Hvad er non-Hodgkin lymfom?

Om lymfesystemet

Lymfesystemet består af lymfeknuder, som er forbundet af lymfekar. Lymfeknuder findes overalt i kroppen, hvor de største er på halsen, i armhulerne og i lyskerne. 

Derudover findes de i brysthulen og bughulen samt bækkenet. Mandlerne (tonsillerne), brislen (thymus), milten og knoglemarven er også en del af lymfesystemet.

Lymfocytterne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden.

Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.

Lymfeknuderne fungerer som et slags filter for væske fra kroppens organer. Lymfeknuderne kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de bliver spredt rundt i kroppen.

Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter, og de udgør sammen med lymfeknuderne en vigtig del af kroppens immunforsvar.

Non-Hodgkin lymfom opstår i lymfocytterne.

Lymfekræft opstår i B- og T-lymfocytter

Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter (forsvarscellerne). Lymfeknudekræft opstår i disse celler. Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter.

I lymfekarrene transporteres lymfocytterne fra vævene til blodbanen. Lymfekarsystemet transporterer også overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødem).

Lymfeknuderne fungerer som filter

Lymfeknuder og lymfocytter spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. over for infektioner og kræft.

En normal lymfeknude måler op til 10 mm. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de bliver spredt rundt i kroppen.

Denne filterfunktion forklarer, hvorfor lymfeknuder hæver ved en infektion. Du kan f.eks. få hævede lymfeknuder i lysken ved en infektion i benet eller hævede lymfeknuder langs kæben i forbindelse med en halsbetændelse.

Lymfocytterne (både T- og B-lymfocytter) udgør en væsentlig del af immunforsvaret, da de er afgørende for vores evne til at bekæmpe infektioner ved bl.a. at sikre dannelse af antistoffer og hukommelsesceller, men de bidrager også til at genkende og slå fremmede celler ihjel (f.eks. kræftceller).

Tegn på non-Hodgkin lymfom

Det mest almindelige symptom på non-Hodgkin lymfom er hævede lymfeknuder, hvor de tydeligste er på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Du kan også have hævede lymfeknuder ved andre sygdomme som f.eks. infektioner, og det er derfor ikke nødvendigvis et tegn på kræft.

Du kan også få nattesved, feber og vægttab.

Andre symptomer kan opstå, hvis lymfeknuderne hæver så meget, at de trykker på omkringliggende organer eller nerver. Dette kan f.eks. være hævede ben, hvis lymfekræften nedsætter blodets tilbageløb fra benene eller åndenød og hoste, hvis lymfekræften sidder i luftvejene.

Hvis non-Hodgkin lymfom opstår i lymfeknuderne i et bestemt organ, kan der opstå andre symptomer fra det specifikke organ.

Hvorfor opstår non-Hodgkin lymfom? 

Visse infektioner kan øge risikoen for, at du udvikler non-Hodgkin lymfom, f.eks. smitte med Hepatitis C virus eller maveinfektion med helicobacter pylori. Det øger også risikoen, hvis du har et svækket immunforsvar, f.eks. på grund af sygdom eller immundæmpende behandling.

Det er bevist, at brandmænd har øget risiko på grund af den giftige røg, som de bliver udsat for på arbejdspladsen. Udsættelse for visse plantebekæmpelsesmidler og andre kemikalier øger sandsynligvis også risikoen.

Der er også mistanke om, at overvægt øger risikoen for non-Hodgkin lymfom.

Samlet set drejer det sig oftest om svage risikofaktorer, og man kan sjældent påpege en enkelt årsag til lymfekræft.

Sygdommen i tal

I Danmark har ca. 614 kvinder og 804 mænd hvert år fået konstateret non-Hodgkin lymfom i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 5.818 kvinder og 6.826 mænd med non-Hodgkin lymfom. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

De høje tal fortæller, at non-Hodgkin lymfom er en sygdom, som mange lever med i lang tid, eller at de bliver helt raske. 

Vær opmærksom på, at tallene er et gennemsnit af alle non-Hodgkin lymfomtyper, der omfatter mere end 30 undertyper.

Behandling

Valget af behandling afhænger af, hvilken undertype af non-Hodgkin lymfom du har. Der bliver anvendt mange forskellige typer af behandling til patienter med non-Hodgkin lymfom.

Du kan blandt andet få kemoterapi, strålebehandling, antistofbehandling eller stamcelletransplantation. Det kan også være, at du skal have en kombination af flere behandlingsformer. Det er heller ikke usædvanligt, at lægerne i nogle tilfælde kan vælge at observere uden behandling.

Kemoterapi med eller uden immunterapi med antistoffer er den primære behandlingsform for de fleste typer af non-Hodgkin lymfom.  Antistofbehandling kan også blive anvendt som eneste behandling ved milde lymfekræfttyper. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når du har afsluttet behandlingen for non-Hodgkin lymfom, får du tilbudt et opfølgningsforløb, hvor du jævnligt skal til opfølgning på hospitalet.

Ved opfølgningsbesøgene holder lægerne øje med, om der opstår tilbagefald af kræften. Du kan også få hjælp til at lindre gener og senfølger fra behandlingen.

Hvis du har en undertype af non-Hodgkin lymfom, som kan helbredes, går du som regel til opfølgning i 2-5 år efter, at du har afsluttet behandlingen.

Hvis du har kronisk non-Hodgkin lymfom, er opfølgningen ofte længere, men hvis sygdommen holder sig i ro i flere år, er det muligt, at kontrollerne kan afsluttes.