Studie slår fast, at aspirin ikke bør bruges til generel kræftforebyggelse
Aspirin, som anvendes til smertelindring og i behandling af hjerte-kar-sygdom har i årevis været i søgelyset for en mulig effekt mod kræft. Aspirin kan mindske risikoen for tyk- og endetarmskræft, men samtidig kan midlet give livstruende maveblødninger hos nogle patienter.
Manglende sikker viden om aspirins beskyttende effekt mod kræft, sammenholdt med risikoen for alvorlige bivirkninger, har hidtil afholdt eksperter fra at anbefale, at raske mennesker tager daglige doser af aspirin for at forebygge kræft.
Og den anbefaling er den rigtige, viser en undersøgelse ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i samarbejde med forskere fra klinisk epidemiologisk afdeling ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er baseret på data fra godt 1,9 mio. mennesker i Danmark, hvoraf 30 pct. havde taget aspirin. Resultaterne viser, at personer der havde taget aspirin dagligt i mindst fem år, havde en mindsket risiko for en række kræftformer. Dog viser undersøgelsen også en øget risiko for enkelte kræftformer hos brugerne af aspirin. Samlet set viser undersøgelsen, at dagligt brug af aspirin ikke mindskede den samlede risiko for kræft.
Resultaterne er baseret på data, der strækker sig over 18 år, og det har en stor betydning, forklarer postdoc Charlotte Skriver fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
- Det giver et bedre billede af, hvordan aspirin påvirker forekomst af kræft, end vi har haft hidtil. Konklusionen er, at man ikke bør bruge aspirin som generel forebyggelse mod kræft, men at udvalgte patienter måske kan have en gavnlig effekt. Det er især mennesker med høj risiko for at udvikle tarmkræft. Værdien af aspirin som forebyggelse bør undersøges yderligere hos denne gruppe af patienter, siger post doc Charlotte Skriver, der har ledet den nye undersøgelse.
Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor aspirin har en betydning for enten at øge eller mindske risikoen for de forskellige kræftformer. Men ved langvarig brug af aspirin får man midlet på recept, og det kræver, at man har en sygdom, der nødvendiggør længere tids brug.
- Lave doser af aspirin bliver typisk givet til patienter med hjerte-kar-sygdomme, mens høje doser af aspirin typisk bliver brugt som smertestillende midler mod bl.a. gigt, siger Charlotte Skriver.
Og måske er der et samspil mellem enten livsstil eller de sygdomme, som patienterne allerede har, som har betydning for risikoen for kræft.
- Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring aspirin, selv om det er et emne, der har været forsket meget i. Derfor er det stadig vigtigt med mere forskning indenfor området, siger Charlotte Skriver.
Resultaterne er offentliggjort her: Skriver C. et al.: Long-term aspirin use and cancer risk: a 20-year cohort study. Cancer Inst. 2024 Apr 5;116(4):530-538. doi: 10.1093/jnci/djad231.
Forskning er en dybt forankret del af Kræftens Bekæmpelse, og arbejdet har stor værdi i mange dele af foreningens indsatser. I forskningsårsrapporten giver vi eksempler på den forskel, Kræftens Bekæmpelses forskning gør.
Mødres kræftdiagnose påvirker ikke børnenes skolegang eller indlæring.
Pengene fordeles på 46 forskningsprojekter.