Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forskerne kender ikke årsagen til de kroniske myeloproliferative sygdomme (MPNs). Men man ved, at langt de fleste patienter har nogle bestemte genvarianter, kaldet JAK2 V617F, CALR og MPL, der er årsagen til overproduktion af blodceller. Rygning øger risikoen for MPNs.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er kun sjældent arvelige, og i de tilfælde kender man endnu ikke den genetiske årsag.
Man ved, at den øgede produktion af blodceller skyldes bestemte sygdomsdisponerende genvarianter, herunder JAK2 V617F-genvarianten, CALR- og MPL-genvarianterne. Disse genvarianter er kun tilstede i de syge celler og gør, at der sker en fejlkodning i de energiproteiner, der styrer produktionen af blodceller.
JAK2 V617F-genvarianten er ikke arvelig.
CALR-mutationen er ikke arvelig.
MPL-genvarianten er ikke arvelig. Man kan ved hjælp af en blodprøve få undersøgt, om man har en genvariant i blodcellerne.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Under normale forhold er blodproduktionen meget kontrolleret, hvilket sikrer, at antallet af blodlegemer i blodbanen er meget konstant.
Der finder kun en øget produktion sted, når man har behov for det. F.eks. er der brug for flere røde blodlegemer, når man opholder sig i store højder, ligesom man har behov for et øget antal hvide blodlegemer, hvis man har en infektion.
Ved de kroniske myeloproliferative sygdomme opstår en mutation i enten JAK2 eller CALR eller MPL-genet, som fører til en overproduktion af blodceller.
Den normale reguleringsmekanisme er ved de myeloproliferative sygdomme altså sat ud af kraft, og blodcellerne deler sig ukontrolleret.
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:12.02.2020
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Afdelingslæge, ph.d. i genetik Karin Wadt
Videnskabelig assistent Kristina Elin Nielsen Petersen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17