Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen kronisk myeloid leukæmi (CML) kan stilles med stor sikkerhed, hvis man får påvist det såkaldte Philadelphia-kromosom i leukæmicellerne eller genproduktet fra BCR-ABL genkomplekset.
Forandringerne i Philadelphia-kromosomet ved kronisk myeloid leukæmi betyder, at man kan skelne CML fra andre sygdomme og tilstande, for eksempel infektioner. Philadelphia-kromosomet findes nemlig kun ved kronisk myeloid leukæmi og i sjældne tilfælde ved en anden type leukæmi, nemlig akut lymfatisk leukæmi.
Hvis sygdommen forværres, kan der komme ændringer i blodet, hvor antallet af røde blodlegemer og blodplader falder, mens antallet af hvide blodceller stiger støt. En forværring kan også ses ved, at der kommer nye kromosomforandringer udover Philadelphia-kromosomet.
Kroniske leukæmier udvikler sig med færre og mindre alvorlige symptomer, end de akutte gør.
Fælles for de kroniske leukæmier er, at de ofte konstateres tilfældigt, f.eks. ved blodprøvetagning, som man får foretaget på grund af mistanke om andre sygdomme. Man kan på det tidspunkt diagnosen stilles godt have haft sygdommen i flere måneder, uden at man har haft nogen symptomer.
Når lægen skal vurdere, hvilket stadie en kræftsygdom befinder sig på, sker det på baggrund af undersøgelser af blodets udseende og af kromosomerne.
Læs mere om Philadelphia kromosomet under Om blodet og knoglemarven
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Leukæmi' på cancerforum.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Sidst ændret:27.01.2021
Overlæge, ph.d. Lene Udby, Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme, DMCG
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17