Hvad er hjernetumorer (primær kræft i hjernen)?

Om hjernen

Hjernen ligger i kraniet og består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Det er hjernen, der styrer kroppens funktioner og opbevarer de indtryk og erfaringer, vi får igennem livet. 

Storhjernen styrer bl.a. vores motorik og sanser, samtidig styrer den også vores hukommelse og sprog.

Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen og kontrollerer koordineringen af vores bevægelser og balanceevne. 

Hjernestammen er den del, som forbinder hjernen med rygmarven og styrer vores vejrtrækning og hjerteslag. 

Hvad er tegnene på hjernetumorer? 

De mest almindelige symptomer på en hjernetumor er tiltagende hovedpine, problemer med hukommelsen eller føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Dog kan man godt have disse symptomer, uden det nødvendigvis betyder, at man har kræft. 

Afhængig af hvor i hjernen tumoren er placeret, kan den give forskellige symptomer. Hvis hjernetumoren påvirker områder, der styrer balancen eller koordination, kan man f.eks. opleve svimmelhed og besvær med at gå.

Sidder hjernetumoren tæt på områder, der regulerer hormonproduktion, kan den give symptomer på hormonforstyrrelser.

Hvorfor opstår hjernetumorer?

Årsagen til hjernetumorer er som regel ukendt. Alligevel er der nogle faktorer som hormoner, røntgenstråler og arvelige forhold, der kan have en betydning for at udvikle hjernetumorer.

Sygdommen i tal 

I Danmark har ca. 574 kvinder og 575 mænd hvert år fået konstateret hjernetumorer i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 5.966 kvinder og 5.327 mænd med hjernetumorer. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Sygdommen rammer alle aldersgrupper, men ses som regel hos personer over 30 år. Overlevelsen efter diagnosen, er gennem de seneste 10-15 år forbedret.

Hvordan behandler man hjernetumorer? 

I langt de fleste tilfælde bliver alle patienter med mistanke om en hjernetumor opereret, for at be- eller afkræfte mistanken. Man kan på forhånd ikke vide, om der er tale om en tumor, eller om der er tale om følger fra en hjerneblødning, eller en byld på hjernen.

Efter operationen bliver der som regel givet strålebehandling. Senest to uger efter, at lægen har mistanke om en hjernetumor, bør en behandlingsplan være startet. Strålebehandling og/eller kemoterapi bliver tilbudt senest to uger efter operation.

Hvad sker der efter behandling?

Når man afslutter behandlingen, bliver man tilbudt at gå til opfølgning.

Opfølgningsforløbene foregår oftest på den neurokirurgiske afdeling, hvor man er blevet opereret, hvis man ikke får efterbehandling. Hvis man har fået efterbehandling som f.eks. stråleterapi eller kemoterapi, vil opfølgningsbesøgene foregår på en onkologisk afdeling. 

Det er ved opfølgningsbesøgene en god ide at få talt med lægen om spørgsmål og bekymringer. Formålet med opfølgningsforløbene er at holde øje med eventuelle tilbagefald, og behandle de gener og senfølger der kan opstå.