Gå til sygdomsliste

Behandling af de kroniske myeloproliferative sygdomme

Behandlingen varierer alt efter den præcise underdiagnose, men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede risiko for blodpropper og blødninger og at bremse den unormale cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.

Behandlingen foregår på en hæmatologisk afdeling på hospitalet.

Mand, der sidder og spiller guitar foran en bogreol

At leve med en kronisk kræftsygdom påvirker ens livskvalitet, men med korrekt behandling og regelmæssig kontrol oplever mange at leve et godt liv med sygdommen.

Ophobning af urinsyre behandles også

De fleste patienter med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme får også en tabletbehandling med stoffet allopurinol, der hæmmer dannelsen af urinsyre.

Urinsyre er et affaldsproduktet, der dannes i øget mængde pga. af den øgede celleomsætning ved sygdommene.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Allopurinol

Behandling af polycytæmia vera med åreladning og hjertemagnyl

Har du fået diagnosen polycytæmia vera, vil du som regel få tappet blod (åreladning) med jævne mellemrum, ofte gennem en årrække.

Polycytæmia vera er en sygdom, som fører til en overproduktion af røde blodceller, der kan medføre dannelse af blodpropper, da blodet 'fortykkes'.

Målet med behandlingen er at sænke det forhøjede antal røde blodlegemer (hæmatokrit) i blodet. Den såkaldte hæmatokritværdi skal hos kvinder gerne ligge under 0.42 og hos mænd under 0.45. 

Acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl) er en vigtig del af behandlingen for at forhindre, at man får blodpropper.

Indsprøjtninger med interferon-alpha2 til yngre med polycytæmia vera

Yngre patienter med polycytæmia vera vil sædvanligvis blive tilbudt behandling med interferon-alpha2 (IFN), som man får som ugentlige indsprøjtninger i underhuden.

Stoffet hæmmer den unormale cellevækst og aktiverer kroppens eget immunsystem til at nedkæmpe det forhøjede antal af hvide blodceller og blodplader. Mange steder får patienter over 60 år også behandlingen.

Efter 6-12 måneders behandling med IFN vil man hos mange patienter se, at mængden af JAK2 V617F-genmutationen i blodet falder, og efter cirka fem års behandling kan man hos nogle patienter se, at knoglemarven bliver normal.

Hos disse patienter har lægerne kunnet stoppe med IFN, og alligevel er blodtallene forblevet helt normale med en meget lav mængde af JAK2 V617F i blodet, og knoglemarven er fortsat normal – selv efter 3 eller 4 år uden behandling. 

Mange patienter over 60 år tåler også behandling med IFN, men alternativt kan behandlingen hos ældre være tabletbehandling med stoffet hydroxyurea (Hydrea®).

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

Hydroxyurea (Hydrea®)

Ruxolitinib når hydroxyurea ikke virker 

Ruxolitinib (Jakavi®) er en tabletbehandling af polycythæmia vera, som anvendes, når man ikke reagerer på eller ikke tåler behandling med lægemidlet hydroxyurea.

Ruxolitinib (Jakavi®) er en tabletbehandling, som bruges til de patienter med polycytæmia vera, som ikke reagerer på eller ikke tåler behandling med lægemidlet hydroxycarbamid.

Mange patienter med polycytæmia vera, som ikke tåler hydroxycarbamid, kan få en effektiv behandling med IFN.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:   

Ruxolitinib (Jakavi®)

Behandling af essentiel trombocytose

Har du fået diagnosen essentiel trombocytose, vil lægen i mange tilfælde vælge at behandle med stoffet interferon-alpha2 (IFN) efter samme retningslinjer som for polycytæmia vera.

Hvis man ikke tåler interferon-alpha2, kan man få behandling med stoffet anagrelid, og hvis man er over 60 år behandling med stofferne hydrea eller anagrelid.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

Anagrelid

Hydroxyurea (Hydrea®)

Behandling af blodmangel (anæmi) ved myelofibrose

Har du fået diagnosen myelofibrose, kan du få behandling med forskellige stoffer, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Sygdommen er bl.a. karakteriseret ved en øget mængde bindevæv i knoglemarven, hvilket nedsætter dannelsen af røde og hvide blodlegemer samt blodplader. 

Behandling med det testosteronlignende stof danol/danocrine, danazol fører til en stigning i blodprocenten hos cirka 40 pct. af alle med myelofibrose. 

Blodprocenten stiger også ved behandling med binyrebarkhormon (prednisolon), eventuelt kombineret med stoffet thalidomid. 

Ugentlige indsprøjtninger med stoffet erythropoietin kan også stimulere knoglemarven til en øget produktion af røde blodceller. Hos cirka 40 pct.af alle patienter ses en stigning i blodprocenten.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Prednisolon

Thalidomid

Erytropoietin

Medicinsk behandling af forhøjede celletal ved myelofibrose

Den medicinske behandling af forhøjede celletal (hvide blodceller/blodplader) vil afhænge af, hvor i sygdomsforløbet du er, og af din alder.

1. Behandling med interferon-alpha2 (IFN-alpha2):

Lægen vil typisk tilbyde denne behandling til den yngre patient (under 60 år), hvis ens antal af hvide blodceller og/eller blodplader er forhøjet. Man får ikke behandlingen, hvis man har nedsat antal hvide blodceller og blodplader. Hvis man er over 60 år og kan tåle behandlingen, kan man også blive tilbudt den.

2. Behandling med hydroxycarbamid (Hydrea®):

Hvis man er over 60 år og har forhøjede celletal (hvide og blodplader) kan man få tilbudt denne behandling.

3. Behandling med Myleran (Busulfan):

Hos ældre patienter (over 75-80 år) er myleran en udmærket behandling, hvis der ikke længere er effekt af hydroxcarbamid, eller hvis den giver mange bivirkninger. Myleran kan bringe det forhøjede celletal under kontrol.

Behandlingen er forbundet med en øget risiko for at få akut leukæmi eller forandringer i knoglemarven (myelodysplastisk syndrom), som senere kan udvikle sig til akut myeloid leukæmi. Denne risiko er især tilstede, hvis man tidligere har fået behandling med hydroxycarbamid.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Interferon-alpha2 (IFN-alpha2)

Hydroxycarbamid (Hydrea®)

Myleran (Busulfan)

Behandling af forstørret milt

Milten kan vokse sig stor, når stamceller, som er forstadier til blodceller, fra knoglemarven slår sig ned i milten, hvor de begynder at dele sig. Behandling af forstørret milt er enten medicinsk eller kirurgisk.

Medicinsk behandling af forstørret milt

Man får taget blodprøver under behandlingen, for at lægen kan holde øje med antallet af blodlegemer i kroppen, og finde den bedste dosering. Der findes flere typer medicinsk behandling:

1. Interferon-alpha2 i den hypercellulære fase af myelofibrose:

I den såkaldte hypercellulære fase af myelofibrose med forhøjede celletal og forstørret milt vil interferon-alpha2 nedsætte de forhøjede celletal i takt med, at milten aftager i størrelse. Effekten af behandlingen sker inden for 1-3 måneder, men effekten på den forstørrede milt ses ofte først tydeligt efter 4-6 måneders behandling.

2. Ruxolitinib af myelofibrose med hypermetabole symptomer:

Ruxolitinib bruges, hvis man har myelofibrose og har såkaldte hypermetabole symptomer (træthed, vægttab, nattesved) og/eller lokale symptomer fra en forstørret milt (trykken, smerter i milten). Ruxolitinib er særdeles effektiv, og inden for få uger vil milten mindskes markant hos de fleste. Behandlingen vil også mindske eller helt fjerne bivirkninger som træthed og nattesved.

Ruxolitinib-behandlingen medfører desværre ofte yderligere blodmangel, så man i en periode eller måske vedvarende får behov for blodtransfusion. En alvorlig bivirkning er en øget tendens til infektioner, især urinvejsinfektioner. Andre bivirkninger er bl.a. hovedpine, og at man tager på i vægt.

3. Thalidomid kan også få en stor milt til at blive mindre igen:

Denne behandling vil i nogle tilfælde også få en stor milt til at aftage. Thalidomid kan bruges i kombination med såvel hydrea som IFN.

4. Hydroxycarbamid kan mindske milten lidt:

Behandling med hydroxycarbamid medfører sjældent markant svind af milten, men der kan dog ses en effekt efter behandling igennem 4-6 måneder. Man får ofte hydroxycarbamid i en høj dosering, og man kan i den periode få behov for hyppige blodtransfusioner.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Interferon-alpha2 (IntronA®)

Ruxolitinib (Jakavi®)

Thalidomid

Hydroxycarbamid (Hydrea®)

Hvis milten skal fjernes ved operation

Det kan blive aktuelt at fjerne milten, hvis din milt er vokset så stor, at den trykker på andre organer. Forstørret milt kan give ubehag i maven, smerter, hyppige afføringer, kvalme og opkastninger. 

I nogle tilfælde kan en stor milt også medføre, at man udvikler åreknuder på spiserøret, får et meget lavt blodpladetal og/eller et stort behov for blodtransfusion. 

Symptomerne kan mindskes betydeligt, hvis man får fjernet milten ved en operation. Når man får fjernet milten er der dog betydelig risiko for blodpropper og infektioner i tiden umiddelbart efter operationen. Inden miltfjernelse vil lægen altid have forsøgt behandling med ruxolitinib og/eller IFN først.

Stamcelletransplantation

I sjældne tilfælde af især myelofibrose kan en stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation) komme på tale. Det gælder for yngre patienter med lave blodtal. Læs mere:

Stamcelletransplantation

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter


Behandlingssteder

Her kan du se, hvor man kan få behandling for de kroniske myeloproliferative sygdomme i Danmark:

Behandlingssteder for kronisk myeloproliferative sygdomme


Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:

Forsøgsbehandling for de kroniske myeloproliferative sygdomme


Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet


Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende