- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på NET i bugspytkirtlen
Symptomer på NET i bugspytkirtlen afhænger af, hvilken type hormon tumoren producerer.
Neuroendokrine tumorer kaldes:
- Fungerende - hvis de frigør hormoner, der giver såkaldte hormonspecifikke symptomer
- Ikke-fungerende - hvis de ikke giver hormonspecifikke symptomer
Symptomer ved ikke-fungerende NET i bugspytkirtlen
I bugspytkirtlen er omkring 65 pct. af alle NET ikke-fungerende tumorer.
Symptomerne kan være:
- Mavesmerter
- Unormalt vedvarende tab af appetit (anoreksi)
- Vægttab
- Gulsot
Disse symptomer ses også ved andre typer af kræft i bugspytkirtlen.
I mange tilfælde har man imidlertid ingen særlige symptomer.
Symptomer ved fungerende NET i bugspytkirtlen
35 pct. af NET i bugspytkirtlen er fungerende tumorer, som producerer et hormon, der betyder, at man har et særligt sygdomsbillede eller et syndrom.
Fungerende NET i bugspytkirtlen kan producere følgende hormoner:
- Insulin (15 pct.)
- Gastrin (15 pct.)
- Andre hormoner, f.eks. glucagon, somatostatin, VIP eller somatostatin (70 pct.)
NET-typen får navn efter det hormon, det producerer. En neuroendokrin tumor, der producerer insulin, kaldes eksempelvis for et 'insulinom'.
| De forskellige fungerende typer NET i bugspytkirtlen: | |||
| NET-type | Producerer | Giver disse symptomer | Kan også opstå i |
| Insulinom | Insulin, som medfører at blodsukkeret falder | Forvirring, sult, hovedpine og øget svedtendens, evt. besvimelse | |
| Gastrinom (Zollinger-Ellison syndrom) | Gastrin, som medfører øget produktion af mavesyre | Mavesår, svie i toppen af maven, halsbrand og diarré | Tolvfingertarmen (hyppigst) |
| Glukagonom | Glukagon, som øger blodsukkeret | Sukkersyge, vægttab og hudforandringer | |
| VIPom (Verner-Morrison syndrom) |
VIP (vasoaktiv intestinal peptid), som påvirker kroppens evne til at optage næring og væske | Vandig diarré, kaliummangel, dehydrering, vægttab og rødme af huden | |
| Somatostatinom | Somatostatin, der hæmmer dannelsen af andre hormoner | Sukkersyge, galdesten, diarré og vægttab. Dog sjældent, at alle symptomer er tilstede | Tolvfingertarmen |
| Cushings sygdom | ACTH, der medfører overproduktion af binyrebarkhormon (kortisol) | Cushings sygdom | Hypofyse, lunger |
| GRFom (akromegali) | GRF, som producerer væksthormon | Akromegali | Lunge og tyndtarm |
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Sidst ændret:08.11.2021
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.