Første behandlingsvalg ved myelomatose
Når man lige har fået diagnosen, har man ofte symptomer, der kræver behandling med det samme. Der findes forskellige behandlinger, der retter sig direkte mod myelomatosecellerne. Valget af behandling afhænger bl.a. af din alder og dit generelle helbred.
Når dit første behandlingsforløb er afsluttet, kan der være en kortere eller længere periode, hvor du ikke behøver behandling. De fleste vil i løbet af deres sygdomsforløb modtage flere forskellige typer behandling.
De forskellige behandlingsmuligheder inddeles i såkaldte 'behandlingslinjer'
Der er bred enighed om, hvilke behandlinger der bør blive brugt som det første valg – det kaldes første behandlingslinje. Man bør få den nyeste og mest effektive behandling, så længe den virker, og der ikke er væsentlige bivirkninger. Dette kan være flere år - medmindre man modtager højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation.
Efter første behandlingslinje får mange et tilbagefald, hvor man igen har brug for behandling. Det kalder man anden linje behandling, og senere kan man få brug for tredje linje behandling osv.
Ved senere behandlingslinjer kan man tage helt nye lægemidler i brug, enten hver for sig eller i kombination med hinanden. Den første og anden behandlingslinje ligger i ret faste rammer. Ved de efterfølgende behandlingslinjer vælger lægen den bedste individuelle behandling. Her ser lægen på, hvordan sygdommen har udviklet sig, hvordan effekten har været af behandlingerne, og om der har været bivirkninger ved de tidligere behandlingslinjer.
På det tidspunkt hvor man får stillet diagnosen myelomatose, har de fleste sygdom, som kræver behandling. I nogle få tilfælde er der så alvorlige tegn på sygdom, at behandlingen skal startes med det samme – f.eks. kan funktionen af nyrerne være påvirket, eller man kan have kraftige smerter i knoglerne. Normalt er der dog god tid til at planlægge behandlingen og sammen med lægen overveje, om man måske ønsker at blive behandlet i en protokol (et klinisk forsøg) med nye lægemidler.
Forskellige behandlinger alt efter din biologiske alder
- Er du fri for andre sygdomme og op til 65 år og måske lidt over denne alder, får du med stor sandsynlighed det, man kalder en højdosisbehandling og autolog transplantation (transplantation med dine egne stamceller). Først får du dog medicinsk behandling, som skal sænke antallet af kræftceller
- Er du ældre, eller har du andre sygdomme, som kan hindre behandlingen, er højdosisbehandling og transplantation ikke en del af behandlingsplanen. I stedet bliver du tilbudt flere serier af mindre kraftig medicinsk behandling
Hvis du er under 65 år
Er du under eller omkring 65 år, får du først fire behandlingsserier, som består af lenalidomid (Revlimid®), bortezomib (Velcade®) og dexamethason – tilsammen bliver denne behandling kaldt RVD:
- Lenalidomid er et stof, som styrker kroppens eget immunforsvar overfor myelomatosen - også kaldet et immunmodulerende stof. Det er en tabletbehandling, som du får dagligt i 2 ud af 3 uger
- Bortezomib er en proteasomhæmmer – et stof, som dræber myelomceller ret effektivt. Du får det som indsprøjtning i huden en eller to gange om ugen i to af de tre behandlingsuger, som hver behandlingscyklus består af
- Dexamethason er et binyrebarkhormon, som hjælper kemoterapien med at dræbe kræftcellerne. Det får du kortvarigt i høj dosering for at opnå maksimal effekt på myelomatosen og for at minimere bivirkningerne. Du får medicinen som tabletter den dag, du får bortezomib, samt dagen efter
Efter disse serier af behandling vurderer lægerne, hvordan behandlingen har virket. Hvis resultatet er tilfredsstillende, vil den næste behandling være høst af stamceller og transplantation.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Hvis du er over 65 år
Hvis du er omkring eller over 65 år, eller har andre sygdomme, der kan påvirke behandlingen, vil du blive tilbudt behandling med daratumumab , lenalidomid og dexamethason. Tilsammen kaldet DRd:
-
Daratumumab er et antistof, som markerer myelomatosecellerne, så kroppens eget immunforsvar kan finde dem og slå dem ihjel. Det gives som en indsprøjtning i underhuden
-
Lenalidomid er et stof, som styrker kroppens eget immunforsvar overfor myelomatosen - også kaldet et immunmodulerende stof. Det er en tabletbehandling, som du får dagligt i 3 ud af 4 uger
-
Dexamethason er et binyrebarkhormon, som hjælper kemoterapien med at dræbe kræftcellerne. Du får medicinen som tabletter en dag ugentligt
Traditionelt har lægerne behandlet, indtil mængden af M-komponenten ikke faldt mere. Derefter stoppede man behandlingen, og gik over til at holde øje. Varighed af behandlingen har derfor været forskellig fra patient til patient, men har ofte været omkring 1 år.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Bivirkninger ved kemoterapi
Kemoterapi kan have en række bivirkninger som utilpashed, kvalme, opkastninger, hårtab og større risiko for infektioner. Det er fordi de normale celler også bliver påvirket af behandlingen. Man taber ikke håret, hvis man kun bliver behandlet med melphalan i tabletform.
De nye stoffer, som daratumumab, bortezomib eller lenalidomid, giver heller ikke hårtab. Tendensen inden for behandling af myelomatose går i retning af kemoterapifri behandling, dvs. væk fra de traditionelt brugte alkylerende stoffer (melphalan) og over mod de nyere stoffer (immunmodulerende stoffer, proteasomhæmmere og antistoffer), som generelt både er mere effektive og mere skånsomme.
Behandling med højdosis melphalan i forbindelse med autolog stamcelletransplantation er stadig en undtagelse. Denne behandling virker rigtig godt på sygdommen, og den er ikke blevet udkonkurreret af de nye lægemidler endnu.
Bivirkningerne afhænger meget af, om du er blevet behandlet med mild eller stærk kemoterapi. Den enkeltes modtagelighed over for behandlingen spiller også en stor rolle for graden af bivirkninger. Heldigvis findes der en række lægemidler, som modvirker eller hæmmer bivirkningerne. I forbindelse med autolog stamcelletransplantation har man ofte brug for at blive indlagt eller have tæt kontakt til sygehuset, for at få behandlet bivirkninger (blodtransfusioner, antibiotika, væsketilskud osv.).