Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Non-Hodgkin Lymfom (NHL) |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, om teknikken ”fjern iskæmisk prækonditionering” kan reducere forekomsten af hjerteproblemer forårsaget af behandling med antracykliner hos patienter med Non-Hodgkin lymfom (NHL). |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Forskere har for nylig vist, at teknikken ”fjern iskæmisk prækonditionering (FIP)” beskytter hjertet mod såkaldte antracykliner. FIP består af sessioner, der varer 40 min., hvor blodgennemstrømningen til et ben eller en arm reduceres i 5 min., hvorefter den genoprettes. Denne behandling gentages flere gange i løbet af de 40 min. Du kan udføre målingen hjemmefra via et særligt apparat. I dette forsøg vil lægerne undersøge, hvor godt FIP-teknikken reducerer bivirkninger i hjertet forårsaget af behandling med antracykliner. Lægerne undersøger effekten af FIP ved at sammenligne med patienter, der får simuleret FIP-behandling (SFIP). Forsøget er til patienter med non-Hodgkin lymfom (NHL), som skal have lægemidlet doxorubicin (et antracyklin) som en del af kræftbehandlingen. For at undersøge mulige fordele ved FIP skal du have foretaget tre CMR-scanninger; før, under og efter kræftbehandlingen. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får FIP-behandling, og hvem der får en simuleret FIP-behandling. Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede forsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Herefter inddeles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have FIP-behandling, mens den anden gruppe får en simuleret FIP-behandling. Deltagelse i forsøget har ikke betydning for forløbet af din planlagte kemoterapibehandling. I stedet får du et apparat med hjem, som du skal bruge til foretage en ugentlig måling (enten FIP eller SFIP). Du skal foretage målingen ugentligt i hele perioden, hvor du får kræftbehandling (ca. 2-4 måneder). Ud over den ugentlig måling skal du også have foretaget CMR scanning én gang før opstart af kræftbehandlingen, halvvejs i behandlingsforløbet og efter afslutning af behandlingen. Efter din sidste CMR scanning starter en opfølgningsperiode med både fysiske opfølgningsbesøg og telefonopkald. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Der er ikke tidligere rapporteret alvorlige bivirkninger ved apparatet, som anvendes i dette forsøg. Almindelige bivirkninger omfatter:
Disse bivirkninger forsvinder normalt hurtigt igen. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
Clinicaltrials.gov: NCT05223413 |
Denne side er sidst opdateret: 2022-06-22
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17