Skip navigation

Kræftpolitisk Forum 2024: Tag de psykisk sårbare patienter alvorligt

Nye anbefalinger viser vejen til bedre behandling af psykisk syge med kræft.

22. maj 2024 inviterede Kræftens Bekæmpelse til debat om bedre veje til forebyggelse, udredning og behandling af kræft hos mennesker med svær psykisk sygdom. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Michael Borre, formand for DMCG, bevæger sig op foran podiet i den smukke Fællessal på Christiansborg. Han er flankeret af sine to kollegaer, Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelse og Henrik Frederiksen, ditto i DCCC, der sammen med ham er med til at arrangere dagen. Med sig har han et budskab, der sætter scenen for resten af dagen:

- Jeg er lige kørt forbi den nedbrændte Børsen, og jeg tænkte med det samme på psykiatrien, indleder han og holder en kunstpause, mens tilhørerne prøver at regne ud, hvor Borre er på vej hen i sin tankerække.

- Selvom det bliver besværligt, så skal Børsen genopbygges, fordi vi er enige om at gøre det. Den samme gælder for psykiatrien. Selvom det bliver besværligt, skal psykiatrien genopbygges og gøres bedre, fordi vi enige om det!

Uligheden slår helt urimeligt hårdt igennem for denne gruppe patienter. Konsekvensen er ultimativt, at mange af dem dør tidligere, end de burde
Helen Bernt Andersen, formand Kræftens Bekæmpelse

Sammenligningen udløser et rungende, spontant bifald, der godt hjulpet på vej af de gunstige akustiske forhold i salen giver røde håndflader hos de fremmødte forskere, fagfolk, klinikere, politikere og repræsentanter fra civilorganisationer.  

De flotte ord danner bagtæppe for det årlige ’Kræftpolitisk Forum’, hvor der skal diskuteres bedre veje til forebyggelse, udredning og behandling af kræft hos mennesker med svær psykisk sygdom.

Der er nok at tage fat på.

Stor ulighed

Flere end 2.000 kræftpatienter har også en alvorlig psykisk sygdom som depression, skizofreni eller bipolar lidelse. 

Som det er i dag, formår sundhedsvæsenet ikke at hjælpe dem godt nok. Desværre.

De får mindre kræftbehandling, deltager mindre i screeninger, lever kortere, får sparsom lindrende behandling i den sidste tid og kommer i mindre grad end andre på hospice.

- Uligheden slår helt urimeligt hårdt igennem for denne gruppe patienter. Konsekvensen er ultimativt, at mange af dem dør tidligere, end de burde, siger Helen Bernt Andersen.

Fællessalen var fyldt til sidste stol, da Kræftens Bekæmpelse, DCCC og DMCG inviterede inden for til samtale om psykiatri og kræft. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Gennemsnitligt lever man 15-20 år kortere, når man har en svær psykiatrisk lidelse. Op mod 60 pct. af overdødeligheden skyldes somatiske sygdomme. Indenfor kræft er overdødeligheden især markant inden for lunge- og brystkræft.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med SIND, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden og Dansk Psykiatrisk Selskab lavet seks anbefalinger, som bliver lanceret til konferencen. DMCG og DCCC støtter op om anbefalingerne og mener, de kan være med til at lukke et hul i Psykiatriplanen, der blev vedtaget i 2022.

- Det mangler fokus på psykisk syge med somatisk sygdom som kræft. Det var oprindeligt med i det sundhedsfaglige oplæg til partierne bag aftalen, men røg ud af planen, der ellers rummer mange fornuftige elementer, pointerer Henrik Frederiksen fra DCCC.

Stigmatisering af psykisk syge

Formålet med konferencen er at samle centrale personer fra alle led af sundhedsvæsenet og civilsamfund, der arbejder med kræft og psykiatri. De skal videndele, skabe nye relationer og bygge bro mellem somatik og psykiatri.

Det er faktisk et nybrud, bemærker den lægefaglige direktør i Danske Regioner, Helene Probst:

- Det er første gang, at psykiatri bliver koblet sammen med med kræft eller somatisk sygdom generelt. Det er jeg meget begejstret over, siger hun fra sin plads i panelet. 

Over ni ”talks” og debatter bliver flere spørgsmål drøftet. F.eks.: Hvordan kan man tilrettelægge behandlingen individuelt og fleksibelt? Hvordan kan forskere få del i den praktiske viden fra klinikkerne, og hvordan sikres det, at viden bliver forankret i klinikker og hospitaler?

Alle i salen er enige om, at de seks anbefalinger er godt sted at begynde. 

Men der er ét grundlæggende problem, som hverken anbefalinger, retningslinjer eller penge kan løse. 

- Vi skal tage patienterne langt mere alvorligt. Det er et spørgsmål om kulturændring. Det tager tid, og er det sværeste, pointerer Kristina Louise Bliksted, direktør og stifter af organisationen Social Sundhed.

- Det havde været nemmere, hvis det kostede 10 mia. at løse problemerne. Så skrev vi bare en check, og så var vi videre. Men sådan er det ikke. Der er stigmata uløseligt forbundet med psykisk syge, og det skal gøres op med, hvis vi for alvor skal rykke på den her dagsorden.

Dagens andet største bifald lyder her.

Jeg tror aldrig, at der er blevet snakket så meget i pauserne og lavet aftaler på kryds og tværs
Helen Bernt Andersen, formand Kræftens Bekæmpelse

Samarbejde på tværs

En gammel vittighed fra Christiansborgs gange lyder: Hvis du vil fortælle en hemmelighed og være sikker på, at den aldrig slipper ud, så skal du gøre det fra Folketingets talerstol.

Lige omvendt forholder det sig i denne del af Christiansborg.  

- Jeg tror aldrig, at der er blevet snakket så meget i pauserne og lavet aftaler på kryds og tværs, bemærker Helen Bernt Andersen.

Flere af paneldeltagerne fremhæver også undervejs, at de hører om tiltag fra kommuner, ngo’er, regioner, som de ikke kendte, da de trådte ind ad døren, men som de nu kan arbejde videre med i fremtiden.

- Jeg går herfra mere optimistisk og opløftet, end da jeg kom. Det har en kæmpe værdi, at psykiatri, civilsamfund, somatik mødes og taler sammen! Nu drejer det sig om at løfte indsatsen til et strukturelt niveau, så alle trækker i samme retning, understreger Helen Bernt Andersen.

Politikere fra Danske Regioner, Folketinget og Kommunernes Landsforening deltog i debat om, hvordan de kan løfte opgaven i fremtiden. Foto: Kræftens Bekæmpelse