Nytårshilsen fra forskningsdirektøren

Mads Melbye: Et blik på kræftforskningen i 2024 og 2025

I 2024 fik vi endnu et resultat fra en af den nyere tids helt store succeshistorier indenfor kræftforskning. Den slags ser vi forhåbentlig mange af i de kommende år, hvor der bl.a. vil være en stor værdi i at nytænke tidlig diagnostik.

Forskningen i HPV - Human Papilloma Virus er en af den nyere kræftforsknings helt store succeshistorier. I en periode på blot 30 år har forskere udpeget HPV som årsag til bl.a. livmoderhalskræft og udviklet en vaccine, der effektivt forebygger sygdommen. 

Forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har i mange år været førende i at undersøge og dokumentere effekten af HPV-vaccinen. Forskningen har bl.a. vist, at kvinder vaccineret mod HPV før 17 års-alderen har 86 pct. lavere risiko for livmoderhalskræft end ikke-vaccinerede kvinder. Det giver håb om, at vi kan forebygge næsten 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft takket være vaccinen. 

I 2024 kom der så endnu en rigtig god nyhed inden for forskningen i HPV. En undersøgelse af unge værnepligtige mænd i Danmark viste, at alle mændene var negative for seks typer af HPV, bl.a. de to højrisikotyper 16 og 18, som er årsag til flest HPV-relaterede kræfttilfælde. Det er glædeligt, fordi det betyder, at mændene er beskyttet mod de HPV-relaterede kræftformer som kan ramme dem (bl.a. hoved-halskræft og kræft i penis), samt at de ikke giver virus videre til deres partnere.

Indsatsen mod HPV er et godt eksempel på, hvad vi kan opnå gennem indsatser, der forebygger kræft. Det bliver vigtigere i de kommende år, fordi flere vil få kræft i takt med, at vi lever længere. 

Genetiske analyser

Vi ved, at kræft opstår i vores arvemateriale, og en af vejene til bedre forebyggelse er, at opdage disse genetiske ændringer tidligt og sætte ind med behandling. Her er vi hjulpet af, at det er blevet langt billigere og i højere grad teknologisk muligt at udføre genetiske analyser. Kombineret med behandlinger, der rammer disse specifikke ændringer, kan det være en af vejene til fremtidens forebyggelse.

Tidlig opsporing af kræft

En anden mulighed er blodprøver, hvori man kan opdage DNA fra kræftceller. Med den metode kan vi opspore kræften og slå kræftcellerne ihjel på et langt tidligere stadie, end vi kan i dag med skanninger. 

Denne type forskning har været lovende i en del år, og på den europæiske kræftkonference ESMO i 2024 kunne danske forskere præsentere tidlige resultater af deres forskning, der viser, at testen er yderst effektiv til at opdage tilbagefald efter blærekræft. 

Forskerne har løbende taget blodprøver fra patienter efter deres behandling. Fandt man kræft-DNA i blodet, som er et tidligt tegn på tilbagefald, blev patienterne tilbudt immunterapi. Blodprøverne blev altså afgørende for, hvem der blev tilbudt opfølgende immunterapi. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Der er store perspektiver i at udvikle nye, følsomme metoder, der kan opspore kræft lang tid før, det kan ses på skanninger, og før patienten selv mærker noget til det. 

Det giver håb om, at vi i fremtiden kan bruge måling af kræft-DNA i blodet til at opdage kræft allerede inden, patienter har fået diagnosticeret sygdommen første gang. Hvis det lykkes, vil vi både kunne forhindre mange kræfttilfælde i at udvikle sig og kunne tilbyde mere skånsomme behandlinger. Det vil betyde, at færre får senfølger, og at flere overlever kræft. 

Forskning er både med til at forebygge kræft og skabe bedre tilbud til alle berørt af kræft. Det arbejde er i høj grad muligt, fordi danskerne støtter Kræftens Bekæmpelse og på den måde gør, at vi kan give støtten videre til forskning landet over. 

Tak for det og godt nytår.

Mads Melbye