Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Når du har afsluttet din behandling, vil du og din læge på hospitalet sammen lægge en plan for en række opfølgningsbesøg. Planen lægges ud fra lægens viden om din sygdom og dine specifikke behov. Ved opfølgningsbesøgene vil du blive undersøgt og tale med lægen om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen.
Ved opfølgningsbesøgene er det vigtigt, at du får spurgt om de ting, der bekymrer dig, og at du taler åbent med lægen om de problemer, du måtte have.
Når behandlingen er slut, vil du blive tilbudt en række regelmæssige opfølgningsbesøg på den afdeling, hvor du fik behandling. Hvor ofte du vil skulle til disse opfølgningsbesøg afhænger af din sygdom og behandlingsresultatet.
Når du og lægen planlægger opfølgningsbesøgene, er det en god idé at høre om hvilke undersøgelser, du kan forvente at skulle igennem. Det er også en god idé at høre om, der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis du oplever symptomer.
Ved opfølgningsbesøgene taler du med en læge og bliver undersøgt ambulant - det vil sige, at du ikke skal indlægges. Du taler med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvis der skulle være mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser, som f.eks. blodprøver og scanninger.
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt her:
Hvis du opdager nye symptomer eller bliver bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt din læge.
Nogle føler tryghed ved opfølgningsbesøgene, andre er nervøse for at få besked om, at noget er galt. Det kan hjælpe at dele dine tanker og reaktioner med andre.
Det kan også være en god idé at forberede dig på besøget, f.eks. ved at skrive dine spørgsmål ned i forvejen. Mange synes også, at det er en god støtte at have en pårørende med til samtalen.
Her kan du læse mere om, hvordan du kan forberede dig på opfølgningsbesøgene:
Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært. Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.
Kvinde
Ved opfølgningsbesøgene er det vigtigt, at du får spurgt om de ting, der bekymrer dig, og at du taler åbent med lægen om de problemer, du måtte have.
Skriv gerne ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre til din læge.
Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.
Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller gener, og man kan få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer, efter behandlingen er afsluttet, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.
Mange kan have svært ved at passe deres arbejde undervejs i et sygdomsforløb - og nogle også efter. Læs mere om dine rettigheder her:
Det kan være svært at passe arbejdet undervejs i et sygdomsforløb. Mange bliver sygemeldt i en kortere eller længere periode.
Læs alt om lymfekræft i huden
Sidst ændret:17.05.2019
Professor, overlæge og dr.med. Lone Skov
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17