Når operation ikke er mulig ved mavesækskræft

Kemoterapi, eventuelt kombineret med antistofbehandling kan holde sygdommen i ro 

Hvis kræften har bredt sig til andre organer i kroppen, kaldes det metastaser. Spredningen af mavesækskræft sker via lymfesystemet og via blodbanen til lunger, lever eller bughinde.

Behandlingen af spredning af mavesækskræft skal først og fremmest lindre smerterne og dæmpe de gener, der kan følge med sygdommen.

Kemoterapi kan som regel gavne de patienter, hvor kræften i mavesækken har spredt sig og ikke kan opereres væk. Kemoterapi kan ikke helbrede mavesækskræft, men behandlingen kan ofte holde sygdommen i ro i en kortere eller længere periode.

Kemoterapi kan i mange tilfælde forlænge livet og lindre symptomer og dermed øge livskvaliteten. Din alder, helbredstilstand og eventuelle andre sygdomme kan være afgørende for, om du kan tåle kemoterapi eller ej.

Behandlingen kan bestå af flere forskellige slags kemoterapi, og som regel får man en kombination af flere stoffer for at opnå den bedste effekt.

Stofferne 5-fluoroucil (5-FU) og platin

Ved kemoterapi bruges stoffet 5-fluoroucil (5-FU) og stoffet platin ofte. 

5-FU kan både gives i drop og som tabletter, mens platin altid gives som drop med stoffet oxaliplatin.

I nogle tilfælde vælger lægen at supplere med andre stoffer (f.eks. docetaxel, paclitaxel eller irinotecan)  

Antistofbehandling som supplement til kemoterapi

Ofte er mere målrettet behandling med antistoffer muligt. Antistoffet trastuzumab bliver tilbudt i tillæg til kemoterapi, hvis kræftknuden er HER2-positiv.

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normale celler har få receptorer, mens HER2-positive celler har mange receptorer. Ved mange HER2-receptorer bliver cellerne overstimuleret og deler sig ukontrolleret. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.

En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Nogle undersøgelser tyder dog på, at en påvirkning af hjertets pumpeevne forsvinder igen ved ophør af behandlingen.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Trastuzumab

Behandling med immunterapi er ofte en mulighed 

Behandling med immunterapi har effekt hos en gruppe af patienter med PD-L1 positiv kræft i mavesækken. Du bliver testet for, om kræften er PD-L1-positiv ved at få undersøgt en vævsprøve fra kræftknuden. 

Du får immunterapi med en såkaldt PD-L1-hæmmer i et drop i en blodåre. Behandlingen hjælper kroppens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftceller. Målet er at forbedre  livskvaliteten og forlænge livet mest muligt.  

Nivolumab er immunoterapi af typen checkpoint inhibitor, som virker ved at blokere et protein kaldet PD-L1. Proteinet PD-L1 bremser nemlig immunsystemet i at angribe kræftcellerne, hvor nivolumab hjælper immunsystemet med at finde og dræbe kræftcellerne. 

Nivolumab bliver anvendt sammen med kemoterapi ved fremskreden kræft i maven hvis du: 

• ikke har fået anden behandling for fremskreden mavekræft
• dine kræftceller har stort antal PD-L1 protein
• din kræftceller er HER2 negative 

Pembrolizumab er en anden type checkpoint inhibitor som bliver anvendt ved fremskreden mavekræft, hvis kræften har bestemte genforandringer (MMRd eller MSI high) og begynder at vokse under eller efter behandling.

Læs mere om nivolumab: Nivolumab

Læs mere om pembrolizumab: Pembrolizumab 

Smertestillende strålebehandling

Hvis du får smerter, synkebesvær og blødning, kan du få lindrende strålebehandling. Der vil som regel være tale om 5-10 behandlinger.

Strålebehandlingen hjælper effektivt på smerter og synkebesvær hos lidt over halvdelen af dem, der får behandlingen, og effekten holder nogle måneder.

Metoder til lindring af passageproblemer

Hvis kræften sidder helt opadtil eller helt nedadtil i mavesækken, kan der ske en forsnævring eller tillukning, så maden ikke kan passere.

Problemet kan nogle gange løses ved, at du får anbragt et selvudvidende rør (en stent), som skaber en passage forbi kræftknuden. Røret lægges ind med en kikkert og kræver ikke operation. 

Mad og væske kan på den måde komme igennem. Hvis røret stopper til, kan det renses ved en kikkertundersøgelse.

Passageproblemer kan også lindres ved at brænde en passage i mavesækken ved hjælp af en elektrode. Denne behandling skal dog ogte gentages for at opretholde effekten. Behandlingen med brænding kan også anvendes, hvis ens kræftknude bløder lidt, så blodprocenten bliver for lav. 

I nogle tilfælde kan stent-/brændingsbehandling ikke afhjælpe spiseproblemerne. Det kan derfor være nødvendigt at blive opereret, selvom lægen ikke vil kunne fjerne alt kræftvævet i kroppen.

Lægen kan skabe en ny forbindelse mellem mavesækken og tyndtarmen ved en omkørselsoperation, som gør, at maden kan passere uden om blokaden. Operationen fjerner ikke kræften, men kan lindre symptomerne. Dette er et mindre, relativt ufarligt indgreb.

Hvis en omkørselsoperation ikke kan lade sig gøre, og der er svære passageproblemer, kan lægen vælge at fjerne hele mavesækken (total gastrektomi), selv om der efterlades kræftvæv i kroppen.