Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af livmoderhalskræft i stadium II, III og IV
Man får tilbudt strålebehandling med samtidig kemoterapi, hvis kræftknuden har spredt sig til bækkenet eller til lymfeknuderne. Derudover anbefales strålebehandling også til nogle kvinder med livmoderhalskræft i stadium IB, hvis kræftknuden er større end 4 cm eller hvis man ikke kan tåle at blive opereret.
Kræft i livmoderhalsen kan brede sig til:
- Vævet ved siden af livmoderhalsen (stadium IIB og IIIB)
- Nederste del af skeden (stadium IIIA)
- Blære, tarm eller andre organer (stadium IV)
I disse tilfælde er strålebehandling med samtidig kemoterapi den bedste behandling.
Derudover kan kræften på diagnosetidspunktet have spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet eller langs hovedpulsåren (aorta). Hvis der er spredning til lymfeknuderne, vil man også få tilbudt strålebehandling med samtidig kemoterapi. Læs mere om de forskellige stadier:
I de seneste år er der sket mange positive ting på området livmoderhalskræft. I behandlingen er der sket væsentlige ændringer både operativt og i måden vi giver strålebehandling på. Det betyder, at vi i dag har gode muligheder for mere effektiv og samtidig mere skånsom behandling af livmoderhalskræft både i de tidlige og senere stadier.
Professor, ph.d. Pernille Tine Jensen, Aarhus Universitetshospital
Udvendig og indvendig strålebehandling
Man kan få både udvendig og indvendig strålebehandling, når man skal behandles for kræft i livmoderhalsen.
Den udvendige strålebehandling er rettet mod kræftknuden i livmoderhalsen og lymfeknuderne i bækkenet og i nogle tilfælde lymfeknuderne langs hovedpulsåren.
Efter den udvendige strålebehandling bliver man tilbudt indvendig strålebehandling (brachyterapi) imod kræftknuden i livmoderhalsen.
Under forløbet med strålebehandling får man desuden ugentlig kemoterapi (cisplatin).
Udvendig strålebehandling planlægges efter scanningsbilleder
Før man begynder på strålebehandling, skal man igennem en række forberedelser, så strålebehandlingerne rammer lymfeknuder og kræftknuden præcist og med så lidt bestråling af det normale væv som muligt.
Derfor får du foretaget en CT-scanning og en MR-scanning, hvorfra lægen overfører billederne fra scanningen til et dosisplanlægningssystem, hvor kræftvæv og normalt væv indtegnes på hvert enkelt billede. Derefter planlægger en hospitalsfysiker strålebehandlingen sammen med lægen.
Man får den udvendige strålebehandling imod selve kræftknuden i livmoderhalsen og mod lymfeknuderne i bækkenet i løbet af 25-30 daglige behandlinger.
Strålebehandlingen er fordelt på flere mindre portioner ad gangen for at skåne det normale væv (blære og tarm) bedst muligt.
Man får derfor udvendig strålebehandling dagligt (dog ikke weekender) i fem til seks uger. Selve behandlingen er smertefri og tager oftest kun nogle få minutter hver gang.
Indvendig strålebehandling (brachyterapi) af kræft i livmoderhalsen
Indvendig strålebehandling giver koncentreret bestråling af selve kræftknuden. Fordelen ved indvendig strålebehandling er, at man kan få en stor dosis stråler på et lille område.
Ved indvendig strålebehandling kommer strålerne fra radioaktive kilder, som gennem et hult cylinderformet kateter er lagt ind i selve knuden eller ganske tæt på den i livmoderhalsen.
Lægen kan også stikke nåle op i knuden og på den måde få de radioaktive kilder ind i knuden.
Du er bedøvet både når det cylinderformede kateter og nålene lægges.
Indvendig strålebehandling gives som regel som to længerevarende behandlinger, hvor du får en strålebehandling hver time.
Under den indvendige strålebehandling skal du derfor ligge i en seng med udstyret i 20 til 24 timer. Det er muligt at få smertestillende og afslappende medicin for at afhjælpe de gener, der kan være i forbindelse med den indvendige strålebehandling.
Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling giver bivirkninger, fordi bestrålingen - ud over kræftcellerne - også rammer det normale væv i stråleområdet. Læs mere om bivirkninger:
Bivirkninger ved strålebehandling af kræft i livmoderhalsen
Kemoterapi samtidig med strålebehandlingen
Samtidig med at man får udvendig strålebehandling, får du også kemoterapi med stoffet cisplatin.
Der er tale om en forholdsvis lille dosis cisplatin, som du får op til seks gange med en uges mellemrum. Kemoterapien bliver givet gennem et drop i armen over et par timer.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Kemoterapi (cisplatin) og bivirkninger
Kemoterapien giver som regel få bivirkninger, fordi man kun får forholdsvis små doser. Det er også forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på kemoterapien. Ikke alle får alle bivirkninger.
Kemoterapien kan skade nyrerne, og derfor får man undersøgt sin nyrefunktion inden behandlingens start. Du får kemoterapien sammen med væske i et drop.
Mange kvinder får kvalme under behandling med kemoterapien, men som regel ikke i svær grad. Kvalmen kan forebygges og lindres med kvalmestillende medicin. Læs mere:
Gode råd ved kvalme og opkastning
Føleforstyrrelser, hårtab og nedsat hørelse
Der kan opstå føleforstyrrelser med snurren i fingrene, som oftest forsvinder, når behandlingen er slut. Hvis der opstår snurren i fingrene, skal du tale med lægen om det, da der er en risiko for, at generne kan blive kroniske, hvis der ikke bliver ændret på dosis af kemoterapien eller stopper med den.
Kemoterapi kan give let hårtab, men det er sjældent, at man mister håret.
Kemoterapistoffet cisplatin kan også være skadelige for hørelsen. Nogle kvinder får nedsat hørelse for nogle toner. Hvis det sker, er det permanent. Det er derfor vigtigt at tale med lægen, hvis du får høregener under behandlingen. Læs mere:
Gode erfaringer med strålebehandling samtidig med kemoterapi
Man har i mange år brugt kombinationsbehandling med stråler og kemoterapi i forbindelse med livmoderhalskræft i Danmark. Udenlandske undersøgelser viser, at overlevelsen forbedres væsentlig med denne type behandling.
Mere om behandling af livmoderhalskræft:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Livmoderhalskræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
