Gå til sygdomsliste

Diagnose - undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme

De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er flere sygdomme. Her kan du læse om undertyperne essentiel trombocytose, polycytæmia vera og primær myelofibrose. Sygdommene har ikke danske navne. En præcis diagnose er vigtig, så du kan få tilbudt den bedste behandling.

Ordet 'myeloproliferativ' er sammensat af:
  • 'Myelo' som betyder knoglemarv
  • 'Proliferativ' som betyder (ukontrolleret) vækst

De kroniske myeloproliferative kræftsygdomme er en samlet betegnelse for fire typer af sygdomme (sygdommene har ikke danske navne):

  • Polycytæmia vera (PV) - den hyppigste form
  • Essentiel trombocytose (ET)
  • Myelofibrose (primær myelofibrose - PMF)
  • Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Her kan du læse om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og Myelofibrose (primær myelofibrose).

De tre sygdomme adskiller sig fra kronisk myeloid leukæmi (CML) ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom og kaldes derfor også de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative sygdomme.

Læs om kronisk myeloid leukæmi her:

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, så du kan få tilbudt den bedste mulige behandling.

De tre typer af Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative sygdomme:

Polycytæmia vera - ’for mange blodceller’

’Polycytæmia’ betyder ’for mange blodceller’, mens ’vera’ betyder ’sand’. Dette henviser til, at polycytæmia vera opstår uden nogen kendt årsag.

Man kan godt have polycytæmi som følge af andre tilstande, f.eks. tobaksrygning og lunge- og hjertesygdomme, men da kaldes tilstanden ’sekundær polycytæmi’.

Essentiel trombocytose - ’for mange blodplader’

’Trombocytose’ betyder ’for mange blodplader’. ’Essentiel’ betyder i denne sammenhæng, at sygdommen opstår uden kendt årsag.

Man kan godt have ’trombocytose’ ved andre tilstande, f.eks. infektion, bindevævssygdomme og andre typer kræft, men så kaldes det ’sekundær eller reaktiv trombocytose’.

Myelofibrose (primær myelofibrose) – ’for meget bindevæv i knoglemarven’

Myelofibrose betyder ’for meget bindevæv i knoglemarven’. Ordet er sammensat af ’myelo’, der betyder knoglemarv og ’fibrose’, der betyder bindevæv.

Tidligere blev sygdommen kaldt ’idiopatisk myelofibrose’. ’Idiopatisk’ henviser til, at sygdommen opstår uden kendt årsag. ’Sekundær myelofibrose’ kan ses som en komplikation til visse blodsygdomme.


Ved polycytæmia vera har man som regel:

  • Forhøjede koncentrationer i blodet af både røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Nogle gange er det dog især en af blodcelletyperne - primært de røde blodlegemer, der dominerer billedet
  • Eventuelt forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen dannes blodceller i milten

Ved essentiel trombocytose har man:

  • Forhøjet antal blodplader i blodet
  • Ofte et normalt antal hvide blodceller, men det være lidt forhøjet

Ved myelofibrose har man især:

  • Blodmangel (anæmi)
  • Forstørret milt
  • Øget antal af bindevævsceller i knoglemarven

Der kan også være:

  • Stigning i antallet af hvide blodceller og blodplader
  • Nedsatte værdier af hvide blodceller og blodplader ses i det fremskredne myelofibrosestadium
  • Varierende grader af blodmangel (anæmi), fordi den øgede mængde bindevæv forhindrer produktionen af røde blodlegemer
  • Forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen sendes stamceller ud i blodbanen fra knoglemarven. Disse stamceller slår sig ned i milten (og leveren), hvor de deler sig og giver derfor anledning til, at især milten vokser

Der kan ses overgangsformer mellem de tre hovedtyper, og der kan med tiden ske en udvikling fra en type myeloproliferativ sygdom til en anden.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk


Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende