Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel:BosuPeg

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Kronisk myeloid leukæmi (CML)
Forklaring Dette forsøg henvender sig til patienter, der for nyligt er blevet diagnosticeret med kronisk myeloid leukæmi. Lægerne vil undersøge om en kombination af stofferne bosutinib og ropeginterferon er bedre end bosutinib alene.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Standardbehandlingen for kronisk myeloid leukæmi er medicin, der tilhører lægemiddelgruppen proteinkinasehæmmere (tyrosin kinase-hæmmere) – også kaldet TKI’er. Mange patienter kan stoppe behandlingen med TKI efter noget tid, uden at sygdommen bliver værre.

En tyrosin kinase-hæmmer er et stof, der hæmmer en del af de signalveje, som kræftcellen bruger til at vokse. På den måde bremser man kræftens vækst.

I tidligere forsøg har lægerne fundet ud af, at en kombination af TKI’er og et såkaldt interferon muligvis kan give en endnu bedre behandlingseffekt, end TKI-behandlingen kan alene.

Bosutinib er en tyrosin kinase-hæmmer (TKI) og ropeginterferon er en type interferon.

Derfor vil lægerne nu undersøge, om kombinationen af bosutinib og ropeginterferon viser en bedre effekt end bosutinib alene.



Hvad er interferon?


Interferoner er proteiner, som immunforsvarets celler bruger til at kommunikere med hinanden. Interferonerne kobler sig på andre immunceller og aktiverer dem, så de bekæmper infektioner og tumorer.

Kunstigt fremstillede versioner af proteinet kan bruges som immunterapi. Stoffet giver immunforsvaret et boost, så det bedre bekæmper kræften. Interferoner kan også direkte bremse kræftcellernes vækst.


Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med bosutinib og ropeginterferon, og hvem der får standardbehandling med bosutinib alene.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du for nyligt er blevet diagnosticeret med kronisk myeloid leukæmi

  • BCR/ABL, der er en molekylær markør for sygdommen, kan detekteres

  • Du endnu ikke er blevet behandlet for din sygdom (undtagen behandling med stofferne hydroxyurea eller anagrelid)

  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)

  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • De molekylære forandringer er mere avancerede end BCR/ABL

  • Du tidligere har fået behandling med tyrosin kinase-hæmmere

  • Du deltager i et andet forsøg

  • Du er overfølsom for nogle af de stoffer, der indgår i forsøget

  • Du tidligere har fået behandling med interferon

  • Du har en autoimmun sygdom

  • Du har en sygdom i skjoldbruskkirtlen (medmindre den er under kontrol med behandling)

  • Du har en kronisk leversygdom

  • Du har eller har haft en psykisk sygdom

  • Du har HIV

  • Du har hepatitis B eller C

  • Du har en ukontrolleret og alvorlig hjerte- eller lungesygdom

  • Du har haft en anden kræftsygdom inden for 5 år

  • Du har blødningsforstyrrelser, der ikke relaterer sig til kronisk myeloid leukæmi

Sådan foregår behandlingen

Bosutinib får du som tabletter. Du skal tage tabletterne en gang om dagen. Ropeginterferon får du som en indsprøjtning hver anden uge. Du kan få indsprøjtningen af en hjemmesygeplejerske, eller du (eller et familiemedlem) kan blive oplært i selv at indsprøjte medicinen. Hvis du oplever bivirkninger, kan du få medicinen med længere mellemrum.

Det er en del af standardbehandlingen for kronisk myeloid leukæmi, at man forsøger at stoppe med medicinen. Lægerne vil derfor vurdere, om du skal stoppe med behandlingen efter 4 år. Hvis lægerne vurderer, at du ikke skal stoppe på medicinen, vil du fortsætte med medicinen i 7 år i alt.

Bivirkninger ved behandlingen

Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå.

Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger:


Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Sjællands Universitetshospital - Roskilde (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Forsøgets id-numre

EudraCT nr.: 2018-001044-54


ClinicalTrials.gov nr.: NCT03831776

Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat