Gå til sygdomsliste

Årsager til livmoderhalskræft

Stort set alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med HPV (human papillomavirus). HPV er en meget almindelig virus, som især er hyppig hos unge under 30–35 år.

Hos de fleste forsvinder en HPV-infektion af sig selv. Men hvis HPV-infektionen bliver kronisk, kan det føre til forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft.

HPV er mere end 100 forskellige typer virus

Omkring 12 af typerne kan føre til forstadier og livmoderhalskræft. Forskning har vist, at typerne 16 og 18 er årsag til 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Typerne 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58 er årsag til omkring 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Andre HPV-typer som for eksempel 6 og 11 kan medføre kønsvorter (kondylomer).

Kronisk HPV-infektion kan forårsage celleforandringer på livmoderhalsen. Lette celleforandringer kan forsvinde af sig selv, men sværere celleforandringer vil have en større tendens til at blive til kræft. 

Forskerne ved ikke præcist, hvorfor HPV-infektionen hos nogle bliver kronisk, og hvorfor en kronisk infektion i nogle tilfælde udvikler sig til kræft. Man kender dog visse risikofaktorer. F.eks.at visse HPV-typer har en større tendens til at give kronisk infektion end andre typer. Derudover øger rygning risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk. Endelig er der større risiko for kronisk infektion og udvikling af kræft hos immunsvækkede patienter, f.eks. organtransplanterede eller HIV-positive.

HPV-vaccination kan forebygge HPV-infektion

Der findes ingen behandling for HPV-infektion, men man forebygge HPV-infektion med en vaccination. 

Når man bliver vaccineret, producerer man antistoffer mod de HPV-typer, som vaccinen beskytter mod. Det betyder, at man bliver immun over for dem. For at få den største effekt af vaccinen skal man helst have den, før man bliver udsat for smitte med HPV, altså inden man har haft seksuel debut.

Vaccination kan dog også være relevant for personer, der har haft seksuel debut, da det ikke er sikkert, at man er blevet smittet med HPV. Selv om man er smittet med nogle HPV-typer, beskytter vaccinen mod de HPV-typer i vaccinen, som man ikke er blevet smittet med tidligere.

Store undersøgelser viser, at HPV-vaccination har en god effekt hos piger og kvinder op til 26 år. Hos kvinder i aldersgruppen 26-45 år er der også set en beskyttende effekt af vaccination, især hvis kvinden ikke har de typer virus, vaccinen beskytter imod, på vaccinationstidspunktet.

HPV-vaccination blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 til 12 årige piger. I Danmark har man siden november 2017 anvendt den såkaldte ni-valente HPV vaccine, der beskytter mod de 7 HPV-typer, der anslås at være årsag til 90 pct. af tilfælde med livmoderhalskræft.

Læs mere om HPV som årsag til kræft generelt:

HPV som årsag til kræft

Læs spørgsmål og svar om HPV og om vaccinationsprogrammet:

cancer.dk/hpv

Rygning øger risikoen for, at HPV-infektionen bliver kronisk

Kroppens immunforsvar bekæmper langt de fleste HPV-infektioner, men der er nogle af typerne, især HPV 16, som immunforsvaret har vanskeligere ved at bekæmpe.

Forskerne ved, at rygning har en negativ effekt på kroppens evne til at bekæmpe en HPV-infektion. Hvis man ryger, har man større risiko for at en HPV infektion bliver kronisk, og større risiko for at den kroniske infektion udvikler sig til svære celleforandringer eller livmoderhalskræft.

Rygning og kræft

P-piller øger risikoen let

P-piller øger muligvis risikoen for at udvikle livmoderhalskræft. Studier, der har undersøgt emnet, er dog ikke entydige.

Det er derfor vanskeligt at sige, om p-piller i sig selv øger risikoen, eller om det snarere skyldes, at folk har sex på en anden måde, når de begynder på p-piller, og at der dermed er en øget risiko for HPV-infektion blandt p-pillebrugere. Den eventuelle øgede risiko er til stede, så længe man tager p-piller, og forsvinder omkring 5–10 år efter, at man er ophørt med at tage p-piller.

Arvelige cancersyndrom øger risikoen for livmoderhalskræft

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, hvor man udvikler mørke fregner på huden og i munden i barnealderen og får polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer såsom livmoderhalsen (af typen adenoma malignum).

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Erhverv og kemikalier

Der er mistanke om, at tetraklorethylen – et organisk opløsningsmiddel, der især bruges på renserier – kan øge risikoen for at udvikle livmoderhalskræft.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Overvægt øger muligvis risikoen

Svær overvægt øger muligvis risikoen for at udvikle livmoderhalskræft, men der mangler stadig forskning på området.

Flere studier tyder på, at forholdet mellem overvægt og livmoderhalskræft ikke skyldes biologi men derimod adfærdsmæssige faktorer relateret til screening. Studier viser nemlig, at der er en tendens til, at overvægtige kvinder deltager mindre i screening mod livmoderhalskræft, og samtidig kan svær overvægt gøre det vanskeligt for lægen at tage en passende screeningsprøve. Det kan være med til at forklare en eventuelt øget risiko for livmoderhalskræft blandt overvægtige kvinder.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt


Alt om livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Livmoderhalskræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft