Skip navigation

7 forskningsprojekter om senfølger, du støtter lige nu

Hvem får senfølger, hvorfor – og hvordan undgår vi dem i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som kræftforskere rundt om i landet (med støtte fra Kræftens Bekæmpelse) er i gang med at finde svar på.

mandlig patient
Flere overlever kræft, og det betyder, at flere lever med senfølger efter kræft. Arkivfoto: Colourbox

1. Tre nationale forskningscentre

I 2017 blev der givet 30 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen til etableringen af tre nationale forskningscentre inden for senfølger. De nationale forskningscentre skal styrke forskning i senfølger og få forskere og fagfolk i hele landet til at samarbejde. En anden vigtig opgave for centrene er at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder, så de gavner alle danske patienter, uanset hvor de bor.

De tre centre er 1. Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE), der forsker i generelle senfølger efter kræft og kræftbehandling, 2. Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne og 3. Nationalt Center for Brystkræftsenfølger.

2. Ny kræftsygdom som senfølge

På Aalborg Universitetshospital er professor Tarec El-Galaly og hans kolleger i gang med at skabe et overblik over de senfølger, som patienter med lymfekræft risikerer at få. Behandlingen er effektiv, og mange lymfekræftpatienter kan heldigvis leve længe efter deres kræftbehandling. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke senfølger de kan risikere at få, også mange år senere.

En helt ny undersøgelse fra Tarecs afdeling handler om risikoen for at få en ny kræftsygdom. Den viser, at patienter med lymfekræft, der har fået standardbehandling med intensiv kemoterapi og stamcelletransplantation, overordnet har en dobbelt så høj risiko for senere at få en ny kræftsygdom, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Det drejer sig om akut myeloid leukæmi, myelodysplastisk syndrom, som er et forstadie til leukæmi, samt almindelig hudkræft. Der er ikke en øget risiko for andre kræftformer.

Denne viden kan bruges til at vælge den rigtige behandling til den enkelte patient, og til at opdage eventuel ny kræftsygdom så tidligt som muligt.

3. Nervesmerter efter kemoterapi

Snurren, følelsesløshed og brændende smerter i hænder og fødder. Det er bivirkninger, som rammer over halvdelen af de kræftpatienter, der behandles med bestemte typer af kemoterapi.

Derfor er det en god nyhed, at forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en biomarkør, som kan vise, om en patient risikerer at få alvorlige bivirkninger på grund af nerveskader efter kemoterapi.

En biomarkør er noget, der kan måles, og som fortæller noget om, hvad der sker i kroppen. I dette tilfælde er biomarkøren bittesmå dele af smertefølende nerveceller, der findes i blodet hos patienter, der får en bestemt form for kemoterapi, der bruges i behandlingen af flere former for kræft, bl.a. bryst- og æggestokkræft.

Forskerne håber, at den viden i fremtiden kan bruges til på forhånd at finde de patienter, der godt kan tåle kemoterapien, og dem hvor det vil være en god idé at nedsætte dosis.

Forskningen udspringer af en bevilling til professor og forskningsleder Tore B. Stage, Syddansk Universitet.

smertefølende nerveceller
Billedet viser raske smertefølende nerveceller, der ikke er blevet behandlet med kemoterapi. De smertefølende nerveceller er forbundet i et komplekst netværk. Foto: SDU

4. Også mænd kan få lymfødem

Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på lymfødem hos mænd, der er behandlet for prostatakræft.

Lymfødem er en hævelse, der kan opstå, når man får fjernet eller beskadiget en eller flere lymfeknuder som følge af for eksempel operation eller strålebehandling. Hidtil har forskning oftest fokuseret på opsporing og behandling af lymfødem hos kvinder, der er behandlet for bryst- eller underlivskræft, hvorimod lymfødem hos mænd er et overset problem. Men det er faktisk et stort problem for en del mænd, der har været i behandling for prostatakræft – og kan opstå på mandens kønsorganer eller i benene. Den nye undersøgelse vil følge mindst 260 mænd med prostatakræft og skal give ny viden om lymfødem efter prostakræft, der kan bruges til at hjælpe de mænd, der rammes.

Projektet ledes af fysioterapeut og forsker Bolette Skjødt Rafn, Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE).

mandlig patient
Den nye undersøgelse vil følge mindst 260 mænd med prostatakræft og skal give ny viden om lymfødem, der kan bruges til at hjælpe de mænd, der rammes. Foto: Colourbox

 5. Bedre strålebehanding mod hoved-halskræft

Strålebehandling er en balancegang mellem at slå kræftceller ihjel og undgå at skade det raske væv. Det kan nemlig give bivirkninger, også mange år efter strålebehandlingen. Derfor handler rigtig megen forskning om at forbedre strålebehandling, så man rammer kræften præcist og undgår bivirkninger og senfølger.

Strålebehandling er for eksempel en vigtig behandling mod hoved-halskræft, som betyder, at langt de fleste patienter overlever. Men mange er generet af senfølger, især mundtørhed og synkebesvær.

Til næste år går fysiker Christian Rønn Hansen og hans kolleger på Odense Universitetshospital derfor i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal føre til bedre strålebehandling for netop denne patientgruppe. I projektet vil forskerne indsamle scanninger og stråleplaner for op mod 15.000 patienter, der har fået strålebehandling mod kræft i hoved-hals-området i Danmark.

Med kunstig intelligens vil forskerne indtegne det raske væv på patienternes scanninger. Dernæst vil de sammenholde billederne med stråleplanerne, der viser, hvordan strålerne er givet, samt med oplysninger om, hvordan det er gået patienterne.

Med disse informationer i computeren vil forskerne bygge matematiske modeller, der kan forudsige chancen for helbredelse og risikoen for senfølger, når man i fremtiden skal planlægge strålebehandlingen for patienter med hoved-halskræft.

Læs mere om forskningsprojektet, der skal føre til bedre strålebehandling:

Kunstig intelligens baner vej for bedre strålebehandling mod hoved-halskræft

stråledosis hoved-halskræft
Billedet viser strålebehandlingen af en patient med kræft i svælget. Den røde farve repræsenterer den højeste stråledosis, mens de blå og lilla farver viser, hvor der er lavest dosis og dermed mindre risiko for bivirkninger efter strålebehandlingen. Illustration: Christian Rønn Hansen

6. Nye redskaber til at håndtere frygt for tilbagefald

Psykologiprofessor Bobby Zachariae har fået to bevillinger fra Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer til at udvikle metoder, der kan hjælpe med at håndtere frygt for tilbagefald hos mennesker, der har overlevet kræft.

Den første bevilling har ført til et gruppeforløb for patienter med høj grad af frygt for tilbagefald, som i øjeblikket tilbydes i seks af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Den anden bevilling er en metode til at træne kræftlæger i at hjælpe kræftpatienter til at håndtere frygt for tilbagefald i forbindelse med opfølgningen efter kræftbehandlingen.

Målet er at skabe forskellige behandlingstilbud, der passer til forskellige patienters behov, siger Bobby Zachariae, der har hentet inspiration til metoderne hos australske psykologer.

Undersøgelser viser, at 58 pct. af kræftoverlevere har en moderat grad af frygt for tilbagefald, og 20 pct. har en høj grad af frygt for tilbagefald, selv mange år efter at behandlingen blev afsluttet.

Mød Mads, der frygter tilbagefald:

'Det er som en sky, der hænger over mig'

7. Algoritme skal afgøre behandling af gener efter endetarmskræft

For mange år siden begyndte danske forskere med støtte fra Kræftens Bekæmpelse at studere fænomenet LARS, som er en almindelig komplikation efter endetarmskræft. Det førte til udviklingen af LARS-scoren, der hurtigt fortæller, om en patient har problemer med tarmen i en grad, så det påvirker livskvaliteten.

De fleste patienter med endetarmskræft får en operation, hvor man fjerner kræften og bevarer lukkemusklen. Herved undgår patienten stomi, men op til 80 pct. lider efterfølgende af LARS, der viser sig som en voldsom og påtrængende trang til afføring, besvær med at holde på afføringen, diarré og ufuldstændig afføring. Problemer, som går hårdt ud over livskvaliteten.

Næste år dykker forskerne dybere ned i forståelsen af LARS i et nyt forskningsprojekt, der vil omfatte 50 patienter med svær LARS og 25 patienter med ingen eller lette symptomer. De vil blive undersøgt med avancerede metoder, eksempelvis evaluering af lukkemusklen med højopløselig trykmåling og vurdering af afføringens sammensætning med magnetscanning.

Efter undersøgelserne vil alle med alvorlige symptomer blive tilbudt behandling, og målet for forskerne er at lave en algoritme, som kan forudsige den bedst mulige behandling til hver enkelt patient.

Projektet ledes af overlæge Katrine J. Emmertsen, Mave- og Tarm Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers.

data
Målet for forskerne er at lave en algoritme, som kan forudsige den bedst mulige behandling til hver enkelt patient. Foto: Colourbox

Vi kan alle være helte

Meld dig som indsamler til Landsindsamlingen 7. april