- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Myelomatose
- Symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på myelomatose
Det tidligste symptomer på myelomatose kan være smerter i ryg, arme eller ben, træthed og infektion.
Der findes dog også fredelige former for myelomatose, som ikke giver symptomer og ikke skal behandles, men blot kontrolleres (smoldering myeloma).
Det er svært at give en entydig beskrivelse af, hvilke symptomer man bør være på vagt over for. Men nye og vedvarende symptomer skal man tage alvorligt.
Man skal gå til læge, hvis man oplever:
- Smerter i ryg, arme og ben
- Vedvarende træthed
- Hyppige infektioner
Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Men man bør blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket.
Symptomer i de tidlige stadier
I de tidlige stadier af sygdommen kan man føle sig træt, men mange har ingen symptomer. I disse tilfælde kan man opdage sygdommen tilfældigt i en blodprøve, som bliver taget med et andet formål. Det kan f.eks. være på grund af en skævhed i sammensætningen af antistoffer også kaldet M-komponent i blodet.
Hyppige infektioner kan også være et symptom på myelomatose, f.eks. lungebetændelse.
De mest almindelige symptomer
De mest almindelige symptomer er smerter i ryggen, armene eller benene. Det skyldes, at myelomatose har en særlig tendens til at angribe og svække knoglerne. Svækkelsen af knoglerne kan blive så udtalt, at der kan opstå sammenfald af ryghvirvler eller knoglebrud.
De fleste oplever smerter i ryggen, og da myelomatose er en relativt sjælden sygdom, kan der gå lang tid, inden man bliver klar over, at rygsmerterne skyldes myelomatose og ikke en af de hyppigere ryglidelser.
Der kan også opstå symptomer på blodmangel, f.eks. træthed, bleghed og åndenød ved små anstrengelser.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Myelomatose kan svække nyrefunktionen
Myelomatose kan svække nyrefunktionen hos nogle. Nyrens opgave er at udskille kroppens affaldsstoffer og væske. Symptomer på nedsat nyrefunktion er træthed, almen utilpashed og kvalme på grund af protein i urinen (Bence Jones-protein).
Der er forskellige årsager til, at myelomatose nedsætter nyrefunktionen. Det kan være på grund af forhøjet kalk i blodet eller aflejring af proteinstof i nyrerne.
Nyrefunktionen kan ofte forbedres, hvis årsagen til svækkelsen bliver behandlet. Nogle patienter med myelomatose kan i en periode have behov for dialysebehandling. En hurtig diagnose og effektiv behandling kan hindre, at man udvikler nyresvigt og behov for dialysebehandling.
Myelomatose gør, at knoglerne afgiver mere kalk (calcium) til blodet
Sygdommens påvirkning af knoglerne kan føre til, at knoglerne afgiver mere kalk (calcium) til blodet. Det kan give symptomer i form af træthed, forstoppelse, kvalme, hyppig vandladning, forvirring (konfusion) og døsighed eller ligefrem bevidstløshed.
Tryk på nervesystemet
I nogle tilfælde kan myelomatose i rygsøjlens knogler trykke på rygmarven (nervesystemet). Det kaldes et tværsnitssyndrom. Symptomerne kan være nedsat muskelkraft og problemer med at styre benene eller problemer med at kontrollere vandladning og afføring. Dette er alvorlige symptomer, og man bør kontakte lægen øjeblikkeligt.
Alt om myelomatose (kræft i knoglemarven)
Sidst ændret:23.04.2019
Overlæge, dr.med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Knoglemarvskræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?