Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for kronisk myeloid leukæmi

Hvis ens læge har mistanke om kronisk myeloid leukæmi (CML), vil man i første omgang få taget en blodprøve.

Ved CML vil blodprøven vise et stærkt forhøjet antal hvide blodlegemer (overvejende af typen neutrofile granulocytter, men også umodne forstadier til de hvide blodceller), ofte forhøjede blodplader og eventuelt blodmangel. Hvis blodprøven bekræfter mistanken om kronisk myeloid leukæmi, får man taget en knoglemarvsundersøgelse.

Diagnosen CML kan i dag stilles alene på en speciel blodprøve ved påvisning af genproduktet fra BCR-ABL genkomplekset. Men knoglemarvsundersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om sygdommen er i accelereret fase eller eventuel blastkrise, og for at undersøge, om der er andre kromosomforandringer end Philadelphia kromosomet, hvilket kan være et advarselssignal.

En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam

Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.

Knoglemarv og blod undersøges i mikroskop, og cellerne undersøges for Philadelphia kromosom og for andre kromosomforandringer. Man får som regel svar på blodprøven inden for 7-10 dage, mens det som regel tager 2-3 uger, før man får svar på knoglemarvs- og kromosomundersøgelsen. Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse

Philadelphia kromosom under Om blodet og knoglemarven

Ultralydsscanning undersøger miltens størrelse

Hvis man også skal have undersøgt miltens størrelse, får man foretaget en ultralydsscanning. Milten er dog ofte så stor, at den kan mærkes udefra, og så er ultralydsscanning ikke nødvendig.

Ultralydsscanning

Stillbillede fra video om knoglemarvsundersøgelse

Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk, men er det ikke. Se film om undersøgelsen. 6:06 min.

Kronisk myeloid leukæmi inddeles i tre stadier
  • Kronisk fase
    Langt de fleste tilfælde af kronisk myeloid leukæmi bliver opdaget, når man er i kronisk fase med få eller ingen symptomer. De fleste forbliver i denne tilstand i mange år, fordi behandlingen er så god i dag, at sygdommen ikke forværres.

  • Accelereret fase
    Hvis sygdommen forværres, kommer der flere umodne hvide blodceller (blaster) i blod og knoglemarv samt flere symptomer såsom blødninger, infektioner, træthed og knoglesmerter. Dette kaldes accelereret fase. Der vil eventuelt også være nye kromosomforandringer i blodet, udover Philadelphia kromosomet.

  • Blastkrise
    Det kaldes blastkrise, hvis sygdommen forværres endnu mere. Her vil der være endnu flere symptomer samt mange umodne hvide blodceller (blaster) i blodet og knoglemarven. Denne tilstand ligner til forveksling akut leukæmi.

Alt om kronisk myeloid leukæmi (CML)

Forsiden - kronisk myeloid leukæmi (CML)

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Leukæmi" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende