Arvelige forhold som årsag til mavesækskræft

Arvelig mavesækskræft (HDGC) skyldes sygdomsdisponerende genetiske varianter i CDH1-genet og medfører en livstidsrisiko på over 50 pct. Derfor bliver mange genbærere anbefalet en forebyggende operation, hvor mavesækken fjernes. For dem, der ikke ønsker operation, tilbydes regelmæssig kontrol med kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Kvinder med denne genetiske variant har desuden en øget risiko for at udvikle brystkræft af den lobulære type.

Mavesækskræft forekommer lidt oftere ved Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og Lynch syndrom (arvelig ikke-polypøs tarmkræft, HNPCC) end i resten af befolkningen. 

Det er de former for tarmkræft, hvor godartede polypper i mave-tarm-kanalen kan udvikle sig til kræft. Ved Lynch syndrom ses også øget forekomst af kræft i tyktarm, livmoder og urinveje.

Læs mere her:

Hereditær NonPolypøs Colorektal Cancer-registret

GAPPS er en arvelig, sjælden form for FAP med mange polypper i mavesækken og øget risiko for mavesækskræft. GAPPS skyldes en genforandring i APC-genet.

Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Juvenil polypose kan opstå i barndommen.

Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Syndromet medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen. 

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der kendetegnes ved, at der i barnealderen opstår mørke fregner på huden omkring endetarmen og i mundens slimhinder, samt ved dannelse af polypper i mavetarmkanalen.

I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.