Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Man taler ikke om egentligt tilbagefald ved kronisk myeloid leukæmi (CML). Kronisk myeloid leukæmi er en sygdom, man har hele livet, og der kan komme symptomer igen, selvom man eventuelt er i behandling med imatinib, nilotinib (Tasigna®), dasatinib (Sprycel®) eller bosutinib (Bosulif®).
Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og fortælle lægen om dem, eventuelt når man er til opfølgningsbesøg.
I sjældne tilfælde kan sygdommen efter nogle år ændre karakter og opføre sig som aggressiv leukæmi. Det er en alvorlig komplikation, som kan kræve hurtig behandling med intensiv kemoterapi.
I løbet af de første fem år vil cirka 20 pct. af patienterne udvikle såkaldt resistens over for imatinib. Det vil sige, at behandlingen ikke virker tilstrækkelig effektivt eller ikke længere hjælper på sygdommen, som således igen vender tilbage. Efter cirka 8 år vil omkring 50 pct. af patienterne være stoppet med imatinib, enten på grund af utilfredsstillende behandlingsresultat eller på grund af bivirkninger ved behandlingen.
I disse tilfælde kan i dag behandles med de nye såkaldte 2. generations-tyrosinkinasehæmmere; dasatinib (Sprycel®), nilotinib (Tasigna®) eller bosutinib (Bosulif®).
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
I sjældne tilfælde, hvis resistensen skyldes en sjælden sygdomsdisponerende genvariant, kaldet T315I, er stofferne dog virkningsløse. Her kan man i stedet behandle med stoffet ponatinib (Iclusig®) (en tyrosinkinasehæmmer, som har en bred vifte af angrebspunkter, og som er effektiv over for alle såkaldte BCR-ABL-genvarianter, herunder også T315I).
Det kan være en god idé at sørge for at give sig selv pauser fra sygdom og behandling.
Tidligere blev man tilbudt stamcelletransplantation fra en rask donor til især yngre patienter. Stamcelletransplantation fra en rask doner til den syge kaldes allogen knoglemarvstransplantation.
Stamcelletransplantation er formentlig stadig den eneste behandling, der kan helbrede patienter med CML, men i dag anvendes stamcelletransplantation kun i de tilfælde, hvor behandling med imatinib og 2. generations tyrosinkinasehæmmere ikke længere virker. Det skyldes, at resultaterne af behandling med medicin er så gode, og at bivirkningerne er acceptable.
Medicinsk behandling med f.eks. imatinib kan måske hos nogle patienter medføre, at man bliver sygdomsfri, uden påviselig spor af sygdommen. Hos disse kan behandlingen stoppes, idet man efterfølgende får taget regelmæssige blodprøver, således at lægen tidligt kan genindsætte behandling, hvis blodprøven viser tegn på, at sygdommen er ved at vende tilbage.
Det kan for nogle være overvældende at skulle genoptage behandlingen efter en pause. Nogle har slet ikke lyst til at forsøge at stoppe behandlingen.
Der findes anbefalinger til hvilke kriterier, som bør være opfyldt, inden man forsøger at stoppe med medicin. Langt fra alle kommer til at opfylde disse kriterier. En vigtig faktor er, at man er motiveret og ikke bliver presset til at stoppe behandlingen.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Sidst ændret:27.01.2021
Overlæge, ph.d. Lene Udby, Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme, DMCG
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17