Hvad er myelomatose?
Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven (også kaldet knoglemarvskræft). Sygdommen påvirker immunforsvaret og kan nedbryde knoglerne. Det er en kronisk sygdom, som dog med den rette behandling kan holdes i ro i lange perioder.
Om knoglemarven
Knoglemarven er i hulrummet i vores knogler. Her bliver blodets forskellige celler dannet. Knoglemarven hos en voksen person vejer mellem 2 og 3 kilo.
Knoglemarven producerer nye celler til blodet
Livet igennem er det knoglemarvens opgave at producere nye celler til vores blod, da cellerne i blodet har en begrænset levetid. Produktionen af nye celler sker fra stamcellerne, der deler sig og modnes via en række forstadier til forskellige typer af blodceller.
Man producerer ti millioner hvide blodlegemer, 170 millioner røde blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut i knoglemarven.
Fra vi bliver født, producerer vi blodceller overalt i knoglemarven. Når vi bliver ældre, er det kun knoglemarven i den centrale del af skelettet, der producerer blodceller (markeret med rødt på billedet). Det er i disse områder, at myelomatose som regel udvikler sig.
Knoglemarven danner overordnet tre typer af blodceller
De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens immunforsvar, mens de røde blodlegemer sørger for at transportere ilt fra vores lunger og ud til kroppens organer. Blodpladernes opgave er at få blodet til at størkne ved blødning, så der bliver dannet sår, som senere kan hele.
Myelomatose opstår i en bestemt type af hvide blodlegemer i knoglemarven og medfører, at immunforsvaret bliver svækket.
De hvide blodlegemers opgave er at forsvare kroppen mod infektioner med virus og bakterier. De hvide blodlegemer består af en række undergrupper herunder plasmaceller.
Plasmaceller er en særlig type af de hvide blodlegemer. De findes især i knoglemarven og lymfeknuderne. Deres normale funktion er at producere antistoffer mod virus og bakterier. Det er disse celler, som bliver til kræftceller ved myelomatose. Antistoffer er en særlig slags proteiner, der kan binde sig til virus eller bakterier og uskadeliggøre dem.
De røde blodlegemers opgave er at transportere ilt rundt i kroppen fra lungerne. Hvis man har for få røde blodceller, lider man af blodmangel. Symptomer på blodmangel er træthed, bleghed, hjertebanken og åndenød især ved anstrengelser. Symptomerne er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har kræft, men kan skyldes meget andet.
Blodpladernes opgave er at få blodet til at størkne, så blødning standser, og sår kan heles. Har man for få blodplader, vil det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller tandkødsblødning.
Tegn på myelomatose
De mest almindelige tegn på myelomatose er smerter i ryggen, armene eller benene, fordi sygdommen har tendens til at angribe og svække knoglerne.
Der kan også opstå symptomer på blodmangel som f.eks. træthed, bleghed og åndenød selv ved let anstrengelse.
Myelomatose kan også svække nyrefunktionen, øge mængden af calcium i blodet eller påvirke nervesystemet. Det kan blandt andet give symptomer som træthed, kvalme, forvirring og døsighed, hyppig vandladning, nedsat muskelstyrke eller problemer med at styre benene.
Hvorfor opstår myelomatose?
Myelomatose opstår i en bestemt type hvide blodlegemer, der bliver kaldt plasmaceller. Det er de celler, der står for produktionen af antistoffer, som er vigtige, når kroppen skal bekæmpe infektioner.
Når man har myelomatose, bliver der dannet færre antistoffer end normalt. Det betyder, at man har større risiko for at få infektioner, f.eks. forkølelse.
Årsagen til myelomatose er ofte ukendt, men der er mistanke om, at hvis man over længere til bliver udsat for visse kemikalier, kan det gøre risikoen større. Man mener også, at tilstanden Monoclonal Gammopathy of Unknown Significance (MGUS) kan give større risiko hos nogle.
Sygdommen i tal
I Danmark fik 250 kvinder og 329 mænd i gennemsnit om året konstateret myelomatose i perioden 2017 til 2021. Ved udgangen af 2021 var der 1.956 mænd og 1.621 kvinder, som levede med diagnosen. Det omfatter personer, som på det tidspunkt var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.
Behandling
Der findes flere forskellige behandlinger til patienter med myelomatose. Valget af behandling afhænger af ens alder og generelle helbred.
Behandlingen kan blandt andet være kemoterapi, stamcelletransplantation eller antistoffer. Man kan også få immunmodulerende behandling, hvor man stimulerer kroppens immunsystem til at angribe kræftcellerne.
Lægen kan også vælge at give symptomlindrende behandling. Det rammer ikke kræftcellerne, men har det formål at lindre generne fra sygdommen. Det kan blandt andet bestå af strålebehandling, smertebehandling eller behandling, der forebygger knogleskader og infektion.
Man vil drøfte fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger med lægen og sammen afgøre, hvilken behandling der er passer bedst til ens sygdom og livssituation.
Hvad sker der efter behandlingen?
Når man har myelomatose, skal man typisk gå til opfølgning resten af livet. I starten er opfølgningsbesøgene med få måneders mellemrum. Senere bliver der længere tid mellem besøgene.
Ved opfølgningsbesøgene holder lægen øje med, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Man kan også få hjælp til at lindre gener, der kan være efter behandlingen.
Opfølgningsbesøgene er også en god mulighed for at snakke med lægen, hvis man har bekymringer eller spørgsmål, som man gerne vil have svar på.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft