Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

MR-scanning

MR-scanning er en forkortelse for scanning ved hjælp af magnetisk resonans.

Hvis du skal MR-scannes, bliver du placeret i et kraftigt magnetfelt.

Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre.

Ved en MR-scanning bruges ikke stråling, som der gør ved undersøgelser med radioaktive sporstoffer, røntgen og CT-scanning.

Sådan virker MR-scanning

Alle stoffer er bygget af atomer, heri indgår protoner, som man benytter sig af ved en MR-scanning. Scanning med magnetisk resonans foregår ved, at almindelige radiobølger rammer protonerne i kroppen inde i et stærkt magnetisk felt.
Protonerne optager først energi fra radiobølgerne og udsender derefter et radiosignal, når de afgiver energien igen. Intensiteten af dette radiosignal omdannes til et billede ved hjælp af en computer.

Det er de forskellige vævs vand- og fedtindhold, som MR-scanningen afbilleder, da det er brintatomet, der afgiver signalet (H´et i H2O) i kroppens vand og fedtmolekyler.

En undersøgelse består normalt af 2-6 billedserier, der hver tager 2-10 minutter. Hver serie viser et tværsnit af kroppen taget fra en ny vinkel.

En tom MR-scanner i et undersøgelseslokale

MR-scanneren er en stor magnet, der er formet som en cylinder.

Før undersøgelsen skal du gøre personalet opmærksom på metal i kroppen

Det stærke magnetfelt ved en MR-scanning vil tiltrække metal med magnetiske egenskaber. Imidlertid er det langt fra alle former for metal, som er magnetiske. Metal indopereret i kroppen vil typisk ikke være magnetisk. For en sikkerheds skyld er det alligevel vigtigt at gøre MR-personalet opmærksom på, om man har:

Kunstig hofte eller andre metaldele i kroppen (f.eks. efter operation af knoglebrud)
Pacemaker eller kunstige hjerteklapper
Indopererede skruer, plader eller clips af metal
Fremmedlegemer af metal, såsom projektiler fra skydevåben eller følger efter arbejdsskader (f.eks. metalsplinter)

Personalet ved MR-scanneren har en række muligheder for at vurdere, om metal i kroppen er foreneligt med afviklingen af en MR-scanning.

Tatoveringer og permanent eyeliner kan være problem

Hvis du har tatoveringer med rød farve, og hvis du er helkropstatoveret, kan du få forbrændinger. Du vil dog alligevel kunne blive MR-scannet, men du skal være opmærksom på, om huden bliver varm.

Du skal fjerne al make-up inden scanningen, da farverne indeholder metal. Du skal også tage smykker, briller, piercinger og høreapparater af, samt fjerne ur, tegnebog og mobiltelefon. Kreditkort med magnetstribe og elektronik, f.eks. i bilnøgler og mobiltelefoner, kan ikke tåle at komme ind i scannerrummet pga. det kraftige magnetfelt.

Plomber i tænderne

Plomber i tænderne, kroner og tandbøjler hindrer ikke en MR-scanning, men du bør gøre opmærksom på plomber, hvis man skal have undersøgt hovedet.

Sig til, hvis du er gravid

Kvinder bør sige til, hvis der er mulighed for, at de kan være gravide. Som regel undgår man for en sikkerheds skyld MR-scanning de første 12 uger af graviditeten. I stedet foretager man en scanning med ultralyd.

Kvinder med spiral kan scannes uden problemer.

Man må maksimalt veje 175 kg, da man ellers kan have svært ved at være i scanneren.

Hvis man har problemer med at føle sig lukket inde i små rum, kan man få lidt beroligende medicin.

Sådan foregår undersøgelsen

MR-scanneren er en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i midten af cylinderen, hvor signalet er bedst.

Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager.

En pårørende sidder ved siden af en patient, som er inde i en MR-scanner

Man får en tilkaldeknap i hånden, så man hele tiden kan komme i kontakt med personalet under undersøgelsen. På nogle hospitaler kan man have en pårørende med inde i undersøgelsesrummet..

Radiograf bag en rude holder øje med patient i MR-scanner

Radiografen kan hele tiden se ind i undersøgelsesrummet gennem en rude. På skærmen følger hun scanningen og tager billeder af den kropsdel, der skal undersøges. I dette tilfælde er det en scanning af hjernen.

Det kan være nødvendigt at give kontraststof i en vene

Dette giver ofte en række nyttige ekstra oplysninger. Almindeligvis bliver man først scannet uden kontraststof.

Herefter får man injiceret kontraststof, hvorefter scanningen fortsætter. Hvis man skal have scannet tarmene, vil det være nødvendigt også at drikke et kontraststof. Nogle gange giver man en injektion med Buscopan for kortvarigt at dæmpe tarmbevægelserne.

I modsætning til kontraststoffet ved røntgenundersøgelser og CT-scanning, indeholder kontraststoffet ved MR-scanning ikke jod. Det udløser derfor sjældent allergiske reaktioner.

MR-scanneren støjer med bankelyde under optagelsen

Under selve undersøgelsen er man alene i undersøgelsesrummet, men man kan hele tiden komme i kontakt med personalet. På nogle hospitaler er det tilladt at have en pårørende med inde i undersøgelsesrummet.

Det gør ikke ondt at blive MR-scannet, og undersøgelsen har ingen bivirkninger. Det er normalt, at MR-scanneren støjer med bankelyde under optagelsen, men man får enten ørepropper eller høreværn på.

En MR-scanning tager som regel mellem 30-60 minutter afhængig af, hvor mange billedserier undersøgelsen kræver.

Bivirkninger er sjældne

Det kontraststof, der bruges ved MR-scanning, har kun få bivirkninger. I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give allergilignende reaktioner. Enkelte patienter oplever ubehag i forbindelse med indsprøjtningen, men generne er som regel moderate og går hurtigt over.

Billederne bliver gennemgået af en speciallæge

Dagen efter bliver billederne præsenteret på konference med lægerne på den afdeling, der har bestilt undersøgelsen, og afdelingen modtager et skriftligt svar. Patienten får svar på undersøgelsen af den læge, der har bestilt MR-scanningen.

MR-scanning bruges ved:

Kræftknuder (kan anvendes i stedet for mammografi)
Bløddele, f.eks. de indre organer og muskler
Hjerte-karsygdomme
Nervesystemet, f.eks. sygdom i hjernen, øjnene og det indre øre
Rygrad og led (der kan ses selv ganske små sportsskader)
Underlivet hos både mænd og kvinder, fordi der ikke er nogen radioaktiv stråling af sædceller og ægceller

Begrænsninger ved MR-scanning:

Det er ofte bedst at undersøge knogler og lunger med røntgen
Hvis der er indre blødninger, er det bedst at lave en CT-scanning
Metaldele indopereret i kroppen kan have negativ effekt på billedkvaliteten. Det er dog yderst sjældent, at indopereret metal fører til, at scanningen ikke kan gennemføres
Ved tidlig graviditet foretrækkes ultralydsundersøgelse