Skip navigation

Ny forskning skal give flere kræftpatienter gavn af immunterapi

Immunterapi har i de seneste år givet store fremskridt i behandlingen af kræft. Men der er stadig en række kræfttyper, hvor behandlingen er uden virkning. Det har forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning imidlertid måske fundet en løsning på. Resultaterne bliver nu afprøvet i forsøg med patienter på Rigshospitalet.

En kombination af kemoterapi og immunterapi kan måske gøre immunterapi effektiv over for kræftformer, hvor behandlingen hidtil har været uden effekt. Modelfoto: Adobe Stock.

På Rigshospitalets fase 1-enhed kan kræftpatienter være med i forsøg med nye typer af medicin. Det er patienter, som har været igennem standardbehandlingen mod deres sygdom, og hvor lægerne nu er på udkig efter nye måder at behandle kræften på. 

På afdelingen afprøver kræftpatienter netop nu en behandling, der kombinerer immunterapi og kemoterapi. Målet er at finde en måde at gøre immunterapi effektiv hos de patienter, som enten er blevet modstandsdygtige overfor behandlingen, eller som har en kræftform, hvor immunterapi slet ikke er effektiv. For mens immunterapi er yderst effektiv mod nogle kræftformer som eksempelvis modermærkekræft, har den samtidig vist sig uvirksom mod en række andre kræftformer, som eksempelvis bugspytkirtelkræft og prostatakræft. 

Forsøget på fase 1-enheden er sat i gang på baggrund af resultater fra laboratorierne hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. I forsøg med kræftceller og mus har forskere her kombineret kemoterapi af typen thiopurin med såkaldte checkpoint-hæmmere, som er immunregulerende lægemidler. Og det gav gode resultater: 

– Behandling med thiopurin fik immunforsvaret til at strømme til området med kræfttumoren og angribe kræften. Det bremsede kræftens vækst, og væksten blev yderligere bremset, når vi samtidig behandlede med immunterapi, siger lektor Daniela de Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet forsøgene. 

Genetiske ændringer afslører kræftceller
På Rigshospitalet vil patienterne i forsøget derfor få en kombination af thiopurin og en checkpoint-hæmmer. Først får de imidlertid lavet en genetisk analyse. Her undersøger lægerne, hvor mange genetiske ændringer der er i patienternes kræftceller, og hvor tilbøjelige kræftcellerne er til at få nye genetiske ændringer. Genetiske ændringer er nemlig nøglen til, hvordan kombinationen af thiopurin og immunterapi virker.

Ændringerne i generne er det, der gør, at kræftceller adskiller sig fra normale celler. Men mens ændringerne fører til, at cellerne bliver syge og opfører sig unormalt, kan de også føre til, at immunforsvaret opdager de syge celler og slår dem ihjel. Det foregår enten naturligt, eller hvis immunforsvaret får hjælp via behandling med immunterapi.

Et problem er imidlertid, at kræftceller kan udvikle måder at blive modstandsdygtige over for immunterapi. Et andet problem er, at kræftceller ved nogle kræfttyper ikke adskiller sig nok fra normale celler, til at immunforsvaret kan genkende dem – selv med behandling med immunterapi. Det er blandt andet tilfældet for kræft i prostata eller bugspytkirtel, hvor immunterapi indtil videre er uvirksom. Og det er her thiopurin kommer ind i billedet:

– Thiopurin øger antallet af genetiske ændringer i kræftcellerne. Det gør, at kræftcellerne bliver synlige for immunforsvaret, og som forsøgene fra laboratoriet viser, tilkalder det immunforsvaret, så det angriber kræftcellerne. Hos patienterne vil det forhåbentlig føre til, at immunforsvaret bliver i stand til at bekæmpe kræften. Hos de patienter, der er med i forsøget, skal kræftcellerne derfor helst have en vis tendens til at få genændringer for at øge sandsynligheden for, at thiopurinen virker, siger overlæge Kristoffer Staal Rohrberg, der leder forsøgene på fase 1-enheden.

Mere viden om biologi kan give bedre behandlinger
Samtidig med forsøgene på Rigshospitalet, fortsætter forskningen hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Der er nemlig stadig flere spørgsmål om, hvad der sker rent biologisk, når man kombinerer de to behandlinger. 

– Vi vil gerne vide præcist, hvad det er for nogle mutationer i kræftcellerne, som tilkalder immunforsvaret. Vi vil også gerne have en større forståelse af, om behandlingerne påvirker andre dele af immunsystemet, og om de virker på alle former for kræft eller kun nogle. Jo mere viden vi har om de biologiske mekanismer, jo større er mulighederne for at vi med tiden kan få viden, der kan gøre at endnu flere kræftpatienter får gavn af immunterapi, siger Daniela de Zio.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Nazerai L et al.: Thiopurine 6TG treatment increases tumor immunogenicity and response to immune checkpoint blockade. Oncoimmunology. 2022 Dec 17;12(1):2158610.