Gå til sygdomsliste

Strålebehandling for kræft i svælget

Kræft i svælget behandles primært med strålebehandling.

Kræft i svælget kræver høje doser bestråling, før der er effekt af behandlingen. For at gøre behandlingen effektiv, plejer man ikke at holde pauser, når først strålebehandlingen er startet. Mange små behandlinger giver den bedste balance mellem størst mulig effekt på kræftcellerne og mindst mulig risiko for varige bivirkninger.

Før strålebehandling får nogle patienter med svælgkræft tabletter med stoffet nimorazol, der virker som et ilttilskud, så kræften bliver mere følsom over for bestråling. Tabletterne skal tages 1½ time før hver strålebehandlingen.

Ventetids- og behandlingsgaranti

Ventetidsgarantien indebærer, at man har krav på at modtage strålebehandling inden for 4 uger, efter hospitalet har modtaget ens henvisningen. I modsat fald kan man eventuelt blive henvist til et andet center i Danmark eller udlandet.

Ventetids- og behandlingsgaranti

Undersøgelse hos tandlæge på hospitalet før strålebehandling

Kræftbehandling kan give alvorlige problemer med tænderne, især strålebehandling af hoved og hals. Ved kemoterapi kan man også få gener i mundhulen, men bivirkningerne er som regel mindre og er som oftest forbigående.

I nogle tilfælde kan man få tilskud til behandling af tandskader, der opstår som følge af behandlingen. Man skal selv kunne dokumentere, at strålebehandling eller kemoterapi har givet tandskader, så alle hoved-halskræftpatienter får en undersøgelse hos en hospitalsansat tandlæge med henblik på forberedelse til strålebehandling samt rehabilitering.

Tilskud til tandskader der skyldes behandlingen

Hvis kæben også skal bestråles

For at undgå eller reducere risikoen for beskadigelse af kæben (osteonekrose) efter strålebehandling får man foretaget en røntgenundersøgelse af kæben og en vurdering af tænderne hos tandlægen på hospitalet. Hvis man skal have trukket tænder ud, bør det nemlig ske, før kæben bliver bestrålet, da man ellers risikerer, at kæben tager skade.

Det er vigtigt, at der går mindst 10-12 dage mellem en eventuel tandbehandling, og man starter på strålebehandlingen.

Strålebehandlingen varer ofte 6 uger

De fleste får strålebehandling seks gange om ugen i 5½ - 6 uger. Nogle patienter får ti behandlinger om ugen, med to behandlinger hver dag mandag til fredag. Det er en temmelig intensiv behandling. Det er derfor en god idé at forberede sig til behandlingen ved f.eks. at tage ernæringstilskud i form af proteindrikke og at prøve at holde sig i så god form som muligt.

Hvis man er meget svækket fysisk og ikke kan tåle den intensive strålebehandling, får man i stedet tilbudt 13 behandlinger to gange om ugen. Denne behandling giver færre akutte bivirkninger, men chancen for helbredelse er lidt ringere.

Strålebehandlingen kan gives med forskellige behandlingsteknikker. De fleste behandles med de teknikker, der kaldes IntensitetsModuleret RadioTerapi (IMRT) eller RapidArc, som giver lægerne gode muligheder for at skåne det normale væv. Der tages stilling for hver enkelt patient, hvad der er den bedste måde at give behandlingen på.

Mange små behandlinger giver den bedste balance mellem størst mulig effekt på kræftcellerne og mindst mulig risiko for varige bivirkninger. Til gengæld er de akutte bivirkninger ofte mere tydelige, hvis man får mange små behandlinger.

Under strålebehandlingen bliver man løbende tilset af læge, sygeplejerske og eventuelt en diætist for at kunne opdage og behandle eventuelle bivirkninger.

Efter strålebehandlingen

To måneder efter afsluttet strålebehandling bliver man vurderet på en lægekonference. Hvis alt kræftvævet er forsvundet, overgår man herefter til et opfølgningsforløb.

Hvis der fortsat findes kræftvæv tilbage, vil lægen vurdere, om der er mulighed for at få yderligere behandling i form af operation eller eventuelt kemoterapi.

Akutte bivirkninger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Akutte bivirkninger opstår under behandlingen og fortager sig som regel, efter behandlingen er afsluttet. Der er store individuelle forskelle på, hvor omfattende bivirkningerne bliver.

Læs mere om akutte bivirkninger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft Hvilke bivirkninger risikerer man at få efter behandlingen?

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft Hvilke bivirkninger risikerer man at få efter behandlingen?

Rygning nedsætter effekten og øger bivirkningerne ved strålebehandling

Strålebehandling virker dårligere på rygere, og både de akutte og de sene bivirkninger kan forværres, hvis man ryger. 

Alle patienter opfordres derfor kraftigt til at stoppe med at ryge, før strålebehandlingen starter. Personalet kan hjælpe med gode råd og vejledning om f.eks. nikotinerstatning m.m. Livsvarigt rygestop anbefales.

Sene bivirkninger og senfølger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Bivirkninger kaldes sene, hvis de er til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, og så kaldes de senfølger.

Sværhedsgraden af de sene bivirkninger afhænger af den totale stråledosis, strålefeltets størrelse og placering, samt af dosis per behandling.

Det hyppigste problem er mundtørhed, som opstår, fordi det ofte er nødvendigt også at bestråle spytkirtlerne.

Man kan selv gøre en del for at begrænse de sene bivirkninger. Det er f.eks. vigtigt at holde en god tandhygiejne, og man bør gå til tandlæge mindst hver tredje måned. Ved at foretage gabeøvelser kan man desuden forebygge bevægeindskrænkning i mundåbningen.

Under strålebehandlingen kan det være svært at spise tilstrækkeligt til at holde vægten på grund af synkesmerter, mundtørhed og ændret smagssans. Det er meget vigtigt at forsøge at begrænse vægttabet for at undgå at blive svag og afkræftet.

Læs mere om sene bivirkninger og senfølger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Kemoterapi med cisplatin én gang ugentligt under strålebehandlingen

Mange patienter med kræft i svælget får også kemoterapi med stoffet cisplatin. Cisplatin virker ved at gøre kræftcellerne mere følsomme over for strålebehandlingen.

Man får cisplatin som drop 3-4 timer før strålebehandlingen, og hvis det er muligt, starter man cisplatinbehandlingen samme dag som strålebehandlingen. I alt en gang ugentligt fem eller seks gange. Man kan få cisplatinbehandlingen ambulant eller under indlæggelse.

Bivirkninger ved behandling med cisplatin

Kvalme og eventuelt opkastninger er en almindelig bivirkning ved cisplatin. Derfor får man som regel kvalmestillende medicin.

Den hyppigste bivirkning ved behandlingen er beskadigelse af slimhinden i munden og svælget (epithelit/akut mucositis), som kan være smertefuldt og medføre, at man er nødt til at have lagt en slange ned i maven for at få nok at spise og drikke. Det skyldes, at cisplatin forstærker strålepåvirkning af de slimhinder, der bliver ramt af strålerne.

Man kan få en forbigående påvirkning af følenerverne i hænder og fødder. Behandlingen kan også påvirke knoglemarvsfunktionen, så man skal have taget blodprøver før hver ugentlige cisplatinbehandling.

De alvorligste senkomplikationer er hørenedsættelse eller øresusen og varigt besvær med at synke, men det ses sjældent.

De lave doser af cisplatin ved behandling af svælgkræft plejer ikke at påvirke evnen til at få børn.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Cisplatin

Læs alt om kræft i svælget

Kræft i svælget – forsiden

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende