Hvis en kvinde får en kræftdiagnose, mens hun er gravid, vil mange naturligt nok være bekymrede for, hvilken betydning det kan få for det ufødte barn.
Nu viser forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet, at barnet ikke bliver påvirket på en måde, der får betydning for dets skolegang eller indlæring.
Den nye undersøgelse viser, at børnene ikke havde større brug for specialundervisning end børn født af andre mødre. Der var også lige så stor sandsynlighed for, at de gennemførte grundskolen, deres karaktergennemsnit i 9. kl. var det samme, og den højest gennemførte uddannelse, når de var hhv. 20 år og 30 år, var på samme niveau som for børn med ikke-kræftsyge mødre.
Den nye viden er godt nyt til de heldigvis få gravide, der bliver ramt af kræft, siger seniorforsker Lene Mellemkjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Hun har sammen med læge Iben Greiber og overlæge Lone Storgaard fra Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet stået i spidsen for den nye undersøgelse:
- Det er tungt at blive diagnosticeret med kræft som gravid, og det giver moderen mange bekymringer. Derfor er det positivt, at vores undersøgelse viser, at der på en række punkter ikke er grund til bekymring, siger Lene Mellemkjær.
Kort om kræft under graviditet
Der er ikke tidligere lavet registerbaserede undersøgelser om skole og uddannelse hos denne gruppe børn. Det er heller ikke blevet undersøgt i så stort et omfang som i den nye undersøgelse, hvordan det går disse børn.
Brug for mere forskning
Forskerne har analyseret data fra børn født mellem 1978 og 2013. De kunne på den måde sammenligne børn, hvis mødre fik en kræftdiagnose, mens de var gravide, med børn født af ikke-kræftsyge mødre.
Børn født efter moderen har fået en kræftdiagnose bliver ofte født for tidligt. Det har forskerne også taget højde for, og det påvirkede ikke resultaterne. Dog havde forskerne ikke oplysninger om, hvorvidt mødrene havde modtaget behandling for kræftsygdommen under graviditeten, og således var det ikke muligt at undersøge betydning af behandling.
Der findes kun få undersøgelser om skolegang og uddannelse for denne særlige gruppe af børn, og tidligere undersøgelser har kun haft begrænset fokus på de langvarige konsekvenser for børnenes uddannelse. Forskningen på området er derudover vanskelig, fordi der er så få børn der starter livet på denne måde. Og derfor er der behov for at fortsætte forskningen indenfor feltet, understreger Iben Greiber.
- Der er brug for mere viden om, hvordan en kræftbehandling kan påvirke det ufødte barn også på længere sigt. Samtidig udvikler behandlingerne sig hele tiden, og der kommer nye metoder og lægemidler til. Derfor er det vigtigt, at man bliver ved med at forske i området, for hele tiden at have ny og opdateret viden, siger Iben Greiber.
Europæisk samarbejde
For at styrke forskningen og sikre nok viden til f.eks. at kunne analysere for helt specifikke kræftbehandlinger, er en række europæiske forskere gået sammen om et stort forskningsprojekt.
Her bliver familier, hvor moderen har haft kræft under graviditeten, tilbudt at barnet i en årrække kan komme til regelmæssige besøg hos en børnelæge. Ved besøget bliver barnet undersøgt efter en fastlagt protokol, og forældrene svarer på et fastlagt spørgeskema. Det giver mulighed for at slå alle data sammen og på den måde få et solidt vidensgrundlag for forskningen.
Danmark deltager også i undersøgelsen, der har titlen The International Network on Cancer, Infertility and Pregnancy (INCIP)
Resultaterne er offentliggjort her: Greiber IK et al.:School performance and educational achievement in children exposed to maternal cancer in utero. J Epidemiol Community Health. 2024 Apr 8:jech-2023-221753. doi: 10.1136/jech-2023-221753. Online ahead of print.