Gå til sygdomsliste

Behandling af de kroniske myeloproliferative sygdomme

Behandlingen varierer alt efter den præcise underdiagnose, men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.

Behandlingen foregår på sygehusenes hæmatologiske afdelinger.

Ophobning af urinsyre behandles med tabletter

De fleste patienter med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme får også en tabletbehandling med stoffet allopurinol, der hæmmer dannelsen af urinsyre.

Urinsyre er et affaldsproduktet, der dannes i øget mængde pga. af den øgede celleomsætning ved sygdommene.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Allopurinol

Behandling af polycytæmia vera

Har du fået diagnosen polycytæmia vera, vil du som regel få tappet blod (åreladning) med jævne mellemrum, ofte gennem en årrække.

Polycytæmia vera er en sygdom, som fører til en overproduktion af røde blodceller, der kan medføre dannelse af blodpropper, da blodet ”fortykkes”.

Målet med behandlingen er at sænke det forhøjede antal røde blodlegemer (hæmatokrit) i blodet. Den såkaldte hæmatokritværdi skal hos kvinder gerne ligge under 0.42 og hos mænd under 0.45. 

Ofte vil du også få acetylsalicylsyre (f.eks. albyl, magnyl) for at nedsætte tendensen til blodpropper.

Indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

For mennesker under 60 år, der har polycytæmia vera, vil behandlingen primært bestå af indsprøjtninger med stoffet interferon-alpha2 (IFN-alpha2). Stoffet kan aktivere kroppens eget immunsystem til at nedkæmpe det forhøjede antal af hvide blodceller og blodplader. Behandlingen gives også mange steder til patienter over 60 år.

Hos patienter under 60 år har det vist sig, at interferon-alpha2 efter flere års behandling kan nedsætte mængden af JAK2 V617F-genmutationen i blodet og normalisere knoglemarven hos nogle patienter med polycytæmia vera. Hos disse patienter har lægerne kunnet stoppe med interferonbehandlingen, og alligevel er blodtallene forblevet helt normale med en meget lav mængde af JAK2 V617F i blodet, og knoglemarven er fortsat normal –- selv efter tre år uden behandling. 

Patienter over 60 år kan også få behandling med interferon-alpha2. Men mange i den ældre aldersgruppe foretrækker i stedet få en tabletbehandling med stoffet hydroxyurea (Hydrea®) -– eventuel i kombination med lavdosis interferon-alpha2 - for at være fri for bivirkningerne ved interferon.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

Hydroxyurea (Hydrea®)

Ruxolitinib når hydroxyurea ikke virker 

Ruxolitinib (Jakavi®) er en tabletbehandling af polycythæmia vera, som anvendes, når man ikke reagerer på eller ikke tåler behandling med lægemidlet hydroxyurea.

Ruxolitinib virker ved at blokere nogle enzymer kaldet Janus-kinaser (JAK), der medvirker ved dannelsen af blodets celler. Ved polycythæmia vera er der for meget JAK-aktivitet, så der produceres for mange umodne blodceller. Blodcellerne vandrer til forskellige organer, blandt andet milten, som derfor bliver forstørret.

Ruxolitinib blokerer JAK’erne og nedsætter derved den unormalt høje produktion af blodceller, så sygdommens symptomer bliver mindre.

Ruxolitinib (Jakavi®)

Behandling af essentiel trombocytose

Har du fået diagnosen essentiel trombocytose, vil lægen også i stigende grad vælge at behandle med stoffet interferon-alpha2 efter retningslinjer som beskrevet for polycytæmia vera. 

Alternativet til de patienter, som ikke tåler interferon-alpha2, er behandling med stoffet anagrelid, hvis du er under 60 år, eller med stofferne hydrea eller anagrelid, hvis du er over 60 år. 

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Anagrelid

Hydroxyurea (Hydrea®)

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

Behandling af blodmanglen (anæmien) ved myelofibrose

Har du fået diagnosen myelofibrose, kan du få behandling med forskellige stoffer, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Sygdommen er bl.a. karakteriseret ved en øget mængde bindevæv i knoglemarven, hvilket nedsætter dannelsen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader. 

Behandling med det mandlige kønshormon, testoteron, som tabletbehandling (danol/danocrine, danazol) medfører en stigning i blodprocenten hos cirka 40 pct. af alle med myelofibrose. 

Blodprocenten stiger også ved behandling med binyrebarkhormon (prednisolon), eventuelt kombineret med stoffet thalidomid. 

Ugentlige indsprøjtninger med stoffet erythropoietin kan også stimulere knoglemarven til en øget produktion af røde blodceller.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Prednisolon

Thalidomid

Erytropoietin

Medicinsk behandling af forhøjede celletal ved myelofibrose

Den medicinske behandling af forhøjede celletal (hvide blodceller/blodplader) vil afhænge af, hvor i sygdomsforløbet du er, samt af din alder.

1. Behandling med interferon-alpha2 (IFN-alpha2): Lægen vil bruge denne behandling, hvis patientens antal af hvide blodceller og eller blodplader er forhøjet. Behandlingen bliver ikke givet til patienter med nedsat antal hvide blodceller og blodplader. Behandlingen vil også kunne tilbydes patienter over 60 år, forudsat at behandlingen tåles godt uden eller med få bivirkninger.

2. Hydroxyurea (Hydrea®): Behandlingen gives til patienter over 60 år, der har forhøjede celletal (hvide og blodplader). Hos personer over cirka 80 år er myleran en udmærket behandling, hvis der ikke længere er effekt af hydroxyurea, eller hvis den giver mange bivirkninger.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Thalidomid
Prednisolon
Erytropoietin/epoeitin

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)
Hydroxyurea (Hydrea®)

Behandling rettet mod den forstørrede milt

Milten kan vokse sig stor, hvis stamceller (forstadier til blodceller) fra knoglemarven slår sig ned i milten, hvor de begynder at dele sig. Behandling af forstørret milt er enten medicinsk eller kirurgisk.

Medicinsk:

1. Interferon-alpha2: I den såkaldte hypercellulære fase af myelofibrose med forhøjede celletal og forstørret milt vil interferon-alpha2 som beskrevet ovenfor nedsætte de forhøjede celletal, i takt med at milten aftager. Effekten af behandlingen sker inden for 1-3 måneder, og for så vidt angår den forstørrede milt kan en effekt ofte først tydeligt ses efter 4-6 måneders behandling

2. Thalidomid: Denne behandling vil ofte også få en stor milt til at aftage. Thalidomid kan anvendes i kombination med såvel hydrea som interferon-alpha2

3. Hydroxyurea: Behandling med Hydroxyurea medfører sjældent markant svind af milten, men der kan dog ses en effekt efter behandling igennem 4-6 måneder. Hydroxyurea gives ofte i en høj dosering, således at patienten i den periode kan få behov for hyppige blodtransfusioner.

4. Myleran: Ældre patienter over 80 år kan med fordel behandles med Myleran, som kan bringe det forhøjede celletal under kontrol. Behandlingen er forbundet med en øget risiko for udvikling af akut leukæmi eller forandringer i knoglemarven (myelodysplastisk syndrom), som senere kan udvikle sig til akut myeloid leukæmi.

5. JAK1-2-hæmmere: Disse stoffer er helt nye behandlingsformer, som er særdeles effektive i behandlingen af symptomer på øget celleomsætning (massiv træthed, nattesved, vægttab og feber) samt store milte ved myelofibrose. Behandlingen gør inden for 4-8 uger milten markant mindre og fører også til vægtøgning, aftagende træthed og aftagende nattesved.

6. Ruxolitinib (Jakavi®): Ved at blokere virkningen af visse enzymer (kaldet Janus-associerede kinaser) kan ruxolitinib reducere miltens størrelse og lindre symptomer, f.eks. feber, nattesved, knoglesmerter og vægttab. Ruxolitinib kan også hjælpe med at reducere risikoen for alvorlige komplikationer i blod eller blodkar.

Man får taget blodprøver under behandlingen, for at lægen kan holde øje med antallet af blodlegemer i kroppen, og finde den bedste dosering. 

De fleste af bivirkningerne ved ruxolitinib er milde til moderate og forsvinder generelt efter nogle få dages eller få ugers behandling.

Ruxolitinib
 

Kirurgisk behandling (miltfjernelse):

Fjernelsen af milten kan blive aktuel, hvis din milt er vokset så stor, at den trykker på andre organer. Forstørret milt kan give ubehag i maven, smerter, hyppige afføringer, kvalme og opkastninger.

I nogle tilfælde kan en stor milt også medføre, at man udvikler åreknuder på spiserøret, får et meget lavt blodpladetal og/eller et stort behov for blodtransfusion.

Disse symptomer kan mindskes betydeligt, hvis man får fjernet milten ved en operation. Fjernelse af milten er dog forbundet med betydelig risiko på grund af blødninger, blodpropdannelse og infektioner i tiden umiddelbart efter operationen.

Stamcelletransplantation

I sjældne tilfælde – af især myelofibrose – kan en stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) komme på tale. Det gælder for yngre patienter med lave blodtal. Læs mere:

Stamcelletransplantation

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs mere

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling.

Ny kræftmedicin
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød.

Kost til kræftpatienter
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud.

Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd.

Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende