Danmarks første store undersøgelse om senfølger efter livmoderhalskræft
Omkring 60.000 spørgeskemaer er netop nu på vej til danske kvinders e-bokse. Svarene skal give mere viden om senfølger efter livmoderhalskræft og kan forhåbentlig både bryde tabuer og føre til bedre tilbud om behandling.
Der er i dag et stort tabu om senfølger efter livmoderhalskræft. Mange har ikke mod på at tale om skader, der måske gør, at man ikke kan holde på vandet eller afføringen, eller ikke kan passe sit arbejde på grund af angst eller depression. Det håber vi, at vi kan være med til at rykke ved, ved at skabe større opmærksomhed om, at det er noget, mange døjer med
I en ny landsdækkende undersøgelse vil forskere indsamle en stor mængde viden om, hvordan det går kvinder, der er behandlet for livmoderhalskræft. Gennem spørgeskemaer undersøger forskerne omfanget af en række senfølger – lige fra kognitive problemer så som hukommelses- og koncentrationsbesvær til inkontinens og seksuelle udfordringer.
Listen over senfølger bliver kombineret med viden om, hvilken behandling kvinderne har fået. På den måde kan forskerne blive klogere på, hvilke senfølger man risikerer ved hvilke behandlinger. Noget, som kan hjælpe både kvinder og læger:
– Vi ved i dag, at behandlinger så som operation eller strålebehandling kan give senfølger, men vi har ikke et overblik over hvilke behandlinger, doser eller kombinationer af behandlinger, der fører hvad med sig, siger Gunn Ammitzbøll.
Hun er fysioterapeut og post doc ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, og sammen med kolleger fra hospitaler og senfølgecentre landet over står hun for den nye undersøgelse.
- Ved at få det overblik kan man få et bedre fundament for at vælge behandling til den enkelte kvinde. Hvis man kan vælge mellem to behandlinger, som er lige effektive mod kræften, kan de senfølger, man risikerer ved hver af dem, være en vigtig faktor for, hvilken man vælger, siger Gunn Ammitzbøll.
Det er første gang, man laver en så stor dansk tværsnitsundersøgelse af senfølger efter livmoderhalskræft.
Stort tabu
Som afsender på spørgeskemaet står Region Midt, men det skal man ikke lade sig forvirre af, hvis man eksempelvis bor på Fyn eller i Hovedstaden.
På samme måde skal man heller ikke blive forundret over at få spørgeskemaet, selv om man ikke har haft livmoderhalskræft. Skemaet bliver sendt ud til alle danske kvinder, der har haft livmoderhalskræft i perioden 2005 og til i dag, men det sendes også ud til en gruppe af jævnaldrende kvinder, der ikke har haft kræft fordi forskerne har brug for en såkaldt kontrolgruppe til sammenligning.
Foruden den konkrete viden og bedre rådgivning håber Gunn Ammitzbøll, at undersøgelsen vil være med til at sætte fokus på senfølger efter livmoderhalskræft:
- Der er i dag et stort tabu om senfølger efter livmoderhalskræft. Mange har ikke mod på at tale om skader, der måske gør, at man ikke kan holde på vandet eller afføringen, eller ikke kan passe sit arbejde på grund af angst eller depression. Det håber vi, at vi kan være med til at rykke ved, ved at skabe større opmærksomhed om, at det er noget, mange døjer med, siger Gunn Ammitzbøll.
Hun fremhæver, at selv om der i fremtiden formentlig bliver færre kvinder, der får livmoderhalskræft takket være vaccinen mod HPV, er der stadig stor brug for undersøgelsen:
- Vi er så småt begyndt at se effekten af HPV-vaccinen, men den helt store effekt ser vi først om årtier, fordi den især slår igennem blandt de kvinder, der er børn og unge i dag. Indtil da vil der stadig være en del, der får livmoderhalskræft og dermed risikerer senfølger. De har stor brug for bedre hjælp, end de kan få i dag, siger Gunn Ammitzbøll.