Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Risikoen for tilbagefald af kræft i næse- og bihuler afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Ofte får man foretaget både CT- og MR-scanning for at få maksimal information om spredning.
Hvis sygdommen er blusset op igen, kan man som regel få behandling igen.
Hvis kræft i næse- og bihuler kommer igen, kan det ske enten som lokal spredning i samme område, som den oprindelige kræftknude eller i form af metastaser, som er spredning til andre dele af kroppen.
Afhængig af hvor syg man er, vil lægen forsøge at fjerne al kræften eller tilbyde lindring af generende symptomer. Læs mere om behandling af sygdommen:
Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du oplever nye symptomer eller bliver bekymret mellem opfølgningsbesøgene. Symptomerne kan være:
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. Læs mere:
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Sidst ændret:27.02.2018
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og overlæge Henrik Bredahl, Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17