Gå til sygdomsliste

At leve med kræft i svælget

Efter behandling for kræft i svælget må de fleste leve med bivirkninger, hvad enten man har fået strålebehandling, er blevet opereret eller måske begge dele. Det er ikke alle, der oplever at få samtlige bivirkninger. Her kan du blandt andet læse mere om bivirkninger og kost og familieliv under og efter et kræftforløb.

At leve med kræft i svælget

Alvorlig sygdom påvirker livet og hverdagen for både én selv og familien. Men mange oplever at blive mere nærværende og sætte pris på familien, vennerne og hverdagen.

Senfølger og sene bivirkninger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Bivirkninger kaldes sene, hvis de først kommer, når behandlingen er slut. Denne type gener kan være til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente og kaldes så senfølger. Du kan læse mere om sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet her:

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Læs også om generelle bivirkninger og senfølger - hvad de skyldes, og hvad du kan gøre for at afhjælpe dem:

Bivirkninger og senfølger

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft: Hvilke bivirkninger risikerer man efter behandlingen? (3:45 min.)

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft: hvilke bivirkninger risikerer man at få efter behandlingen? 3:45 min.

Komplikationer og senfølger

Hvis du er blevet opereret i svælget, er der risiko for en række komplikationer og senfølger. Det kan blandt andet være:

  • Lymfødem af halsen
  • Vanskelighed med at tale
  • Spise-/synkeproblemer
  • Kosmetiske gener

Lymfødem af halsen

Hvis man også har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan lymfeafløbet være nedsat. Man kan derfor opleve, at halsen hæver op på grund af væske, der hober sig op. Dette kaldes lymfødem. Hvis man både behandles med operation og strålebehandling, kan det gøre tilstanden mere tydelig.

Gode råd ved lymfødem

Vanskelighed med tale 

Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en talepædagog (logopæd), som kan hjælpe med at træne stemmen. 

Man kan komme i kontakt med en talepædagog (logopæd) ved at blive henvist af den afdeling, hvor man går til opfølgning, eller man kan henvende sig på et taleinstitut eller kommunikationscenter. Der kan være forskellige genoptræningstilbud fra kommune til kommune.

Problemer med at spise/synke

Hvis svælget og dermed tunge, gane eller andre dele af svælgmuskulaturen er blevet behandlet kan ens evne til at tygge og synke ændre sig. For nogle er det midlertidigt, for andre er det vedvarende.

I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser afhjælpe problemer med at synke, spise og tale og også problemer med at åbne munden.

Mundtørhed

Når spytkirtlen er fjernet, får man delvis mundtørhed. Mundtørheden er livslang, men der findes forskellige måder at håndtere den på. Du kan finde gode råd om mundtørhed og synkebesvær her:

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Generelle råd om kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen. Find råd og vejledning her:

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og ved spiseproblemer

At leve med kræft i svælget

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.

Det kan også være svært at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at takle. Find råd og vejledning her:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling kan betyde, at du skal lære at leve med en ændret krop. Det kan være rigtig svært. For andre ser din krop måske ikke anderledes ud, men din egen opfattelse af kroppen kan have ændret sig. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Hvis der opstår senfølger i forløbet, kan man ved opfølgningsbesøgene også blive henvist til rehabilitering i kommunen.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. De fleste oplever, at lysten kommer igen, når sygdommen er kommet på afstand.

Hvis du er i et parforhold, er det vigtigt at tale sammen, så I ikke risikerer at tage fejl af hinanden. Sammen kan I måske finde ud af andre måder at dyrke intimiteten på. Hvis det er svært at tale om, er det en god idé at få hjælp til det. 

Se muligheder for hjælp i Kræftens Bekæmpelse

Seksualitet

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Det er ikke alle, der kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter at have været syg - men mange kan, og der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Læs mere om arbejde under og efter sygdom her:

Arbejde og kræft

Mentale teknikker og tro

Man kan bruge forskellige mentale teknikker, blandt andet visualisering og meditation, til at lindre smerter og angst og til at forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. 

Mentale redskaber

Legat til patienter med kræft i hoved og hals

Vera og Albert Hills Mindefond kan søges af uhelbredelige og ubemidlede patienter med kræft i hals- og hovedregionen. Det kan også søges af både bør og voksne, som lider af svære følger af sygdommen.

Du kan læse mere og finde ansøgningsskemaet på Dahancas hjemmeside:

Ansøgningsskema til Vera og Albert Hills Mindefond

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

For nogle kan det være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp i en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen:

Find en rådgivning nær dig

Ring eller skriv med en rådgiver på Kræftlinjen

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på cancerforum:

Cancerforum.dk

Du kan også møde andre i samme situation som dig gennem Landsforeningen for Laryngectomerede:

Dansk Landsforening for Laryngectomerede

Netværk henvendt til patienter, der har eller har haft kræft i hals- og/eller mundhule samt deres pårørende:

Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft

Flere gode råd til hverdagen

Find en række gode råd til de bivirkninger og senfølger efter hoved-halskræft på sundhed.dk:

Sundhed.dk: Rehabilitering ved hoved-halskræft

Læs alt om kræft i svælget

Kræft i svælget – forsiden


 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende