft, bliver du indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, som blandt andet består af en klinisk mammografi.

Klinisk mammografi

En klinisk mammografi er mere omfattende end en almindelig screeningsmammografi og bruges til at af- eller bekræfte mistanken om kræft eller forstadier til kræft. 

Ved en klinisk mammografi får du taget røntgenbilleder fra tre forskellige vinkler. 

Desuden vil lægen føle begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder og føle efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.

Den kliniske mammografi suppleres ofte med en ultralydsscanning, hvor brystet og armhulen undersøges ved hjælp af lydbølger. Læs mere:

Ultralydsscanning af brystet

Mammografi og brystimplantat (brystprotese)

Det kan være sværere at få lavet en mammografiscreening, hvis man har brystimplantater. Og i nogle tilfælde kan det være vanskeligt for lægen at vurdere røntgenbilledet, hvis implantatet skygger for kirtelvævet i brystet.

Screeningsmammografi ved brystimplantater bag eller foran brystmuskulaturen

Mammografioptagelserne kan ofte blive gode, hvis implantatet ved operationen er blevet lagt bag brystmuskulaturen, da det så som regel er muligt at skubbe proteserne væk fra kirtelvævet under undersøgelsen. Der vil ofte blive suppleret med to ekstra røntgenbilleder.

Brystimplantater, der sidder foran brystmuskulaturen, kan ikke skubbes væk. De vil derfor skygge for kirtelvævet i brystet, og røntgenundersøgelsen vil derfor være mindre sikker.

Du vil stadig blive inviteret til en screening, men må forvente at undersøgelsen vurderes som ufuldstændig. Spørg eventuelt personalet på hospitalet om, hvor meget af brystet, der er fremstillet på billederne.

Samme undersøgelser for brystkræft hos kvinder med og uden brystimplantater

Hvis der er mistanke om brystkræft, bliver alle kvinder både med og uden implantater undersøgt med en såkaldt klinisk mammografi, hvor lægen mærker på brysterne og mammografien suppleres med ultralydsscanning. Man får eventuelt også taget en vævsprøve med en nål. Dette gælder også for kvinder med brystproteser.

Der findes ikke klinikker eller hospitaler, som har specialiseret sig i at undersøge kvinder med brystimplantater, men erfaringen er generelt størst på brystcentrene på regionernes hospitaler.

I meget sjældne tilfælde er det rapporteret, at implantater kan være bristet i forbindelse med en mammografi. Det er dog ikke påvist, at mammografi har været årsag til implantatbrist i Danmark. Hvis du alligevel er bekymret for at det skal ske, kan du tale med personalet på hospitalet, der har inviteret dig til screeningen.

Tal med kirurgen, inden du får et brystimplantat

Tal med den læge, der skal indoperere dit brystimplantat, om dine muligheder for at blive mammografiscreenet efter at have fået brystimplantatet. Dit valg af operationsmetode og placering af implantatet kan være afgørende for, hvor sikker en fremtidig screening er.

Screeningen kan være medvirkende til, at brystkræft opspores tidligt. Det kan have afgørende betydning for, om brystkræften kan helbredes.

Pjece om brystimplantater

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med information, der kan være en hjælp, hvis du overvejer at få lagt brystimplantater ind:

Risici ved at få indsat brystimplantat – til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation, 2015

Prøve af knuden i brystet (biopsi)

Hvis røntgenbillederne eller ultralydsundersøgelsen viser en knude eller andet, der tyder på kræft, får man taget en celle- eller vævsprøve (biopsi).  Prøven vil oftest blive foretaget ultralydsvejledt, men hvis forandringerne kun kan ses på mammografi, vil man få en røntgenvejledt (stereotaktisk) biopsi.

Nogle kvinder oplever dette som ubehageligt. Men det gør som regel ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. 

Celle- eller vævsprøven undersøges i mikroskop og kan vise, om der er tale om kræft eller forstadier til brystkræft. 

Nogle gange kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan stille en sikker diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Knuden bliver derefter undersøgt i mikroskop. Læs mere:

Vævsprøve (biopsi)

Resultat af vævsprøven

Der kan gå op til en uge, før resultatet af celle- eller vævsprøven foreligger. 

Hvis prøven viser, at der er kræftceller til stede, skal du igennem flere undersøgelser, der bl.a. kan vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig. 

Først når den endelige diagnose foreligger, kan man få tilbudt den bedst egnede behandling.

Godartede forandringer

Prøven kan selvfølgelig også vise, at der er tale om godartede forandringer. Hvis der er tale om en godartet knude, vil den i nogle tilfælde blive opereret væk. 

Men de fleste godartede forandringer kræver ingen behandling, og man vil blive indkaldt som vanligt til en ny mammografiscreening to år senere.

Læs mere:

Screening for brystkræft
Om formål samt fordele og ulemper ved screening

Brystkræft
Alt om symptomer, diagnose, undersøgelser og behandling

Selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi

Systematisk selvundersøgelse af brystet kan ikke erstatte mammografi. Men det kan være en god idé at kende sit bryst og vide, hvordan det føles. På den måde er det lettere at opdage eventuelle forandringer.

Selvundersøgelse af brystet


Læs alt om undersøgelser for kræft:

Undersøgelser for kræft (forsiden)

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft