Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Opfølgningsforløb efter livmoderhalskræft
Når du har afsluttet din behandling, vil din læge på hospitalet i samarbejde med dig udarbejde en personlig opfølgningsplan baseret på dine behov for hjælp og støtte - og med fokus på håndtering af senfølger. Et opfølgningsforløb kan fortsætte op til fem år efter behandlingen.
Hvad sker der ved møderne i opfølgningsprogrammet?
Du vil i opfølgningsperioden være tilknyttet en gynækologisk afdeling hvis du har fået ren kirurgisk behandling og onkologisk afdeling, hvis du også har fået efterfølgende kemoterapi og strålebehandling.
Ved opfølgningen efter kræftbehandlingen taler du med lægen om eventuelle symptomer og senfølger til behandlingen. Ved symptomer, der kan give mistanke om tilbagefald af sygdommen, eller hvis du skal undersøges for senfølger, får du foretaget en gynækologisk undersøgelse og eventuelt en ultralydsscanning.
Hvis du har fået strålebehandling under din behandling, får du typisk foretaget 1-2 helkropsscanninger i opfølgningsforløbet for at undersøge, om der er tegn på tilbagefald af sygdommen.
Hvis du har senfølger kan du tale med lægen, om du skal henvises til behandling af disse i din kommune eller på hospitalet.
I samarbejde med lægen planlægges næste opfølgning.
Det er vigtigt, at du selv holder øje med symptomer
Mellem disse opfølgninger er det vigtigt, at du selv er opmærksom på eventuelle symptomer på tilbagefald af sygdommen. Hvis du får symptomer, som bekymrer dig, skal du ikke vente til næste planlagte besøg, men henvende dig og bede om at få din tid fremskyndet.
De enkelte afdelinger er forpligtet til at tilbyde en hurtig ambulant tid, hvis man henvender sig med symptomer.
Når du ikke længere går til opfølgning på afdelingen, skal du kontakte din egen læge ved mistanke om tilbagefald.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være:
- Blødning fra skeden eller blødning ved samleje
- Ændret udflåd fra skeden
- Murrende, vedvarende smerter eller tyngdefornemmelse i nedre del af maven og over lænden
- Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben
- Blod i afføring eller besvær med at tisse
- Urin- og/eller afføringsinkontinens
- Nyopstået vejrtrækningsbesvær og tør hoste
- Nyopstået og tiltagende træthed gennem de seneste 14 dage
Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle akutte bivirkninger og senfølger til behandlingen. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Gode råd om at gå til opfølgning
- Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om dit opfølgningsforløb og om, hvilke undersøgelser du skal igennem
- Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår
- Vær opmærksom på at få udleveret en folder med dit personlige opfølgningsforløb, hvor der også står, hvilke symptomer du skal være opmærksom på
- Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste møde og giv denne viden videre til lægen
Tag en pårørende eller en ven med til besøgene – det er en god støtte for mange
Livet efter livmoderhalskræft
Læs mere om hverdagsliv, reaktioner og få god råd til at håndtere bivirkninger efter behandlingen for livmoderhalskræft:
Uvisheden fylder meget i mit liv, og jeg har både gode dage og dage, hvor jeg bare gemmer mig under dynen. For jeg ved jo ikke, om behandlingerne har virket. Selv hvis de har, er det hårdt for mig at tænke på, at jeg skal gå til kontroller de næste 5 år, og jeg er bange for, at kræften vender tilbage. Det har jeg meget svært ved at overskue.
Pia, livmoderhalskræft
Frygt for tilbagefald bliver ofte mindre med tiden
Frygten for, at sygdommen skal vende tilbage, fylder oftest mest lige efter, man har fået stillet diagnosen, men for nogle vil frygten være til stede resten af livet. Frygten for tilbagefald kan medføre, at man føler sig deprimeret, har svært ved at sove eller har problemer med at huske og koncentrere sig.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du tale med din læge, så du eventuelt kan blive henvist til f.eks. en psykolog.
Fra kontrol til opfølgningsprogrammer
Den 1. juni 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. gynækologiske kræftformer, heriblandt opfølgningsprogram for livmoderhalskræft. Programmerne skal erstatte kontroller efter behandling for kræft.
Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.
Overordnet er den store ændring, at nogle patientgrupper ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller, men i højere grad får tilbudt behovsvurderet opfølgning.
Læs mere om opfølgningsforløb generelt:
Alt om livmoderhalskræft
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Livmoderhalskræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
