I 2019 fik den 15-årige Kristine en kræftdiagnose - endda en yderst sjælden én af slagsen. I dag er hun kræftfri, men behandlingen har givet uforudsete senfølger, og de mange alvorlige oplevelser er noget Kristine og hendes nærmeste stadig bearbejder.
Som teenager havde Kristine ofte været syg med feber og opkast. Da det kom og gik, var det noget, hun og familien havde vænnet sig til. Men på en ferierejse til USA i 2018 blev hun pludselig meget syg, og det blev tydeligt, at hun fejlede mere end blot en virus, som de ellers så tit havde fået at vide, og at det var meget alvorligt.
- Jeg husker præcis, hvornår jeg blev smertelig bevidst om, at det var meget, meget alvorligt. Det var da lægerne på hospitalet i Californien sagde, at de ikke turde tage ansvaret for det videre forløb. De ville i stedet overflytte Kristine til et børnehospital i Sydcalifornien. Det var voldsomt at se, hvordan seks læger gjorde en ikke-kontaktbar Kristine klar til flyveturen i et ambulancefly. Og at tage plads ved siden af piloten i ambulanceflyet midt om natten, mens Kristine lå spændt fast på båren bag ved mig, fortæller Dorte, Kristines mor, der stadig bliver berørt ved tanken om det.
Det forblev dog et mysterium, hvad det præcist var, der gjorde Kristine så syg, i yderligere seks måneder. Hjemme i Danmark fortsatte lægerne utrætteligt deres forsøg på at finde svaret. I mens måtte familien leve i uvisheden. Først i januar 2019 kom gennembruddet: Kristine havde kræft i lugtenerve, tårekanal, kæbe- og bihuler – en diagnose kaldet Olfaktorius Neuroblastom, som hun kun deler med ganske få på verdensplan.
Ud over forbrændinger og væskeansamlinger i ansigtet, var min smags- og lugtesans væk, min højre tårekanal var ødelagt og mine øjenvipper og -bryn var brændt væk
Med det der er sket, er der bare noget grundlæggende i én, der er ændret for evigt
I august 2020 tog Kristine endnu et vigtigt skridt i den ungdom, som hun en overgang troede blev taget fra hende: Hun startede i 1.g på Roskilde Handelsskole. Her nyder hun at være (næsten) som alle de andre.
- Jeg er stadig meget træt på grund af behandlingen, men jeg bliver ikke syg så ofte som før. Det er rart at have fået muligheden for at starte på en frisk – også selvom jeg stadig er “hende med kræft”.
Hvorfor?
Selvom Kristine er en stærk og udadvendt pige, så går der ikke én dag uden, at hun tænker på, hvorfor mon kræften skulle ramme hende, og hun skulle så voldsomt meget igennem.
- Det er stadig meget svært at forså, hvorfor Kristine skulle blive ramt af denne sygdom. Der er simpelthen ikke nogen god forklaring, og det gør stadig Kristine ked af det. Uvisheden er med til at fodre frygten, forklarer Dorte.
I dag går der længere tid imellem kontroller og hospitalsbesøg, og langsomt får frygten mindre og mindre plads. Dorte og Kristine taler stadig meget om forløbet og behandlingen. Om at møde stor næstekærlighed og omsorg – både i USA og i Danmark. Om de mange fantastiske mennesker, de har mødt undervejs.
- Vi er meget taknemmelige for den hjælp og støtte, som vi har mødt fra venner og familie, men også fra lægerne og sygeplejerskerne. Udover, at de fagligt helt er på forkant, så har vi også oplevet en omsorg og empati, som er rørende og altafgørende i en så kritisk situation. Hvor forkert det end er, at børn får kræft, så gør lægerne og sygeplejerskerne alt for at opveje den tunge skæbne, siger Dorte.
Samtalerne hjælper Kristine til at huske på alt det gode - midt i alt det svære – og til langsomt at acceptere, at der simpelthen er noget, der ikke kan forklares. Andre ting, som har været med til at give styrke og perspektiv, har været samtalerne med storebror Viktor på 21 år og mødet med andre unge kræftpatienter, via Kræftværket på Rigshospitalet.
- Det har været en øjenåbner og rart at kunne tale med nogen, der har været gennem noget lignende, og som forstår, hvad det vil sige at være så syg og meget alene med det. De mange bivirkninger og senfølger påvirker mig fortsat meget, og med det der er sket, er der bare noget grundlæggende i én, der er ændret for evigt. Men jeg prøver at se positivt på tingene og på at værdsætte og nyde de gode ting i livet, fortæller Kristine.
Med kampagnen 'Kræft er ikke for børn' arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at sikre bedre og mere effektiv behandling for de børn og unge, der rammes af kræft, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de næsten 50.000 børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.