Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for knoglesarkomer

Ved mistanke om knoglesarkom bliver man som regel undersøgt med røntgen, MR-scanning og eventuelt CT-scanning.

Det kan være svært at finde ud af, om du har knoglesarkom, fordi symptomerne på sygdommen ofte også kan tolkes som forandringer i skelettet, der ikke er farlige.

Hvis lægen har mistanke om et sarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelser på et sarkomcenter. Der er findes sarkomcentre på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet i København.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser ved knoglesarkomer har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at vise, hvordan nærtliggende blodkar og nerver ligger i forhold til kræftknuden.

Undersøgelser ved knoglesarkomer

Fordi det er svært at finde ud af, om der er tale om knoglesarkomer, skal du som regel igennem en række undersøgelser. Nogle af undersøgelserne skal klarlægge, hvor kræften er placeret, og præcis hvilken type der er tale om.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om sygdommen har spredt til andre dele af kroppen.

Godartet eller ondartet?

Godartede forandringer i skelettet kan være vanskelige at skelne fra ondartede knoglesarkomer(kræft). 

Derfor er det nødvendigt med en række undersøgelser, for at lægen kan afgøre, om det drejer sig om en godartet knude eller et sarkom. 

Godartede knogleknuder som f.eks. cyster (hulrum) og omdannelse af knoglen til bindevæv er ikke kræft og er ikke farlige. De kan dog give problemer, hvis de bliver så store, at der er risiko for, at knoglerne brækker.

Andre godartede knuder, som f.eks. kæmpecelletumorer, kan ødelægge knoglen, hvis de ikke behandles tidligt.

Undersøgelser for knoglesarkomer

Billedet viser et ondartet knoglesarkom på en lårbensknogle. Knoglesarkomet er det hvide felt på midten af lårbensknoglen.

Undersøgelser for knoglesarkomer

Billedet viser en godartet cyste (hulrum) i en overarmsknogle.

Undersøgelser du skal have for at finde ud af, om der er tale om et knoglesarkom:

  • Almindelig helbredsundersøgelse
  • Røntgenundersøgelse eller CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET/CT-scanning
  • Vævsprøve (biopsi)

Almindelig helbredsundersøgelse

På sarkomcentret starter lægen med at foretage en såkaldt almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøven kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men den kan udelukke, at der er tale om andre sygdomme. Læs mere om almen helbredsundersøgelse:

Almindelig lægeundersøgelse

Røntgenundersøgelse eller CT-scanning

Ved mistanke om et knoglesarkom får du først taget et røntgenbillede eller bliver CT-scannet. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.

Ud fra røntgenbilledet eller scanningsbilledet kan lægen ofte vurdere, om knuden ser godartet ud, eller om det ligner et knoglesarkom. Det er desuden muligt at se, hvilket område af knoglen der er angrebet.

Du kan læse mere om røntgenundersøgelser og CT-scanning her:

Røntgen

CT-scanning

MR-scanningen kan give et præcist billede af, hvor stor knuden er, og hvor den sidder. På scanningen ser man et såkaldt osteogent sarkom til venstre i underbenet.

MR-scanning af området med knuden før behandling

En MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dens udbredelse i omgivelserne i kroppen. 

En MR-scanning kan nogle gange også bruges til at afgøre, om det er kræft eller en mere godartet lidelse.

Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude der kan være tale om, dens størrelse og placering, samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.

Du bliver derfor altid MR-scannet, før du får taget en vævsprøve og før en operation.

MR-scanningen kan også vise om sygdommen har spredt sig til knoglemarv og de omkringliggende muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og karbløddele.

Hvor meget kræften har spredt sig, er afgørende for om du kan opereres, og hvordan operationen skal udføres.

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

PET/CT-scanning af knuden

En PET/CT-scanning kan vise lægen, hvor den aktive del af sarkomet sidder.

Scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen.

Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig. Læs mere om scanningen her: 

PET/CT-scanning

Vævsprøve (biopsi)

Man kan først få stillet diagnosen knoglesarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Ved mistanke om sarkom bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen.

Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet.

I andre tilfælde kan man nøjes med en lokalbedøvelse, hvis lægen kan tage vævsprøven ved hjælp af en såkaldt grovnål. Vævsprøven bliver derefter sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

MR-scanning før vævsprøve

Det er vigtigt, at man får foretaget MR-scanning, inden man får taget en vævsprøve. Ellers kan reaktionerne i vævet efter vævsprøvetagningen ligne kræft på billederne og derfor gøre dem vanskelige for lægen at vurdere korrekt.

Det tager 1-2 uger, før du får svar på vævsprøverne

Vævsprøverne bliver sendt til et laboratorium, hvor de bliver undersøgt i mikroskop.

Der går op til to uger, før du får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.

Inden undersøgelsen skal kalken fjernes fra knoglevævet, hvorefter vævet bliver farvet for at gøre de enkelte strukturer i knoglen tydelige. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen skelne mellem forskellige typer knoglekræft.

Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange slags. Det er dog vigtigt at slå fast, præcist hvilken type sarkom der er tale om, da det har betydning for valg af behandling.

Vævsprøve (biopsi)

Undersøgelser for om knoglesarkomet har spredt sig:

  • Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne
  • Ultralydsscanning eller PET/CT-scanning for spredning til lymfebanerne
  • Knogleskintigrafi (kan eventuelt erstattes af en PET/CT-scanning)

Hvis du har fået konstateret et knoglesarkom, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen.

Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne

Hvis et sarkom spreder sig, sker det overvejende via blodbanen og oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.

Røntgenundersøgelse

Ultralyd eller CT-scanning for spredning til lymfebanerne

Visse knoglesarkomer (f.eks. Ewings sarkom) kan desuden sprede sig via lymfebanerne. 

Derfor får man undersøgt de lokale lymfeknuder med ultralyd eller CT-scanning og få taget vævsprøver af lymfeknuder.

CT-scanning

Ultralydsscanning

Knogleskintigrafi kan vise, om der er spredning til skelettet

En knogleskintigrafi kan vise de steder i skelettet, hvor der er ændringer i knogleomsætningen, hvilket kan være tegn på knoglekræft eller knoglemetastaser. Metoden kan evt. erstattes af en PET/CT-scanning, hvor du jo samtidig kan få undersøgt, om der er en tumor i lungerne og bløddelene.

En knogleskintigrafi er meget følsom og viser alle forandringer i knoglerne. Både godartede forandringer som f.eks. slidgigt og ondartede forandringer som knoglesarkomer og knoglemetastaser.

Metoden er derfor god til at udpege de steder i kroppen, hvor der kunne være kræft, men den siger ikke noget om, hvad ændringerne skyldes.

Hvis undersøgelsen viser, at der er forandringer i knoglerne, skal man derfor igennem andre undersøgelser f.eks. røntgen, før den endelige årsag til ændringerne kan fastslås. Læs mere om knogleskintigrafi:

Knogleskintigrafi

Ved hjælp af alle undersøgelserne kan lægerne stille den endelige diagnose, bedømme sygdommens udbredning og derved have et solidt grundlag for at vælge den bedste behandling.

Alt om knoglesarkomer

Knoglesarkomer - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende