Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Når du har afsluttet din behandling for knoglesarkom, bliver du tilbudt at gå til kontrol i 5 år.
Den 1. september 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. sarkomer, heriblandt opfølgningsprogram for knoglesarkomer. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.
Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.
Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.
Når du skal til kontrol, foregår det på et af landets to sarkomcentre. Kontrollen foregår oftest ambulant, så det er ikke nødvendigt at være indlagt.
Du skal til kontrol hver 3.-6. måned i minimum fem år, efter behandlingen er afsluttet.
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvordan man præcist bliver undersøgt ved kontrolbesøgene, afhænger af sygdommens forløb, og hvilken behandling man har været igennem.
Ved lavmaligne sarkomer, som ikke spreder sig til lungerne, undersøger lægen én for at kontrollere, om der er tegn på, at kræften er kommet igen (lokalrecidiv). Man får altid taget et røntgenbillede af den knogle, hvor sarkomet sad.
Hvis sarkomet spreder sig, sker det overvejende med blodet og da oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.
Hvis sarkomet har siddet i bækkenet eller i kroppen, får man ofte med mellemrum også foretaget en MR- eller CT-scanning. Hvis det er vanskeligt at stille diagnosen, kan man få foretaget en PET/CT-scanning.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så henvend dig til det sarkomcenter, hvor du går til kontrol.
Oplever du et af disse symptomer, bør du i første omgang henvende dig til egen læge.
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen.
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært.
Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Kvinde, kræftpatient
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Hvis du har fået foretaget en amputation, skal du løbende have protesen rettet til. Det foregår ikke på sarkomcentrene, men hos en bandagist, hvor du selv kan henvende dig direkte.
Her kan du få gode råd om de problemer, man kan have med protesen samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Sidst ændret 09.09.2015
Overlæge, dr.med. Johnny Keller. Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17