Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Lungekræft, ikke småcellet |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekt og bivirkninger ved forsøgslægemidlet trastuzumab deruxtecan som behandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Forsøgslægemidlet trastuzumab deruxtecan (T-DXd) er godkendt til behandling af visse typer af kræft i USA og Japan, men er endnu ikke godkendt til behandling af ikke-småcellet lungekræft. I dette forsøg vil lægerne derfor undersøge effekten af T-DXd ved behandling af ikke-småcellet lungekræft. Forsøget er til patienter, som har bestemte ændringer i HER2-genet, som har betydning for vækst af kræftceller. T-DXd virker ved at binde sig til HER2, som er et protein på overfladen af kræftcellerne. Når T-DXd binder sig til kræftcellerne, frigives et kemoterapilignende stof, som kan ødelægge og dræbe kræftcellerne. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (T-DXd), og hvem der får standardbehandling (kemoterapi og immunterapi). Læs mere om lodtrækningsforsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienter i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have forsøgsbehandling med T-DXd. Den anden gruppe skal have behandling med 3 stoffer: Enten cisplatin eller carboplatin plus pemetrexed samt immunterapi i form af pembrolizumab. Forsøgsbehandling Standardbehandling Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe. Indenfor 7 dage efter din sidste behandling skal du til et afsluttende besøg på hospitalet. Herefter starter en længerevarende opfølgningsperiode med kontrol hver 3. måned via telefon (evt. fysisk ved behov). |
Bivirkninger ved behandlingen |
Deltagelse i forsøget kan være forbundet med bivirkninger. Da T-DXd er et forsøgslægemiddel, kan der opstå bivirkninger, som lægerne endnu ikke kender til. Du kan læse om kendte bivirkninger på minmedicin.dk: Trastuzumab deruxtecan (Enhertu) På minmedicin.dk kan du ligeledes læse om bivirkningerne ved de lægemidler, som er del af standardbehandlingen i forsøget: Pemetrexed (Alimta®, Pemetrexed ”STADA”, m.fl.) Cisplatin (Cisplatin ”Accord”, Cisplatin ”Ebewe”) Carboplatin (Carboplatin ”Accord”, Carboplatin ”Fresenius Kabi”) Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17