Bør yngre kvinder tilbydes screening for brystkræft? Ikke den rigtige vej at gå, siger ekspert
I stedet skal den tidlige diagnostik styrkes, mener Kræftens Bekæmpelse.
Flere end 50.000 har for nylig skrevet under på et borgerforslag om at nedsætte aldersgrænsen for screening for brystkræft fra 50 år til 40 år. Derfor er det overgået til Folketinget, hvor det er blevet fremsat som beslutningsforslag.
Men med den viden, vi har i dag, er screening af yngre kvinder desværre ikke en god løsning til at opdage brystkræft. Det siger brystkirurg og projektchef for screening hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard.
Hun får i sit arbejde mange henvendelser fra kræftramte eller pårørende, der spørger ind til effekten af at screene flere yngre kvinder for brystkræft.
Og de bliver ofte overraskede, når hun forklarer, at der mangler evidens for, at en udvidelse af screeningprogrammet vil have den ønskede effekt.
- Jeg kan virkelig godt forstå, at mange føler et stærkt behov for at gøre noget og ønsker at forbedre mulighederne for tidlig opsporing, når man enten selv - eller ens nærmeste - bliver ramt af kræft. Desværre er der ingen garanti for, at man kan opdage flere kræfttilfælde tidligere ved at screene flere yngre kvinder, forklarer hun.
Ifølge Janne Bigaard skyldes det, at mammografien, som man bruger til at screene for brystkræft, ikke er nok til kvinder under 50 år.
- Yngre kvinder har et tæt brystvæv, der først tynder ud, når de får en lavere hormonproduktion i forbindelse med overgangsalderen. Derfor er mammografi ikke en særlig god metode i aldersgruppen 40-49 år. Hvis man screener den gruppe, kan mammografien i højere grad overse en kræftknude. Det giver en falsk tryghed, siger hun og tilføjer:
- Når sundhedsvæsenet henvender sig til mennesker uden symptomer - der ikke har tænkt på, at de kunne være syge - skal man altså være helt sikker på, at metoden virker og at den kan adskille de syge fra de raske.
Der er behov for at finde nye løsninger for at opspore brystkræft hos kvinderne under 50 år, hvor sygdommen ikke er lige så hyppig, mener Janne Bigaard.
- Det kan blandt andet være at udregne den enkelte kvindes risiko for brystkræft og så tilbyde screening, der passer til risikoen til dem med øget eller høj risiko. Et mere personligt tilpasset screeningsprogram har også den fordel, at kvinder med lav risiko vil kunne tilbydes færre undersøgelser.