- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- Symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på de kroniske myeloproliferativ sygdomme (MPNs)
Fælles symptomer for de myeloproliferative sygdomme er først og fremmest en øget tendens til blodpropper og til blødninger. Men symptomerne kan variere meget, alt efter hvilken af de tre undertyper, der er tale om.
Fælles symptomer på de kroniske myeloproliferative sygdomme:
- Øget tendens til blodpropper med lammelser og talebesvær
- Øget tendens til blødninger i f.eks. hud og slimhinder
- Træthed
- Vægttab
- Hovedpine, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser og svimmelhed
- Sår på fødder og tæer
Blodpropper opstår især i hjertet, lungerne, ben og hjernen og skyldes, at antallet af hvide blodceller, blodplader og røde blodlegemer (hæmatokrit) er forhøjet.
Blødningstendensen ses især ved meget høje blodpladetal, og hvis man har dårligt fungerende blodplader og derfor ikke er i stand til at standse blødninger på normal vis.
Trætheden kan også skyldes kroppens forhøjede stofskifte, da den øgede celleomsætning bruger energi fra kroppen.
Mange har på diagnosetidspunktet også tegn på nedsat ilt til hjertet med tegn på hjertesvigt i form af åndenød og hævede ben. Nogle oplever også, at en eksisterende hjertesygdom, f.eks. åreforkalkning i hjertets kranspulsårer med brystsmerter, bliver forværret.
Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Ved polycytæmia vera (PV) og essentiel tromboctyose (ET) kan symptomerne ses især:
- Hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser og koncentrationsbesvær
- Hjertesymptomer
- Hudkløe - især ved polycytæmia vera og især efter varme bade. Hudkløe kan også være et symptom ved polycytæmia vera, selvom man er i behandling
- Tendens til blodpropper i især ben, lunger, hjerte og hjerne
Symptomerne skyldes bl.a., at blodet løber langsommere gennem blodkarrene på grund det forhøjede antal celler i blodbanen (ved PV især den forhøjede hæmatokrit), og fordi de hvide blodceller og blodpladerne klumper sammen. Hudkløen skyldes bl.a. stoffet histamin i huden.
Ved myelofibrose kan symptomerne desuden være:
- Træthed og åndenød ved små anstrengelser (pga. blodmangel)
- Infektioner og blødninger (pga. lave værdier for røde og hvide blodlegemer samt blodplader)
- Trykken i maven (pga. forstørret milt)
- Vægttab (pga. den øgede celleomsætning)
- Nattesved
Sidst ændret05.02.2018
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.