Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Brystkræft - kvinder, Hoved-halskræft, Lungekræft, ikke småcellet, Modermærkekræft, Spiserørskræft, Æggestokkræft |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger effekten af at kombinere forsøgslægemidlet RO7296682 med atezolizumab til behandling af patienter med kræft, hvor standardbehandling ikke har virket. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
RO7296682 er et forsøgslægemiddel, hvilket betyder, at det endnu ikke er godkendt til behandling. I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af kombinationsbehandling med RO7296682 og atezolizumab, som er et lægemiddel, der allerede er godkendt til behandling af forskellige kræftformer. Atezolizumab er et såkaldt antistof. Både atezolizumab og RO7296682 er en form for immunterapi. Forsøget består af tre dele. I forsøgets del 1 vil lægerne finde frem til den optimale dosis af RO7296682, der kan gives i kombination med atezolizumab ved behandling af kræft. I denne del af forsøget får forskellige patientgrupper forskellige doser af RO7296682. Hvad er antistoffer og immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Om du skal deltage i del 1, del 2 eller del 3 af forsøget er afgørende for, hvilken dosis af RO7296682 du skal have. Uanset delforsøg får du RO7296682 og atezolizumab hver 3. uge. Du får stofferne direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får maksimalt behandling i 24 måneder. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Undervejs i forsøget skal du jævnligt til kontrol, så lægerne kan holde øje med, hvordan du reagerer på behandlingen. Når du har fået din sidste behandling, skal du til et afsluttende besøg på hospitalet. Herefter starter en længerevarende opfølgningsperiode, hvor du også jævnligt skal til kontrol. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget. Lægerne kender endnu ikke alle bivirkninger, som kan forekomme ved behandling med RO7296682. Kendte bivirkninger er:
Din læge kan uddybe bivirkningerne for dig og fortælle dig nærmere om den forventede risiko for, at de forskellige bivirkninger opstår. Du kan læse om bivirkningerne ved atezolizumab på minmedicin.dk: Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Forsøgets id-numre |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17