Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling ved kronisk myeloid leukæmi

Diagnosen kronisk myeloid leukæmi (CML) kan stilles med stor sikkerhed, når man får påvist det såkaldte Philadelphia kromosom i leukæmicellerne eller genproduktet fra BCR-ABL genkomplekset.

Forandringerne i Philadelphia kromosomet ved kronisk myeloid leukæmi betyder, at man kan skelne CML fra andre sygdomme og tilstande, for eksempel infektioner, der kan vise sig som de samme forandringer i blodet, når det undersøges i mikroskop.

Philadelphia kromosomet findes nemlig kun ved kronisk myeloid leukæmi og i sjældne tilfælde ved en anden type leukæmi, nemlig akut lymfatisk leukæmi.

Hvis sygdommen forværres, kan der komme ændringer i blodet, hvor antallet af røde blodlegemer og blodplader falder, mens antallet af hvide blodceller stiger støt. En forværring kan også ses ved, at der kommer nye kromosomforandringer udover Philadelphia kromosomet.

Lægen danner sig et overblik over, hvor udbredt sygdommen er, for at kunne give den rette behandling

Kroniske leukæmier udvikler sig med færre og mindre alvorlige symptomer, end de akutte gør.

Fælles for de kroniske leukæmier er, at de ofte konstateres tilfældigt, f.eks. ved blodprøvetagning, som man får foretaget på grund af mistanke om andre sygdomme. Man kan på det tidspunkt diagnosen stilles godt have haft sygdommen i flere måneder, uden man har haft nogen symptomer.

Når lægen skal vurdere, hvilket stadie en kræftsygdom befinder sig på, sker det på baggrund af undersøgelser af blodets udseende og af kromosomerne.

Kronisk myeloid leukæmi inddeles i tre stadier: 

  • Kronisk fase
    Langt de fleste tilfælde af kronisk myeloid leukæmi bliver opdaget, når man er i kronisk fase med få eller ingen symptomer. De fleste forbliver i denne tilstand i mange år, fordi behandlingen er så god i dag, at sygdommen ikke forværres.
  • Accelereret fase
    Hvis sygdommen forværres, kommer der flere umodne hvide blodceller (blaster) i blod og knoglemarv samt flere symptomer såsom blødninger, infektioner, træthed og knoglesmerter. Dette kaldes accelereret fase. Der vil eventuelt også være nye kromosomforandringer i blodet, udover Philadelphia kromosomet.
  • Blastkrise
    Det kaldes blastkrise, hvis sygdommen forværres endnu mere. Her vil der være endnu flere symptomer samt mange umodne hvide blodceller (blaster) i blodet og knoglemarven. Denne tilstand ligner til forveksling akut leukæmi.

Læs mere om Philadelphia kromosomet under Om blodet og knoglemarven

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Leukæmi' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Alt om kronisk myeloid leukæmi (CML)

Forsiden - kronisk myeloid leukæmi (CML)

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Leukæmi" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende