Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Stort set alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med HPV (human papillomavirus). HPV er en meget almindelig virus, som især er hyppig hos unge under 35 år.
HPV overføres ved seksuel kontakt. Du kan blive smittet med HPV uden at have samleje, da virus kan være til stede i hud og slimhinder omkring kønsorganerne.
Cirka 80 pct. af danske kvinder får mindst én HPV infektion i livet. Hos de fleste forsvinder HPV-infektionen af sig selv. Men hvis HPV-infektionen bliver kronisk, kan det føre til celleforandringer (forstadier til livmoderhalskræft), som uden behandling senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Tretten af typerne anses for at være kræftfremkaldende og kan føre til forstadier til livmoderhalskræft, der ubehandlet kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Forskning har vist, at typerne 16 og 18 er årsag til 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Typerne 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58 er årsag til omkring 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Andre HPV-typer som for eksempel 6 og 11 kan medføre kønsvorter (kondylomer).
Kronisk HPV-infektion kan forårsage celleforandringer på livmoderhalsen. Lette celleforandringer forsvinder oftest af sig selv hos yngre kvinder. Sværere celleforandringer har større tendens til at udvikle sig til kræft.
Forskerne ved ikke præcist, hvorfor HPV-infektionen hos nogle bliver kronisk, og hvorfor en kronisk infektion i nogle tilfælde udvikler sig til kræft. Der er dog visse kendte risikofaktorer. F.eks. at visse HPV-typer oftere udvikler sig til en kronisk infektion end andre typer.
Derudover øger rygning risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk, hvilket muligvis skyldes, at rygning påvirker immunforsvaret.
Hvis ens immunsystem er svækket, f.eks. fordi man har fået organtransplantation eller er HIV-positiv, har man også større risiko for kronisk infektion og udvikling af kræft.
Der findes ingen behandling for HPV-infektion, men med vaccination kan man mindske risikoen for at få en HPV-infektion.
Når man bliver vaccineret, producerer man antistoffer mod de HPV-typer, som vaccinen beskytter mod. For at få den største effekt af vaccinen skal man helst have den, før man bliver udsat for smitte med HPV, altså inden man har haft seksuel debut.
Vaccination kan dog også være relevant for personer, der har haft seksuel debut, da det ikke er sikkert, at man er blevet smittet med HPV. Selv om man er smittet med nogle HPV-typer, beskytter vaccinen mod de HPV-typer i vaccinen, som man ikke er blevet smittet med tidligere.
Store undersøgelser viser, at HPV-vaccination har en god effekt hos piger og kvinder op til 26 år. Hos kvinder i aldersgruppen 26-45 år er der også set en beskyttende effekt af vaccination, især hvis kvinden ikke har de typer virus, vaccinen beskytter imod, på vaccinationstidspunktet.
HPV-vaccination blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 til 12 årige piger og siden september 2019 også for 12 årige drenge.
I Danmark har man siden november 2017 anvendt den såkaldte ni-valente HPV vaccine, der beskytter mod de 7 HPV-typer, der anslås at være årsag til 90 pct. af tilfælde med livmoderhalskræft.
Læs mere om HPV som årsag til kræft generelt:
Læs alt om HPV-vaccinen og få svar på spørgsmål om HPV og om vaccinationsprogrammet:
Kroppens immunforsvar bekæmper langt de fleste HPV-infektioner, men der er nogle af typerne, især HPV 16, 18, 31 og 33, som immunforsvaret har vanskeligere ved at bekæmpe.
Forskerne ved, at rygning har en negativ effekt på kroppens evne til at bekæmpe en HPV-infektion. Hvis man ryger, har man større risiko for, at en HPV infektion bliver kronisk, og større risiko for at den kroniske infektion udvikler sig til svære celleforandringer eller livmoderhalskræft. Læs mere om rygning og kræft generelt:
P-piller øger muligvis risikoen for at udvikle livmoderhalskræft. Studier, der har undersøgt emnet, er dog ikke entydige.
Det er derfor vanskeligt at sige, om p-piller i sig selv øger risikoen, eller om det snarere skyldes, at folk har sex på en anden måde, når de begynder på p-piller, og at der dermed er en øget risiko for HPV-infektion blandt p-pillebrugere. Den eventuelle øgede risiko er til stede, så længe man tager p-piller, og forsvinder omkring 5–10 år efter, at man er ophørt med at tage p-piller.
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, hvor man udvikler mørke fregner på huden og i munden i barnealderen og får polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer såsom livmoderhalsen (af typen adenoma malignum).
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
Der er mistanke om, at tetraklorethylen – et organisk opløsningsmiddel, der især bruges på renserier – kan øge risikoen for at udvikle livmoderhalskræft.
Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Svær overvægt øger muligvis risikoen for at udvikle livmoderhalskræft, men der mangler stadig forskning på området.
Flere studier tyder på, at forholdet mellem overvægt og livmoderhalskræft ikke skyldes biologi men derimod adfærdsmæssige faktorer relateret til screening. Studier viser nemlig, at der er en tendens til, at overvægtige kvinder deltager mindre i screening for livmoderhalskræft, og samtidig kan svær overvægt gøre det vanskeligt for lægen at tage en passende screeningsprøve. Det kan være med til at forklare en eventuelt øget risiko for livmoderhalskræft blandt overvægtige kvinder.
Læs mere om overvægt og kræft:
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:17.05.2021
Professor, overlæge, ph.d. Pernille Tine Jensen (gynækologisk kræftkirurg) og overlæge, ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Cervixcancergruppen
Cand.scient.san.publ., ph.d. Louise Thirstrup Thomsen, Virus, Livsstil og Gener, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient. Astrid Knudsen, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Overlæge, ph.d, klinisk lektor Karin Wadt
American Journal of Obstetrics and Gynecology: 'Lifetime cancer risk and combined oral contraceptives: the Royal College of General Practitioners’ Oral Contraception Study'
Castellsagué X et al., Br J Cancer, 2011, 105:28-37
Munoz et al., Lancet, 2009, 373:1949-1957
IARC monografien, volume 83: Tobacco smoke and involuntary smoking 2004
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17